Kristrups Skoles elever var hjemme igen efter 50 år

I slutningen af september samledes en del ældre mennesker fyldt med minder, anekdoter og et levet liv.

Det var afgangsholdet 3. real B fra 1975, der igen mødtes på Kristrup Skole for at markere deres 50-års-jubilæum.

Klassen mødte næsten fuldtalligt op. To klassekammerater er gået bort, og to var forhindret, men resten fandt hinanden foran skolens nuværende hovedindgang, som i 1975 lå et andet sted. Tolv tidligere elever var på plads fra klokken 11.

Det fortæller en af de tidligere elever, Søren Hvam Christensen, til Din Avis.

Skoleleder Nicolaj Boie tog imod ved døren og førte an under en rundvisning. Han fortalte engageret om skolens hverdag i dag. Kristrup Skole rummer klasser fra 0. til 6. årgang, en SFO og en tryg bro fra børnehave til skole.

Sildebensparketgulvet

I musiklokalet sænkede stilheden sig et øjeblik. Der var enighed om, at det eneste fra 1975, der står uforandret, er sildebensparketgulvet. Mønsteret i træet blev læst som en gammel sang, og blikkene fandt spor af dengang, hvor alt endnu var på vej.

Som en ekstra krølle på halen dukkede klassens regne- og matematiklærer Poul Frits op. Genkendelsen satte gang i minderne. Stemmerne blev blødere, og trinnene fandt rytmen fra frikvartererne.

Efter rundvisningen fortsatte dagen i en bus gennem Randers og Kristrup. Det var dog en moderne, gul skolebus, som eleverne af i dag bliver kørt rundt i.

Flere fra klassen bor i dag i andre egne af landet og nogle i udlandet, så ruten tog dem forbi de nye kvarterer og de steder, hvor byen har ændret sig.

Der blev peget ud ad vinduerne. Der blev nikket. Små historier gled frem, som kun dem fra 3. real B husker dem.

Senere samledes klassen i Paderup, hvor flere stødte til.

Snakken fortsatte. I løbet af aftenen blev der forsøgt at genskabe et klassefoto fra 1975. Dengang var det i sort og hvid. De forreste måtte erkende, at det er lettere at sætte sig ned som 16-årig end at rejse sig op som 66-årig.

Men smilene blev siddende i øjnene.