Eksplosion i udgifter til tabt arbejdsfortjeneste - skolevægring kan spille stor rolle

I 2016 udbetalte Skanderborg Kommune 16 millioner kroner til tabt arbejdsfortjeneste på børne- og ungeområdet. I 2023 forventes det, at kommunen på samme post må af med det dobbelte, 32 millioner kroner.

Det er de kolde tal. Bag tallene gemmer sig et eksplosivt antal stigende børn, der har det så dårligt, at de ikke kan eller vil gå i skole. Børn, hvis forældre må blive hjemme og passe på dem.

Der kan være mange årsager til, at en forælder i en periode må droppe arbejdslivet for at blive hjemme med sit barn. Det kan handle om sygdom eller handicap. Medlemmer af Børne- og Ungdomsudvalget i Skanderborg Kommune har dog en velfunderet formodning om, at stigende mistrivsel og skolevægring blandt børn og unge spiller ind i den voldsomme udgiftsforøgelse til tabt arbejdstjeneste.

For at blive klogere på udviklingen vil udvalget, efter anmodning fra udvalgsformand Trine Frengler (A) samt medlemmer Charlotte Vindeløv (F) og Anne Heeager (B), nu starte et analysearbejde i forhold til tabt arbejdsfortjeneste.

»Jeg vil frygtelig gerne finde ud af, hvad der ligger bag tallene. Vi hører om, at flere og flere børn og unge mistrives, og det vil vi rigtig gerne undgå. Jeg tror, en del af stigningen i udgifter til tabt arbejdsfortjeneste handler om manglende trivsel blandt børn og unge,« siger Trine Frengler til Uge-Bladet Skanderborg.

»En alarmklokke«

Økonomisk er stigningen i udgifter til tabt arbejdsfortjeneste ikke uvæsentlig. Skanderborg Kommune kunne, hypotetisk, give en million kroner mere til hver skole i kommunen, hvis udgiften til tabt arbejdsfortjeneste var på niveau med 2016.

Ifølge Trine Frengler er udviklingen iøjnefaldende, uanset om man ser på den fra et menneskeligt eller et økonomisk perspektiv.

»Det er allermest af hensyn til det enkelte barn og barnets familie, vi gerne vil gøre noget. Det handler om at hjælpe dem, og så er det klart, at der også er den økonomiske del, og den skal vi selvfølgelig også kigge ind i. Måske kan vi bruge nogle af de her mange, mange penge på forebyggelse,« siger Trine Frengler.

Det er en form for brandslukning at bruge flere penge på tabt arbejdsfortjeneste, mener udvalgsmedlem Anne Heeager. Hun er af den klare opfattelse, at et øget antal børn med skolevægring spiller en stor rolle, når det gælder de stigende udgifter.

»Vi sætter ind, når skaden er sket i stedet for, at vi tænker pengene til børnene som en investering, så skolerne er så gode, at vores børn kan holde til at være i dem. Det er en alarmklokke, der siger noget om, at der er noget i vores skolesystem, der ikke fungerer, som det skal, og vi bør reagere, for vi ved, at jo længere tid børn har været væk fra skole, jo sværere er det at få dem tilbage igen. Vi skylder børnene at reagere,« siger hun.

Hvem, hvad, hvor?

Hvis man skal finde noget positivt ved situationen, er det, mener Anne Heeager, at der kan gøres noget ved den kedelige udvikling.

»Vi kan hjælpe nogle af de her børn og familier på en anderledes måde, end vi gør i dag. Vi skal blive lidt klogere på, om der er et mønster. I min optik det her endnu et eksempel på, at vi økonomisk er nødt til at prioritere vores skoler,« siger hun.

Børne- og Ungdomsudvalget håber, at den kommende analyse kan give svar på, hvad udgiftsvæksten til tabt arbejdsfortjeneste dækker over, og hvad kommunen kan gøre ved det. Specifikt ønsker udvalget blandt andre svar på følgende spørgsmål:

Er der flere forældre med børn med skoleværing? Er det forældre til børn med flere og tunge diagnoser? Hvor stor en andel kan tilskrives demografi? Handler udviklingen om en anderledes visitering eller ændrede standarder?

Analysen forventes færdig 12. september.

Ifølge en nylig artikel i Jyllands-Posten modtog 16.000 forældre i Danmark i 2022 knap to milliarder kroner i tabt arbejdsfortjeneste.