Fortsæt til indhold

Ny Nordisk Bossa Nova med Kim Sagild og Peter Vuust

Musik

Elværket Åbyhøj besøg af ‘Sagild & Rowedder’ med band.

Kim Sagild havde for få år siden 50 års jubilæum som musiker. Han har som guitarist spillet i Montmartre i perioden 1973 -1985 med det stilskabende Buki Yamaz, Bo Stief, Palle Mikkelborg og mange andre.

Især i Buki Yamaz med bl.a. Aske Bentzon, Mikkel Nordsø og Kasper Winding blev kærligheden til bossanovaen og samba grundlagt og afprøvet i al dens mangfoldighed.

Cecilie Rowedder er kendetegnet med en “sprød stemme, fed klang, sødme og pitch”. Hun er vokset op i et hjem med masser af musik og har fundet sin primære inspiration hus Ella Fitzgerald og Aretha Franklin.

Gruppen består af Cecilie Rowedder (vokal), Kim Sagild (guitar), Peter Vuust (bas) og Lene Nørgaard (percussion), og de vil spille musik, skrevet af Kim Sagild, med inspiration fra den tidlige Bossa Novas både afdæmpede og komplekse kompositoriske udtryk.

De spiller fredag 17. november kl. 20.00.