Fortsæt til indhold

Nu kan du snart vande lygtepælene igen uden at blive overbegloet

Der er bøder i farvandet, hvis ikke den sidste valgplakat er fjernet fra lygtepælene, halmballerne på markerne, murstensvægge mv. onsdag 9. november klokken 23.59.

Politik

Efter en måneds valgkamp og et overstået folketingsvalg forestår det trælse arbejde med at fjerne valgplakater fra det offentlige rum.

Politikerne og deres baglande har en god uge til at få pillet de sidste, sikkert godt brugte valgplakater ned og kørt dem på en genbrugsstation, hvis de ikke kan genbruges ved næste valg, som partier, der prædiker bæredygtighed, har for vane.

Sidste chance for at fjerne sine valgplakater er onsdag 9. november klokken 23.59.

Hvis politikerne ser stort på tidsfristen og tror, at går den så går den, vanker der bøder fra Vejdirektoratet, som skal pille de resterende plakater ned fra lygtepælene.