Hvorfor vil de borgerlige partier servere frokost til eleverne i folkeskolen? Ifølge traditionel borgerlig logik er det jo en forældreopgave?

25 ud af 27 byrådsmedlemmer står bag det indgåede budgetforlig for 2023. Kun Enhedslistens Jesper Yde Knudsen og Niels Peter Mortensen gik fra forhandlingsbordet uden at skrive under.

Udgangspunktet for årets budgetforhandlinger har været vanskeligt.

Den aktuelle situation på verdensplan med krigen i Ukraine påvirker også Syddjurs Kommune med stigende priser og lavere forventninger til indtægter fra grundsalg. Netop salget af kommunale byggegrunde har i 2020 og 2021 været en afgørende buffer i Syddjurs økonomien.

Det toppede i 2021, hvor der blev solgt i alt 83 kommunale byggegrunde, som fyldte den kommunale kasse med godt 67 mio. kroner. Langt over det opjusterede budget på 42 mio. kroner.

Ambitionerne er nu sat på vågeblus både i år og de kommende år.

Samtidig er der fra Mette Frederiksen regeringens side opsat stramme rammer for kommunernes udgifter til anlæg og service. Det hænger sammen med, at den samlede kommuneøkonomi udgør mere end halvdelen af landets finanspolitik, og konsekvenserne ved at sige til de 98 kommuner: »Bare gør, som I vil« - vil få vidtrækkende negative konsekvenser for samfundsøkonomien.

De stramme krav fra Mette Frederiksens finansminister Nicolai Wammen er ikke balsam for en vækstkommune som Syddjurs, som er atypisk i den forstand, at kommunen får både flere ældre og flere børn. Det betyder, at når gruppen af 16-64 årige, det arbejdsdygtige hold ikke vokser tilsvarende, bliver der færre til ’at forsørge’ de 0-16 årige og de 65-100 årige.

Når antallet af børn og ældre vokser, er der behov for at investere i nye børnehaver, skoler og plejeboliger, og det afspejler det indgåede budgetforlig.

Frokost - en offentlig opgave?

Adresseavisen har løbende beskrevet kommuneøkonomiens tilstand i Syddjurs, og i anledning af budgetforliget har vi bedt de seks gruppeformænd/politisk ordførere, der sad med ved bordet med borgmester Michael Stegger Jensen (S) ved bordenden, om at give hver deres bud på konsekvenserne for borgere, erhvervs- og kulturliv, kommunale institutioner m.fl. af det indgåede budgetforlig.

Her følger anden runde:

I forligsteksten står der om skolemad:

»Sund kost og fællesskab omkring måltidet er en af forudsætningerne for børns trivsel og læring. Forligspartierne afsætter derfor 500.000 kr. i 2023 til udvikling og afprøvning af en ordning, der tilbyder skolebørnene frokost. Ordningen afprøves på en til to skoler, som inddrages i tilrettelæggelse af forsøgsordningen. Ordningen forelægges Familie-, børne- og læringsudvalget og evalueres ultimo 2024.«

Okay, tænker man. Her bør de ideologiske vande skilles, fordi der er forskel på blå og røde partiers holdninger til, hvor meget det offentlige (staten, kommunerne) skal ind over menneskers hverdag. De blå siger traditionelt, så lidt stat, indblanding, som muligt. Ansvaret er primært det enkelte menneskes, mens de røde anerkender nødvendigheden af indblanding ud fra et socialt perspektiv, at ikke alle borgere er født med en guldske i munden.

Spm: - Hvorfor er det en kommunal opgave at sørge for, at skoleelever får frokost? Der er jo allerede skoler, hvor det sker, og hvor eleverne betaler? Kan de øvrige ikke bare lære af best practice?

OSH: »Der var stor tilfredshed med det skolemad/skolebods tilbud som vi desværre måtte fjerne med genåbningen af budgettet i 2020. Der er flere skoler, der har ytret ønske om at udvikle på dette. Det er et forsøg som gennemføres på 1-2 skoler og erfaringerne kan forhåbentlig udrulles på alle Syddjurs kommunes skoler. Et godt måltid mad har bevist positiv virkning på indlæring.«

CW: »Det er nødvendigvis ikke en kommunal opgave, men nogen steder har man succes med det, og desværre er der alt for mange børn som ikke får et ordentligt måltid mad om dagen - derfor giver forsøget mening.«

