Fortsæt til indhold

29-årig åbner stort galleri: »Det er virkelig en drøm for mig«

Efter kun godt to år på en hyggelig adresse på Kystvejen, rykker Annika Nuttall sit galleri i større lokaler.

Byrummet

»Man kan bruge galleriet som en måde at se samtidskunst og få udvidet sin horisont, på samme måde som man går på museum,« siger Annika Nuttall til Aarhus Onsdag.

Efter kun to og et halvt år åbner den 29-årige kunsthistoriker 22. april et stort galleri, som kommer til at hedde Annika Nuttall Gallery. Kunstværkerne får 133 kvadratmeter at boltre sig på.

Med sin baggrund i kunsthistorien er det en passion, der fylder meget for Annika Nuttall. Hun håber, at værkerne kan give folk et dybere indblik i kunstverdenen.

»Jeg flyver op af stolen, når nogle kommer ind. Det er ligemeget, om man er der for at købe nogle værker, eller bare for at se på kunsten. Jeg vil meget gerne fortælle om de enkelte værker til alle, der har lyst,« siger den unge gallerist.

Annika Nuttall håber især på, at folk bare vil kigge forbi. Man skal ikke være bange for galleriernes nogle gange lidt stive rammer, der skal være plads til at alle kan gå ind ad døren og se på kunsten, mener hun.

Indflydelse på kunstverden

Gallerierne er et springbræt til museerne. Gallerierne tilbyde folk at se kunst, der er fremme lige nu. Gallerierne er en samtidskunstensscene, mener Annika Nuttall.

»Det betyder, at jeg kan være med til at have en indflydelse på, hvilken kunst, der er fremme, og hvad der på sigt bliver etableret kunst, det synes jeg er vildt spændende,« siger kunsthistorikeren.

Med blikket rettet mod den kunst, der i fremtiden kommer til at spille en større rolle, indretter Annika Nuttall sit galleri med spændende og upcoming nationale og internationale kunstnere.

»Det er virkelig en drøm for mig. Jeg er bare taknemlig overfor de personer, der har bakket op, både omkring kunstnerne og mig,« siger hun.

Lørdag 22. april holder galleristen »Grand opening«. Det er fra 15.00 til 18.00 på Østergade 33.