Fortsæt til indhold

Ny erhvervspolitik på vej

Politik

Skanderborg Kommune skal have en ny erhvervspolitik, og det var et enigt Byråd, der vedtog et kommissiorium for det kommende arbejde.

Under debatten understregede alle ordførere vigtigheden af, at erhvervslivet får gode vilkår, og at det ikke mindst er vigtigt lige nu, hvor krisen kradser med blandt andet inflation og mangel på arbejdskraft. Men der blev også nævnt udfordringer med stigende energipriser, sagsbehandlingstider og grøn omstilling.

I arbejdet frem mod forslag til ny erhvervspolitik igangsættes der blandt andet fokusgrupper med forskellige virksomheder og repræsentanter for erhvervslivet, som skal være med til at kortlægge de problemstillinger og ønsker til udvikling. Herefter inviteres der ind til et større åbent møde, hvor alle virksomheder kan give deres besyv med.

Byrådet forventer at have en ny erhvervspolitik klar til vedtagelse i forsommeren 2023.