Trampolinpark lukker - skal have større opgradering
Målet er at skabe en endnu vildere oplevelse for både børn, unge og familier.
Mandag 1. juni lukker trampolinparken Rush Aarhus i Højbjerg midlertidigt dørene.
De skal nemlig i gang med en større renovering og opgradering af parken.
Det skriver stedet i en pressemeddelelse.
I perioden 1. til 9. juni bliver hele parken forvandlet med nye aktiviteter, forbedrede områder og endnu mere action for gæsterne, lyder det.
Målet er at skabe en endnu vildere oplevelse for både børn, unge og familier.
»Vi har arbejdet på det her i lang tid, og nu glæder vi os enormt meget til at vise gæsterne, hvad vi bygger om. Det bliver et markant løft af hele parken og oplevelsen hos Rush,« siger regionschef Thomas M. Pedersen i pressemeddelelsen.
Renoveringen er en del af en større satsning på at videreudvikle Rush Aarhus med nye aktiviteter og nye oplevelser, som gæsterne ikke tidligere har set i trampolinparken.
Fredag 12. juni inviterer Rush Aarhus til stor genåbning, hvor gæsterne kan opleve det nye Rush med nye aktiviteter, mere action og helt nye oplevelser i parken.