Nu skal Turist-Kirsten bare være Kirsten

Hun er helt afklaret. Faktisk glæder hun sig til, at det snart er officielt.

Mod slutningen af vores interview bliver Kirsten Rønn Rinhack alligevel rørt, og vandet begynder at lægge pres på tårekanalerne, da hun fortæller, at hendes børnebørn kommer og hjælper med at pille flagene foran turistkontoret ned for sidste gang på hendes vagt som byens turisme-medarbejder.

»Det er for min egen skyld, at jeg har besluttet at gå på pension, men mine børnebørn og børn har været en meget stor årsag til beslutningen. Det er, fordi jeg gerne vil prøve at have meget mere tid sammen med dem, så det har en stor betydning, at det er dem, der hjælper mig med at pille flagene ned for sidste gang,« forklarer hun.

Bare Kirsten

Kirsten Rønn Rinhack har været synonym med Grenaa Turistkontor i de seneste 21 år. Selv når hun ikke var på selve kontoret på Torvet, har hun været identisk med sit arbejde.

Sikkert fordi hun også selv har gjort det til en æressag at servicere byens gæster, og hvem der nu ellers måtte have brug for hjælp til at finde vej til byens attraktioner og lokalområdets godt gemte perler.

»Jeg er rigtig glad for mit arbejde. Det har jeg altid været, men jeg er også blevet mit arbejde. Det er jo derfor, de kalder mig Turist-Kirsten, men jeg tror ...«

Hun stopper op og retter sig selv.

»Jeg ved, at nu trænger jeg til bare at være Kirsten,« fastslår hun.

Aldrig mere sko

Kirsten Rønn Rinhack er oprindeligt udlært som salgsassistent i Paw Sko. En læretid, som, om ikke andet, fortalte hende, at det i hvert fald ikke var den vej, hun skulle gå.

»Det var rædselsfuldt for at sige det, som det var. Men jeg lærte noget. Jeg lærte, at jeg aldrig nogensinde igen skulle sælge sko i mit liv,« konstaterer hun med et grin, inden hun beretter, hvordan hun siden kom til postkontoret i Glesborg som afløser, men endte med at gå fra jobbet som kontorassistent til postbestyrer på det daværende posthus.

Her arbejdede hun i 17 år og fik også her første gang smag for turismen gennem de mange sommerhusgæster, som benyttede posthuset.

Derfor virkede det helt naturligt at sende en uopfordret ansøgning om ansættelse på turistkontoret i Grenaa, og da den blev sendt nogenlunde samtidig med, at en anden medarbejder stoppede på turistkontoret, var vejen banet for Turist-Kirsten.

Fulgte med tiden

Hun har her fra Torvet været vidne til, hvordan turismen har forandret sig. Særligt i takt med den digitale udvikling. Da Kirsten Rønn Rinhack startede på turistkontoret, var udlejning af sommerhuse en af opgaverne, men løbende har hun oplevet, hvordan turisterne begyndte at klare for eksempel bookingerne selv og i det hele taget er langt mere forberedte hjemmefra.

Udviklingen har også betydet, at Kirsten Rønn Rinhack har måttet finde sig i at blive fyret ikke blot én, men to gange i løbet af sine 21 år på turistkontoret.

Første gang, da Destination Djursland fusionerede med Visit Aarhus, og planen var at nedlægge det lokale turistkontor.

»Ligesom jeg mente Norddjurs Kommune dengang ikke, at tiden var moden til at lukke turistkontoret, så den gik ind og hjalp økonomisk, og min fyreseddel blev revet i stykker. Siden gik kommunen ind og overtog hele driften af turistkontoret og ansatte mig,« fortæller Kirsten Rønn Rinhack.

Hun bliver 67 år 30. juni, og det er således hendes egen beslutning at stoppe nu og lade sig pensionere.

Det betyder samtidig, at det er slutningen på et turistkontor, der er helårligt bemandet i Grenaa.

Kultur- og Fritidsudvalget har således besluttet, at stillingen som turisme-medarbejder ikke skal genbesættes. I stedet vil Norddjurs Kommune afsøge, hvilke andre muligheder for turistinformation der kan dække behovet.

En beslutning, som Kirsten Rønn Rinhack bakker fuldt op om, da hun på nærmeste hold har mærket, hvordan behovet for en medarbejder dedikeret til turistinformation særligt i vinterhalvåret er dalet.

»Coronaen lavede fuldstændig om på feriebilledet, så om vinteren er der altså ikke ret meget at lave. Jeg har aldrig kedet mig, for jeg har bare fundet på noget andet at lave. Hvis der ikke var noget på kontoret, så er jeg gået ud i byen for at se, om der var noget, jeg kunne hjælpe med,« siger Kirsten Rønn Rinhack.

Netop den tilgang er også en af årsagerne til, at formand for Kultur- og Fritidsudvalget Allan Gjersbøl Jørgensen ikke lægger skjul på, at det er en skattet medarbejder, kommunen tager afsked med.

»Det er meget kendetegnende for Kirsten, at hun går til jobbet med en stor form for samfundssind. Et eller andet sted kan man jo være ligeglad med, om turisterne har glemt at stille deres p-skive, men det er Kirsten ikke. Så hjælper hun dem, og det siger jo meget om hende, at hun går meget op i, hvad der er godt for lokalmiljøet i Grenaa og i hele Norddjurs, og måske ikke så meget, hvad de præcise opgaver er, eller hvornår arbejdstiden slutter. Det ser man også i hendes profil nu, at hun er en turisme-medarbejder, der er startet for lang tid siden, men har formået at følge med tiden og fundet nye måder at formidle på,« konstaterer Allan Gjersbøl Jørgensen.

Sommerstranden kalder

På turistkontoret dykker Kirsten Rønn Rinhack ned i sin gule Fjällräven-rygsæk og hiver en plasticlommme frem, der i høj grad understreger den pointe.
En stak med p-skiver, så hun altid kan komme nordmændene til undsætning. De har ikke samme parkeringsregler, forklarer hun, og det er jo ærgerligt for byen, hvis de tager mindet om en p-bøde med sig hjem, må man forstå.

Den øvelse fortsætter hun med. Også efter at hun har pillet flagene foran turistkontoret ned for sidste gang.
I hvert fald så længe lager haves, noterer hun med et grin.

For hun glæder sig også. For første gang i mange år kan hun se frem til en juli måned, hvor hun har fri samtidig med alle andre.

En sommerperiode, hvor det ikke er fyraften på den anden side af klokken 18, men i højere grad hygge og rosévin sammen med de andre torvegæster, hun kan se frem til.

Derudover skal tiden benyttes til at dykke dybere ned i et væld af kreative interesser. Kirsten Rønn Rinhack både strikker og knytter og broderer, og hun glæder sig til at tage på lange cykelture rundt på Djursland.

»Og så glæder jeg mig til at tage min væv med ud i naturen og bare sidde og fordybe mig i det,« fortæller hun.

Mest af alt er det dog tiden til særligt de tre børnebørn, der skaber forventning om et godt otium.

»Jeg har blandt andet et barnebarn på to og et halvt år, og tiden går så stærkt. Jeg synes, jeg går glip af alt for meget. Et andet barnebarn spiller meget håndbold, og jeg elsker at komme ud og se dem spille. Det vil jeg gerne have mere tid til. Og når det er godt vejr 5. juli, så kan jeg pludselig hente dem og tage dem med på stranden. Det har jeg aldrig haft mulighed for før. Det glæder jeg mig til,« siger Kirsten Rønn Rinhack.