Kommentar: Fremtidens anlægsbudgetter - som at se maling tørre eller græs gro?

Seks pejlemærker med langt lys på har hidtil været rygraden i Syddjurs Kommunes økonomiske politik.

Et nyt byråd kommer til at tage stilling til, om pejlemærkerne skal justeres, så de passer til virkeligheden de næste fire år. Det - kan vi godt afsløre - kommer til at ske..

Det er klogt af kommunaldirektør Rasmus Møller, at han på det allerførste temamøde i det nye byråd onsdag 25. januar sammen med sine regnedrenge gav de nyvalgte politikere en tour de force i den økonomiske politik, og herefter spiller bolden over til byrådet:

»Hvad siger I, trænger pejlemærkerne ikke til et serviceeftersyn?«

Kommer det overhovedet borgerne ved? Er det ikke kun en teoretisk diskussion for de højpandede at beskæftige sig med den slags? Selvfølgelig ikke, er det korte svar.

Syddjurs vil gerne være flere borgere. Politikerne fremhæver med stolthed, at de er folkevalgte i en vækstkommune, hvor nye borgere strømmer til.

Syddjurs Kommune har en erklæret målsætning om at nå 45.000 indbyggere i 2023.

Ifølge Statistikbanken var Syddjurs Kommune 43.629 indbyggere ved indgangen til 2022. Norddjurs Kommune var 37.022 indbyggere.

I den seneste befolkningsprognose for Syddjurs Kommune vil målsætningen om 45.000 indbyggere blive nået mellem 2026 og 2027.

Det har nogle åbenlyse konsekvenser for Syddjurs økonomien både på indtægts- og udgiftssiden.

Meget fint illustreret ved den nuværende udvikling i Hornslet-området, hvor der med de mange tilflyttere til byen følger store kommunale anlægsinvesteringer i infrastruktur, børnehaver, skole og kulturliv.

Især Venstre har påpeget, at det nuværende økonomiske pejlemærke med årlige investeringer i størrelsesordenen 80-100 mio. kroner er for uambitiøst, hvis Byrådet vil andet og mere end blot lave investeringer som flugter med befolkningsudviklingen.

Der skal afsættes 50 mio. kroner yderligere på anlægsbudgetterne, mener investeringsfetichisterne i Venstre, hvis udviklingen i den øvrige del af kommunen også løbende skal boostes.

Det er en interessant politisk diskussion, fordi den har åbenlyse konsekvenser for koblingen mellem drift og anlæg. At bruge flere på penge på anlæg vil usvigelig sikkert føre til endnu hårdere krav om effektivitetsbesparelser og stram styring af driftsbudgetterne.

En diskussion som var varm i det forgange byråd, da kassen nærmede sig betænkeligt 0 ved indgangen til 2020, og der måtte tages hårde midler i brug for at rette op på miseren. Venstre og Socialdemokratiet røg i totterne på hinanden og udvekslede gensidige beskyldninger. Venstre skosede Socialdemokratiet for at nikke ja til en tillægsbevilling, da driftsbudgetterne begyndte at skride. Socialdemokratiet returnerede, at da Venstre havde vagten, løb investeringerne i anlæg helt af sporet og var årsag til kassens nedtur.

En diskussion som vi vil se poppe op igen i det nye byråd. Den er ikke afsluttet. Kun først lige begyndt.

Læs i Lokalavisen onsdag, hvorfor en beholdning på 300 mio. kroner i kommunekassen er et nødvendigt pejlemærke de næste år.