TB: »Det er en afprøvning for at vurdere, om det har en gavnlig virkning for de unges trivsel, derefter skal det evalueres om det skal fortsætte, og hvordan det i så fald skal finansieres.«

KB: »Fællesskabet omkring et måltid er vigtigt for alle - også børn og unge. Desuden er det muligt at mindske ulighed for de børn og familier, der kan have svært ved at give deres børn sund mad hver dag. Derfor er det godt, at en til to skoler nu får mulighed for at afprøve modeller for mad til alle børn. F.eks. i samarbejde med nærliggende køkkener i mødesteder eller haller.«

LS: »Vi har i byrådet stor fokus på børns sundhed og trivsel. Og når det drejer sig om kost, er det vigtigt at holde fokus på, at ikke alle familier er økonomisk ligestillet eller har samme muligheder eller resurser til, at sikre madpakkens indhold er optimalt i forhold til, at skærpe børns indlæringsevne og sundhed. Der er tillige opmærksomhed på, at det hverken er pølsebrød, pizzaslides eller lignende fastfood, som skolemaden skal indeholde. Min holdning er, at det skal være ens for alle, men at vi er nødt til at starte et sted og evaluere på ordningen, før ordningen bliver udvidet til de resterende skoler.«

HSI: »Projektet er en del af budgetforliget.«

Pindstrupskolen skal udbygges

I forligsteksten står der om Pindstrupskolen, Syddjurs Kommunes specialskole, at den skal udbygges for otte mio. kroner.

»Pindstrupskolen skal udvides i overslagsårene, og Pindstrup Børnehus skal moderniseres. Muligheden for at samtænke det kommende byggeri med Pindstrup Hallen i forbindelse med skabelse af et mødested skal undersøges.«

Det mødested, der henvises til, er de planer som i øjeblikket diskuteres i Pindstrup, at man samler byens aktiviteter et sted, nemlig i Pindstruphallen, og derfor nedlægger hæderkronede institutioner som Landbohjemmet (byens mangeårige forsamlingshus) og Huset (tidligere fagforeningsforeningskontor, nu hjemsted for aktiviterer for ældre borgere).

Der er i modsætning til tidligere en tydelig politisk erkendelse af, at Pindstrupskolens nuværende niveau med cirka 100 elever, der er visiteret til skolen, er kommet for at blive.

Tankerne om, at vellykket inklusion ude på skolerne kunne bringe elevantallet på Pindstrupskolen ned på et lavere niveau, virker ikke til længere at være en politisk dagsorden.

Spm: - I vil konkret investere 8 mio. kroner i en udbygning af Pindstrupskolen, kommunens specialskole. Hvad er filosofien bag dette? For få år siden var ambitionen, at Pindstrupskolen skulle ned på et årligt antal elever på 80. Hvad er ambitionen nu?

OSH: »Den grundlæggende ambition er at sikre velfungerende tilbud til alle. Også de børn, der skal have et specialtilbud. Der kan være flere årsager til at elever skal have et andet skoletilbud. Vi er tilfredse med, at der bliver foretaget en samlet overordnet vurdering af børnehave, skole og muligheder omkring Pindstrup hallen, som det fremgår af aftaleteksten.«

CW: »Desværre vokser antallet af børn med meget særlige behov, hvorfor vi ikke kan leve op til ambitionen fra tidligere. Ambitionen er fortsat sideløbende at inkludere og lave løsninger på distriktsskolerne, så så få børn som muligt skal til Pindstrup.«

TB: »Beløbet står i overslagsårene (2024-2026, red.) og skal evalueres yderligere.«

KB: »Helt konkret har vi skullet tage stilling til en blok fra vores direktion. Den omhandler de 8 mio. kroner, der skal bruges til at skaffe plads til de ca. 20 børn, der har været i lejede lokaler i Tøstrup fra Pindstrupskolen. Ejeren (Ryomgård Realskole har solgt bygningerne i Tøstrup til en ny ejer, red.) ønsker at bruge lokalerne til noget andet. Derfor er der behov for udvidelse af Pindstrupskolens kapacitet.«

LS: »Pindstrupskolen er og var oprindelig normeret til at rumme 80 elever. I øjeblikket rummer skolen så 100 elever, hvilket giver en noget trang plads på i en i forvejen lille skole, hvor der skal være plads til at rumme, både udfoldelser og afskærmninger til de børn der går der, som jo netop har specialbehov, som skolen skal kunne rumme. Pindstrupskolen har haft en afdeling med 20 elever i en bygninger på Dyrhøjvej i Tøstrup ved Nimtofte. Nu hvor bygningen er solgt, har ejeren indvilget i at udleje bygningen i fortsat et år, således specialundervisningen kan fortsætte på stedet i endnu et år. Så Pindstrupskolen skal fremover ligeledes også kunne rumme de 20 elever.«

