Afsluttende budgetdebat pæn, parfumeret og uden brod

Syddjurs Byråd har vedtaget næste års budget plus sat tal på de tre overslagsår 2024-2026.

Netop 2024 bliver der allerede taget hul på nu, fordi de økonomiske udsigter ser barske ud, og derfor skal der udvises rettidig omhu snarest for at komme problemerne i forkøbet.

Den tid, den glæde.

Onsdagens 2. behandling af budgettet var fattig på debat, markante politiske holdninger og forsøg på at markere meningsforskelle. Det er aldrig set før i i historien, at anden behandlingen af næste års budget på pænt over 3 milliarder kroner kan gøre færdig på under en time.

På forhånd havde borgmester Michael Stegger Jensen (S) besluttet, at Enhedslistens ændringsforslag til det indgåede budgetforlig først kom til diskussion efter, at samtlige ordførere plus andre med lyst til at tage ordet havde overstået deres taletid.

Enhedslistens to mandater er de eneste, der ikke er en del af det for længe siden indgåede budgetforlig. Derfor alligevel en underlig og bagvendt måde at vente med, at give oppositionen ordet til slut, når debatten egentlig er overstået, som også Enhedslistens Jesper Yde Knudsen anførte.

Yndigt land på rytmeboks

Det mest ophidsende ved anden behandlingen var egentlig afsyngelsens af Sebastians smukke Vårvise, som Konservatives Jan Aude havde valgt som indgangssang til selve mødet. Det redegjorde han fint for.

Selve afsyngelsen af sangen af et samlet byråd med tilhørende topembedsmænd viste, at der ikke sidder en Sissel Kyrkjebø i forsamlingen, men klaverakkompagnementet var nu ganske udmærket.

En intro fra borgmesteren, seks ordførertaler med gentagelser af, hvad der allerede er velkendt stof, en replik fra Jan Fischer (S), hvor madspild var temaet og en fra Jens Bjørn Andersen (V) med en hyldest til ungdomsklubberne, plus Enhedslistens alternative budgetforslag og en afslutning fra borgmesteren var, hvad det kunne blive til.

Syddjurs Byråd har tidligere været hjemsted for højrøstede politiske diskussioner, hvor man kunne mærke, at det var hjerteblod som var på dagsordenen. Der var behov hos mange for at brænde igennem.

Tiderne skifter, og det nuværende byråd bliver aldrig det mest talende i historien. Det kan allerede nu konstateres ti måneder inde i byrådsperioden.

Hvis det er rigtigt, at det kommunale budget og Kommuneplanen er de to vigtigste begivenheder for de 27 lokalpolitikere, som Venstres Claus Wistoft ynder at fortælle, så var det ikke det indtryk, man blev efterladt med ved anden behandlingen.

Ikke engang et forsøg fra Wistofts side på at tænde op under hans modpol, Enhedslistens Jesper Yde Knudsen, blev kommenteret.

Wistoft roste Yde Knudsen for atter at have bidt sig fast til bordkanten under budgetforhandlingerne og først til sidst meddele, at Enhedslisten ikke kunne stemme for budgettet. Imponerende, men en deja vu oplevelse, ifølge Wistoft.

Det kom der ingen politisk holmgang ud af fra de to normale hanelefanter.

De mange nye ansigter i byrådssalen følte ikke trang til at oplade deres røst og fortælle, hvordan de havde oplevet budgetforhandlingerne, som jo i slutfasen først og fremmest føres af gruppeformændene og en hjælperytter. De nye må have følt sig godt klædt på undervejs.

Takkesigelser

En ting går igen fra byråd til byråd.

Det er antallet af takkesigelser, som var det Giro 413.

Stort set alle ordførere mødte sædvanen tro frem med en alenlang liste over de, der skulle takkes: Socialdemokratiet takkede borgmesteren og sammen med de øvrige direktionen, mellemledere, ansatte og borgerne, der havde indgivet høringssvar og fremsendt mails.

Adresseavisen fortsætter i den kommende tid med at gennemgå enkelte elementer i budgettet og beskrive konsekvenserne. Vi er først lige begyndt.