Bered dig på fem års Marselistunnel-kaos: »Det bliver bøvlet og besværligt, og der bliver masser af ballade«

Skal man tage de konstruktive briller på, så er der grund til at glæde sig over, at aarhusianerne efterhånden er mere end vant til en hverdag med pilotering, byggelarm, trafikstøj, vejarbejde og lange bilkøer.

For den erfaring kommer de til at skulle trække på, når Marselistunnelen forventes bygget i en fem-seksårig periode fra 2025-2031.

Det lagde politikerne heller ikke skjul på, da de mandag underskrev partnerskabs- og anlægsaftaler på et pressemøde, hvor de ellers var lutter store smil.

»Det er klart, at der vil være gener i forbindelse med sådan et projekt. Så skal vi finde nogle alternativer, der kan aflaste i perioder. Når man laver store projekter, så er der gener forbundet med det, men heldigvis er gevinsten meget, meget stor, når vi er færdig, og derfor også noget, jeg tror, de fleste kan leve med,« siger borgmester Jacob Bundsgaard (S).

De mest generede borgere bliver formentlig dem, der bor ud til Marselis Boulevard.

»Det er også dem, der får den største gevinst. Der vil være masser af livskvalitet forbundet med at få fjernet den tunge trafik og støjen. Vi kommer til at gøre, hvad vi kan, for at det hele forløber godt, men der vil være gener,« slår borgmesteren fast.

Men resten af byen vil utvivlsomt også blive påvirket. Dagligt benyttes Marselis Boulevard af ca. 14.900 biler og 3.500 lastbiler, og det er ikke givet, at de skal ledes ad samme strækning under anlægsfasen, men det kan lade sig gøre, fortæller Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø.

»Det er realistisk, men ikke uden besvær, og når vi piller ved sådan en hovedfærdselsåre, så påvirker det naturligvis den omkringliggende fremkommelighed og hele byen. Det vil dog være bedst, hvis man kan undgå, at især lastbilerne spredes ud i det nærliggende område.«

»Jeg skal ikke oversælge det her. Det bliver bøvlet og besværligt, og der bliver masser af ballade, for det er mange, mange biler og lastbiler. Kunne vi lukke øjnene og stå med tunnelen, når vi åbner dem igen, så var det da et drømmescenarie, men sådan er virkeligheden desværre ikke.«

Det aarhusianske folketingsmedlem Mona Juul, erhvervsordfører for Det Konservative Folkeparti, vil følge det hele tæt, garanterede hun på pressemødet.

»Det ærlige svar er, at det her bliver rigtig træls. Derfor er det vores opgave at sikre, at den periode bliver så kort og så god som mulig for alle borgere og erhvervslivet. Jeg er af fuld fortrøstning i forhold til, at alle vil arbejde for det, for det er vigtigt. De her fem-seks år må ikke blive nogle, vi husker for noget negativt resten af vores liv. Det skal gøres på den bedst tænkelige måde.«

Mens staten skal stå for byggeriet, skal kommunen have ansvar for, at resten af Aarhus’ infrastruktur ikke bryder sammen. Derfor har man sammen med Vejdirektoratet oprettet en ’Teknikergruppe’, der skal have det specifikke fokus.

Rådmanden har dog allerede en af løsningerne klar. Han vil gerne have en anlægsvej i banegraven fra Åhavevej til Værkmestergade.

»Det er fornuftig brug af pengene, for det koster penge at etablere en anlægsvej, og når tunnelen er færdig, kan vi lave den permanent, så man kan komme direkte fra E45 og ind til et p-hus i det centrale Aarhus, og hurtigt komme ud, uden at belaste midtbyen med trafik,« siger Bünyamin Simsek.

De specifikke løsninger og problemer vil dog være ukendte i lang tid endnu. Først når byggeriet er sendt i udbud, og man har valgt en entreprenør, kan man i samarbejde med denne begynde at planlægge.