Fortsæt til indhold

Danmarks eneste multikunstneriske klasse fra Aarhus udstiller

På Århus Statsgymnasium har de unge både har billedkunst og mediefag på højt niveau og markerer sig flot i landskonkurrence.

Byrummet

Man kan nu opleve hvad kunst på højt niveau i gymnasiet gør ved kvaliteten, når Danmarks eneste multikunstneriske gymnasieklasse udstiller deres værker på Åby Bibliotek.

I 2017 skabte Undervisningsministeriet en række kunstneriske højniveaufag og studieretninger, som unge kunne vælge på udvalgte gymnasier.

Og på Århus Statsgymnasium findes den mest kunstneriske. Her kan unge vælge en kunstnerisk studieretning, hvor de både har billedkunst og mediefag på højniveau. Det skriver Åby Bibliotek i en pressemeddelelse.

Nysgerrig? Så kom og oplev hvad 3.g elever fra studieretningen kan.

Skitseforlæg af Mathilde Liva Billeskov fra 2022 til værket ”Siddende Venus”. Pressefoto

Værkerne tager hårdt fat

Udstillingens værker forholder sig frit og åbent til temaet Hårdt. Det kan være i alt fra bearbejdning af konkret hårde materialer til livtag med livets hårde emner.

Temaet er det samme som i den nationale kunstkonkurrence.

Allerede i 1. g vandt en af de udstillende elever dommerkomiteens 1. præmie og i 2. g havde fire af de syv udstillende elever værker med på den censurerede udstilling. Det er spændende, hvordan det vil gå i år.

Multikunstnerisk gymnasie klasse udstiller værker ud fra temaet ”Hårdt” til 31. januar.

Vedhæftet værker og skitseforlæg af Mathilde Liva Billeskov fra 2021 og 2022.