Fortsæt til indhold

Vox Mariæ synger julen ind i Aarhus med sange af en skotsk ridder

De aarhusianske sangere har bl.a. valgt en komponist, der var en King’s Singers og som er slået til ridder.

Musik

Det er nærmest blevet en tradition, at Skt. Johannes Kirke får besøg af det fremragende kvindekor Vox Mariæ i december, og i år er ingen undtagelse.

Vox Mariæ er et ambitiøst klassisk vokalensemble med kvinder i alderen 20-35 år. Det har base i Skt. Lukas Kirke og det ledes i dag af Severin Korsgaard. Han er også dirigent ved Landskoret og Herning Kirkes Drengekor.

Til koncerten vil Vox Mariæ synge dansk julemusik foruden musik af bl.a. Bob Chilcot, James McMillan, Cecilia McDowal, Kim Andre Arnesen og Arvo Pärt.

Bob Chilcot, James MacMillan og Cecilia McDowal er britiske komponister, som især har gjort sig gældende inden for kormusik.

Bob Chilcot har en fortid som medlem af the King’s Singers fra 1985 til 1997, hvor han sang tenor. Sir James MacMillan, som er hans fulde titel, da han er blevet slået til ridder, er skotte, og har komponeret i mange genre, herunder orkestermusik og opera.

Kim Andre Arnesen er nordmand og er mest kendt for sine kormusik, mens Arvo Pärt, nok den kendeste af komponisterne her, er født i Estland, men udvandrede på grund af utilfredshed med de sovjetiske myndigheder og har bosat sig først i Wien og senere Berlin. Han har komponeret i alle genre, men er mest kendt for sin kormusik. Han har udviklet sin egen personlige stil, Tintinnabuli, som er en variant af minimalisme.

Skt. Johannes Kirke 18. december, Peter Sabroes Gade 20, 8000 Aarhus kl. 19.30