Efter 20 år: »Jeg har det samme at lave i dag som dengang – måske endda mere«

Hvad er den største forskel på at stå i din butik i dag kontra for 20 år siden?

»Jeg kan da godt mærke, at jeg ikke er 30 år længere. Jeg kan godt mærke, at jeg er selvstændig, og at det ikke er helt så nemt, som det var engang. Når jeg er ovre oktober, november, december og så januarudsalg kan jeg da godt mærke, at jeg er blevet 20 år ældre.«

»Jeg har det samme at lave i dag som dengang – måske endda mere, fordi jeg har flyttet lokation undervejs. Så jeg er glad og tilfreds og holder modet oppe. Jeg sætter min lid til mine trofaste, lokale kunder.«

Hvad har du gjort rigtigt, siden butikken stadig eksisterer?

»Vi er ikke faldet i søvn i vores egen butik, og så er vi flinke og servicemindede og tager godt imod alle kunder, der kommer ind. Vi har også hjulpet der, hvor vi har kunnet. Man er nødt til at være med til arrangementer – og selv lave nogle. Det er jo ikke noget, man kan gøre påtaget – det er en måde at være menneske. Jeg har været med i ”det hele” i 20 år – men jeg har da sikkert også en eller anden diagnose, der ikke er udredt endnu.«

»Der er nogle, der siger, at man skal have en webshop, hvis man har en fysisk butik i dag. Men nej, det skal man så absolut ikke. Man skal bare koncentrere sig om det, man er god til, og så stikke lidt ud. Jeg er så heldig, at jeg har kunnet trække min store passion for LP’er ind i butikken – og det har folk kunnet se en idé i.«

Hvad er din største glæde ved at gå på arbejde?

»At kunne åbne døren, tænde for kaffemaskinen, sætte pickuppen på en plade og så tage imod alle de skønne kunder. Mange af kunderne er jo nærmest blevet til venner efterhånden. Jeg vil vove at påstå, at man ikke har den samme hyggelige jargon med kunderne, hvis man eksempelvis stod i en skjorteafdeling i et stormagasin.«

»Men det er præcis det, jeg elsker, og derfor vil jeg nok stadig stå i min egen butik som 70-årig.«

Har du aldrig overvejet at lave noget helt andet?

»Aldrig. Ikke et eneste sekund. Jeg ville have svært ved, at der stod en bag mig og fortalte, hvad jeg skulle gøre.«

Hvis du ikke var gået butiksvejen, hvilket job ville du så have haft?

»Jeg har været i lære som tømrer, og jeg har været portmontør og radiomekaniker. Jeg har været gennem så mange ting. Det var lidt et tilfælde, at jeg endte som tøjmand i Galten i sin tid.«

»Hvis jeg var kommet i lære det rigtige sted som tømrer, så kunne jeg nok godt være endt der. Jeg elsker at gå og lave noget med hænderne. At lave en overdækket terrasse eksempelvis og så se det færdige resultat. Men jeg er meget glad for, at jeg endte på tøjhylden.«

Hvad er efter din mening Hinnerups største styrke som handelsby i dag?

»Vi står sammen – foreningsliv, handelsliv og kommunen – vi går hånd i hånd. Det er en styrke, fordi der så ikke er langt fra tanke til handling. Man er nødt til at stå sammen, for at det hele kan fungere. Vi er nødt til at hjælpe hinanden.«

»Og så er det selvfølgelig et kæmpe plus, at Hinnerup ikke er ramt af tomme lokaler på samme måde som nogle af byerne omkring os.«

Er der stadig detailhandel i Hinnerup om 20 år?

»Det skal der være, ellers dør det hele ud. Jeg synes, at man kan se, at når folk mærker kniven for struben, så vågner de op – det så vi, da boghandlen lukkede og genåbnede.«

»Man skal for guds skyld huske at støtte lokalhandlen. Det kan godt være, at det bare gælder tre par sokker til 100 kroner, men tænk nu, hvis alle Hinnerups, Søftens og Triges mænd købte sokker hos mig, så kunne jeg jo nærmest leve af kun at sælge sokker.«