Løvenholm spiller ind i grøn trepart - Vil rejse nyt kæmpe skovareal

I denne uge landede en ny bog om Løvenholm på hylderne.

Bogen udruller med moderne formidling historien om godset ved Gjesing, som den dag i dag stadig er blandt landets største godser med et areal på knap 3500 hektar, hvoraf knap 3000 hektar er produktionsskov.

I en tid hvor klimaet og grøn omstilling er blandt de absolut øverste punkter på dagsordenen, er spørgsmålet, hvor det historiske gods med et at landets største skovbrug passer ind i den fremtid?

Det tog Lokalavisen en snak med bestyrelsesformand i Løvenholm Fonden Peter Gæmelke om.
For hans nærmeste udsigt er betingelserne i den grønne trepartsaftale, som blandt andet byder på mere skovrejsning og mindre landbrugsjord.
En fremtid som Løvenholm er klar til at deltage i. Endda meget aktivt.

Peter Gæmelke understreger, at man fra fondens side ikke ønsker at deltage i en politisk diskussion for eller imod målene i trepartsaftalen, men på Løvenholm har man på baggrund af betingelserne allerede været i gang med at afsøge mulighederne for mere skovrejsning.

»Nu er det jo en samfundsopgave, at der skal være mere skov. Der er nogle mål for Danmark, som Folketinget har besluttet. Vi har kigget rundt i hjørner og kanter, og det forholder sig rent faktisk sådan, at vi har omkring 130 hektar, som vi kan beplante med skov. Vi skal først se de egentlige vilkår, så der er en kabale, der først skal falde på plads, inden vi går i gang. Det er også kommunerne, der skal være med til at udpege, hvor de vil have skov. Men vi spiller ind med 130 hektar, og jeg tror, de vil tage imod det med kyshånd,« siger Peter Gæmelke.

Et mål at være selvforsynende

En del af en kommende skovrejsning kan blive en ny hundeskov i lokalområdet, fortæller bestyrelsesformanden.
Hvor det eventuelt bliver, kan han endnu ikke afsløre, da det først kræver nærmere undersøgelse.

Peter Gæmelke slår dog fast, at man fra Løvenholm Fondens side også ser skovrejsningen som en brugbar målsætning i forhold til landets fremtidige behov for træ til blandt andet byggeriet.

»Vi synes, et af målene må være, at Danmarks skal være selvforsynende med træ. Vi har meget svært ved at forstå, at alle statsskovene bare ligger hulter til bulter, og alle værdierne går tabt, så vi må importere dem fra andre steder i verden. Vi synes, det skal produceres her, hvor vi skal bruge det. Det vil vi gerne understøtte, så vores oplæg er, at vi vil være med til at plante mere brugbar skov,« anfører bestyrelsesformanden.

Ikke mindre landbrug

Peter Gæmelke noterer desuden, at Løvenholms landbrugsarealer på omkring 250 hektar ikke skal tages ud af drift til for eksempel omdannelse til naturområder.

For det første er omkring 300 hektar af godsets ejendom allerede karakteriseret som naturområde. Det kræver bare, at man tager gummistøvlerne på og tager ud og oplever, mener formanden.
Og for det andet er det ikke meningen, at fremtiden skal rydde alle dele af fortiden.

»Der er omkring 250 hektar, der drives landbrug på, og noget af det er Løvenholms gamle herregårdslandskab. Det ønsker vi ikke at ødelægge. Og i forhold til alle de bestemmelser, der ligger på de arealer, må vi heller ikke rejse skov derude. Personligt mener jeg også, at der stadigvæk skal være plads til, at vi kan dyrke mad, så du og jeg kan få noget at spise i morgen,« siger Peter Gæmelke.