Fortsæt til indhold

Vi dør, hvis vi ikke må lyve

Vi vil gerne hjælpe dig med at lyve, for vi tror på, at det er den bedste hjælp, du kan få, skriver Teater Svalegangen.

Teater
gs

Henrik Ibsen sagde, at tager man livsløgnen fra gennemsnitsmennesket, så dør det. Ingen steder er det mere tydeligt end i Peer Gynt. For i løgnen bor sandheden. Det skriver Teater Svalegangen i en pressemeddelelse.

Nu genfortolkes fortællingen om den unge Peer Gynt, i en tid hvor sandhedsrelativisme er blevet hverdagskost. Peer er en mand, som svigter sine omgivelser i jagten på egoistiske drømme. Han er en rastløs kamæleon, der rejser verden rundt uden at indse, at hans problemer er selvskabte. En fantast som i sidste ende opnår en dyrt betalt selvindsigt.

Mød løgnens væsen på Teatret Svalegangen 7.-11. november, når den interaktive forestilling Peer Gynt?, hvor publikum får høretelefoner på og inddrages på mere end én måde, gæster Aarhus.

Det er Toasters huskompagni The Other Eye of The Tiger, som tidligere har skabt Nul og Martyrmuseum, der står bag nyfortolkningen. Det er skuespiller Morten Burian, der lægger krop til. Han er kendt for sin rolle i forestillingen Rocky og i Christian Tafdrups meget debatterede film om ondskab, Speak No Evil.