Bundsgaard angriber havne-forslag: »Useriøst«, »ugennemtænkt« og »rendyrket populisme«

Borgerne skal stemme om havneudvidelsen. Det skal de ifølge Nye Borgerlige, Enhedslisten og løsgænger Jakob Søgaard Clausen. Forslaget vendte byrådet til mødet onsdag den 12. oktober - langt fra alle deler forslagsstillernes holdning om, at aarhusianerne skal stemme om så stor sag.

Socialdemokratiet udtalte tidligere til Lokalavisen Aarhus, at de mener, at forslaget er populistisk og blot et forsøg på at skabe en folkestemning.

»Det at bringe meget komplekse og dilemma-fyldte spørgsmål til folkeafstemning inden, man har tilrettelagt en proces for at klæde folk godt på og sætte sig ind i det, synes jeg ærligt talt er et demokratisk problematisk,« siger borgmesteren Jacob Bundsgaard (S).

Til byrådsmødet havde valgsekretariatet kigget på forslag og givet byd på, hvor meget det ville koste at afvikle en folkeafstemning omkring havneudvidelsen sammen med folketingsvalget. Sekretariatet anslår, at det vil koste omkring seks millioner at afholde det ekstra valg.

Hos Enhedslisten fastholder man, at man ønsker mere borgerinddragelse og kalder på, at det tungeste vørktøj bør tages ud ad vørktøjskassen - vejledende kommunale folkeafstemning.

»Vi vil gerne have afklaret, hvorvidt Aarhus Havn kan medfinansiere en folkeafstemning,« sige Thure Hastrup (E).

Fronterne blev trukket op mellem forslagsstillerne og de to største partier i byrådet, Socialdemokratiet og Konservative.

Interessant forslag, men...

Det var ikke kun folkeafstemnings-partierne mod nej-partierne. De andre partier spillede også ind, men med mere balancerede udmeldinger.

»Jeg synes, at det er et sympatisk forslag, men et forslag som kortslutter den proces, der blev sat i gang for flere år siden,« siger Gert Bjerregaard (V).

Hos de radikale var man mere åbne for forslaget. Radikale Venstre mener, at man skylder aarhusianerne at blive hørt, og at man indtil nu kun har antaget, hvad borgerne mener.

»Vi foreslår, at man overvejer at lave en meningsmåling, når det nu er så dyrt at afholde valg, hvor aarhusianerne bliver spurgt ind til deres mening,« siger Metin Lindved Aydin (RV).

Folkeafstemninger blev gjort mulige i 2018, hvor et fleretal i kommunalbestyrelsen blev enige om, at kommuner skal kunne høre borgernes stemmer i vigtige sager.

»Hvis vi ikke skal afholde en folkeafstemning om så stor og vigtig en sag, hvornår så?« Spørger Jakob Søgaard Clausen (Løsgænger).

Den partiløse mener, at borgmesteren ikke synes aarhusianerne kan tage stilling til så kompleks en sag.

»Engang syntes man, at politik var for komplekst til, at kvinder skulle have lov til at stemme. Man blev heldigvis klogere. Politik udvikler sig, og det gør demokratiet her i Aarhus også. Jeg er med på, at det er en stor beslutning, og det vil kræve noget af aarhusianerne at tage stilling til denne sag, men jeg tror på, at de kan, og at vi får et bedre demokrati,« siger løsgængeren.

At forslaget ikke er et forsøg på en bedre process er, hvad borgmesteren stiller sig imod - ifølge ham selv. Udover, at forslaget ikke vil forbedre processen, så angriber Jacob Bundsgaard (S) forslaget for at være populistisk.

»Hvad vil resultatet være? Hvis det bliver et ja, har vi så bestemt, at der skal være en havneudvidelse? Hvis det blev et nej, har vi så besluttet at sige nej til lokalplan 1155, men der kan laves en anden? Problemet med dette forslag er, at det er ugennemtænkt. det er det, jeg opponerer mod,« siger borgmesteren.

SF er ikke afvisende overfor forslaget, men de mener ikke, at det er det rette tidspunkt at afholde et folkeafstemning omkring emnet.

Folkeafstemning, nej tak

Det Konservative Folkeparti spillede også ind med deres holdning til emnet.

»Havneudvidelsen er et meget stort emne at bede aarhusianerne stemme om. Det er mindre end et år siden, at der var valg. Dengang var havneudvidelsen også et tema, så man har stemt på et repræsentativt byråd, hvis sammensætning er, som den er,« siger Mette Skautrup (K)

Forslaget om folkeafstemning havde ikke et flertal bag sig og blev derfor afvist på mødet. Forslagsstillerne vil gerne seriøst behandle, om der kan laves en vejledende folkeafstemning senere i processen. Borgmesteren foreslår, at man tænker det næste forslag mere igennem:

»Det kræver mere substans, hvis vi skal have noget, der kan arbejdes videre med,« siger han.