Fortsæt til indhold

Reddet i sidste øjeblik: Populær pizzakæde får nyt pust

For få uger siden så alt sort ud og direktøren beskriver tiden som chokerende, men en investor forbarmede sig over firmaet.

Byrummet
nln

For få uger siden skrev avisen om, at alt så sort ud for Gorms Pizza.

Nu kan avisen fortælle, at situationen ser anderledes ud for kæden.

Det er lykkes for pizzakæden at sikre en investor, som redder firmaet i 11. time. Det erfarer mediet Fødevarewatch i et interview med den gamle stifter og den administrerende direktør.

»Det har været nogle svære uger at komme igennem. Jeg kan ikke være andet end taknemmelig for den enorme forståelse og opbakning vi har mødt fra alle sider. Man bliver helt utroligt ydmyg, når så mange mennesker sender så meget varme i så svær en tid,« fortæller Gorm Wisweh til mediet.

Den nye investering er kommet i form af delvist ejerskab over pizzakæden. Det er CPH Gastro Projects ApS, som opkøber en rettighederne til at drive firmaet videre.

Firmaet som har opkøbt rettighederne er blevet en del af bestyrelsen, som stadig inkluderer de tidligere ejere.

Åbner allerede

De nye ejere stoler på konceptet, som Gorm Wisweh har bygget op igennem pizzakædens liv. På trods af tilliden, bliver det ikke helt ligesom inden konkursen.

Ifølge Gorm Wisweh har han lyttet til en masse feedback fra kædens gæster, som man vil implementere fremadrettet.

Der er stadig nogle enkelte dele af virksomheden, som endnu ikke er reddet fra konkursen, men det er planen, at de sidste dele også skal sikres.

De første restauranter åbner allerede i påsken, mens de andre følger efter, når det er muligt. Det er investorens plan, at alt aktivitet skal genoptages.