Fortsæt til indhold

Sådan kommer fremtidens Musikhuspark til at se ud

Vinderprojekt i konkurrencen om at designe fremtidens Musikhuspark er nu offentliggjort. Rådmand vil have folket til at døbe den nye park.

Byrummet

Kort før tirsdag middag blev sløret løftet for vinderprojektet i konkurrencen om at designe fremtidens Musikhuspark, som skal stå klar i 2025 til en pris på 42 millioner kroner.

Det skete til et pressemøde i Musikhuset.

De to rådmænd - Nicolaj Bang og Rabih Azad-Ahmad - afslører vinderprojektet. Foto: Kim Skovrup Andersen

Vinderne blev Team Schønherr, der en arkitekttegnestue, hvis primære ydelsesområder findes indenfor by- og landskabsarkitektur, strategisk og fysisk planlægning, infrastruktur, klima-arkitektur og kulturarv.

Arkitektfirmaet har både afdelinger i Aarhus og København.

Rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad (R), indledte pressemødet med at citere Stig Møller-sangen ”Sikke’n dejlig dag det er i dag” og roste den store borgerinddragelsesproces, der har været.

Musikscenen, hvor der bliver plads til 14.000 tilskuere. Illustration: Schønherr
Personligt har jeg stor sympati for at opkalde parken efter Thorkild Simonsen, men jeg synes dog, det er for tidligt at begynde at komme med navneforslag.
Rabih Azad-Ahmad (R), rådmand for Kultur og Borgerservice
Illustration: Schønherr

Den vil han gerne fortsætte med, når parken skal døbes, hvor en sammenlægning med rådhusparken er meget sandsynlig.

»Det er helt afgørende, når vi udvikler i vores by, at vi har borgene med, for denne her park er for borgerne. Der er allerede debat om, hvad den nye store park skal hedde. Personligt har jeg stor sympati for at opkalde parken efter Thorkild Simonsen, men jeg synes dog, det er for tidligt at begynde at komme med navneforslag nu. Jeg vil inddrage borgerne godt og grundigt i den forbindelse,« lød det fra rådmanden.

Der bliver også plads til skøjtebane i den opdaterede musikhuspark. Illustration: Schønherr
Musikhusparken står foran gennemgribende ændringer. Pressefoto