HSI: »Der er fortsat stor brug for pladserne på Pindstrupskolen. Der har derfor været behov for at udbygge de fysiske rammer, og dem ønsker vi at tilgodese. Vi skal løbende udbedre og udbygge de skoler hvor der er behov for det.«

Anlægsfetichisterne i Venstre

I de kommende år (2023 - 2026) er der politisk enighed om at investere i følgende anlæg:

• 135 mio. kr. til ny skole i Hornslet

• 8 mio. kr. til udvidelse af Pindstrupskolen

• 20 mio. kr. til udearealer og renovering af Kolind Skole

• 10 mio. kr. til Ådalsskolen til faglokaler og mødested

• 30 mio. kr. til en ny daginstitution i Hornslet Vest

• 47 mio. kr. til at øge dagtilbudskapaciteten i Rønde

• 17 mio. kr. til modernisering af plejehjemmet Rosengården

• 120 mio. kr. til opførelse af plejeboliger

• 22 mio. kr. frem mod 2028 til at udvikle et kulturelt samlingssted i Hornslet

• 10 mio. kr. til fortsat medfinansiering af ’Ebeltoft i udvikling’

Venstre anført af gruppeformand Claus Wistoft kan historisk ikke få anlæg nok. For Wistoft & co. er investeringer den nødvendig manna til at sikre borgerne en attraktiv kommune, men sandelig også forudsætningen for, at nye borgere har lyst til at flytte til Syddjurs.

Partifællen Jørgen Ivar Mikkelsen har da også i flere sammenhænge været ude at sige, at det er et politisk problem i Syddjurs, at hvis investeringer i nye anlæg kun er affødt af, at der flytter nye borgere til.

»Men det demografisk pres, vi oplever i øjeblikket, bør vi øge allokeringen (den økonomiske tildeling, red.) til anlæggene med i størrelsesordenen 50 mio. kroner pr. år,« udtalte Jørgen Ivar Mikkelsen for et år siden til Adresseavisen.

Spm: - Hvor stor en del af anlægsbudgettet er investeringer begrundet i demografien (flere børn, flere ældre)? Hvor stor en del udgør de reelle nyinvesteringer?

OSH: »Hovedparten af investeringerne i de kommende år går til byggeri af flere daginstitutioner, renovering af skoler og byggeri af en ny skole i Hornslet. Går man lidt længere ud i overslagsårene er der også andet. F.eks et kulturhusbyggeri i Hornslet.«

CW: »Alle anlæg er nyinvesteringer og en meget stor del er drevet af vores vækst og demografiske udvikling.«

TB: »Det kan regnes på flere måder, men over årene er det ca. 1/3 til demografi, 1/3 til renoveringer og 1/3 til nyinvesteringer.«

KB: »Det er klart, at når økonomien strammer, så prioriteres anlæg til at imødekomme demografien højest. Men der bliver da også i de kommende år plads til investeringer i mødesteder i landsbyfællesskaberne og kulturhus i Hornslet.«

LS: Har ikke svaret.

HSI: Har ikke svaret.

Spm: - Et kommunalt budget består reelt af 1) drift 2) anlæg 3) likviditet. Hvordan vil du rangordne disse størrelser?

OSH: »Det er vores opfattelse at de tre elementer er hinandens forudsætninger og hænger sammen. Vi skal sikre at vores drift er i balance og at der er midler til at investere i et ambitiøst anlægsprogram. At have en god likviditet er nødvendig for at kunne optage store udsving og foretage kloge investeringer.«

CW: »Det handler det om den rette balance, selvfølgelig inden for den likviditet der er til rådighed uden at tømme kassen.«

TB: »De er indbyrdes forbundne men “Cash is King” (En god kassebeholdning er kongen, afgørende for at kunne investere, red.)«

KB: »Det er klart vigtigst, at driften hænger sammen. Ellers ramler både anlægsbudgettet og likviditeten sammen.«

LS: »Jeg ser ikke, at vi har rangordnet drift og anlæg, men forsøgt at få hele budgettet til at være i balance og minimeret overskridelser.«

HSI: Har ikke svaret.