Penge til at hjælpe børn som får koldsved og hyperventilerer

Alle børn i Danmark har jf. folkeskoleloven §32 undervisningspligt.

Det betyder, at alle børn i Danmark skal deltage i undervisning svarende til den danske folkeskole.

Virkeligheden er dog, at alle børn er fraværende fra skolen nogle gange. For manges vedkommende kommer de der aldrig. Det kalder man skolevægring og har fyldt meget i debatten i de senere år, også i Syddjurs.

Skolevægring er ikke en officiel diagnose, men en faglig samlebetegnelse for det forhold, at et barn over længere tid har markant fravær fra undervisningen i skolen.

Betegnelsen gælder kun for børn i skolealderen, det vil sige fra cirka 5-18 år.

Forud for kommunalvalget i 2021 udtrykte flere politikere stærk bekymring for det daværende høje fraværstal på 154 i skolerne.

Flere politikere kædede tallet sammen med Syddjurs Kommunes inklusionsmodel, som de fandt fejlslagen og klar til et nødvendigt serviceeftersyn. Andre påpegede, at de vil være at blande pærer og bolsjer at kæde skolevægring sammen med inklusion.

Derfor afsatte Byrådet for to år siden midler til et skolenærværsteam bestående af en psykolog og en lærer som et forsøg over to år. Teamet skulle arbejde intensivt med at bringe skolefraværet ned for de elever, der var mest udfordrede på at komme i skole igen.

Går den rigtige vej

I 2022 var der i alt 213 elever med fravær over 16 procent i løbet af et skoleår.

Ved den seneste opgørelse i 2023 var der 177 elever med fravær over 15 procent eller derover fravær i Syddjurs.

Altså en nedgang i forhold til tallene fra 2022.

Politisk enighed

I det netop indgåede budgetforlig er der udtalt politisk enighed om at fortsat at bevilge penge til et skolenærværsteam.

640.000 kroner er der afsat årligt i 2024 og overslagsårene 2025, 2026 og 2027.

»Vi har syv arbejdsgrupper med deltagelse af forskellige fagligheder på tværs af familie-, beskæftigelses- og skoleområdet som arbejder med at finde de gode metoder for at mindske skolefraværet – inden det opstår,« fortæller Børn og læringschef Per Viggo Larsen, Syddjurs Kommune.

Det er ofte tale om meget komplekse sager, der kræver specialiseret viden at løse til elevens og familiens bedste, understreger han.

»Skolenærværsteamets indsats ser ud til at virke – og det er fra min side set rigtig dejligt, at det er lykkedes Byrådet at skabe plads i budgettet til at fortsætte den særlige indsats, der er påkrævet i disse sager,« lyder det fra Børn- og læringschefen.

Uenighed om inklusion

Flere politikere kobler som nævnt gerne debatten om skolevægring sammen med debatten om inklusion.

Under valgkampen op til kommunalvalget i 2021 gav følgende politikere højlydt til kende på skrift og på vælgermøder udtryk for, at den model, der anvendes i Syddjurs er forfejlet, hvis vi tager dem fra en ende af:

Michael Aakjær (S), Heine Skovbak Iversen (B), Sidse Vangsted (S), Kirstine Kahr Kvorning (C), Kasper Nissen (SF) og Jesper Yde Knudsen (Ø).

Siden har Konservatives gruppeformand Kasper Kolstrup Møller føjet sig til koret.

Det er velkendt, at Jesper Yde Knudsen generelt er modstander af den valgte inklusionsmodel, fordi han mener, at det er at betragte som en bøde, at den folkeskole, der sender et barn videre fra skolen og til Syddjurs Kommunes specialskole i Pindstrup bliver bonnet for et sekscifret beløb, fordi ’pengene følger barnet’, som det hedder.

Jesper Yde Knudsen er ikke modstander af inklusion, men den økonomiske konsekvens for skolerne.

Bille ikke til at rokke

Politisk har udvalgsformand for Børn- og læringsudvalget, Kirstine Bille (SF), altid talt varmt om inklusion og Syddjurs-modellen.

Det gjorde hun igen på et pressemøde om næste års budget, hvor gruppeformændene var samlet forud for 2. behandlingen.

Det samme gjorde Socialdemokratiets Ole Sønderskov Hansen, Venstres Christoffer Pedersen og Nye Borgerliges Laila Sortland.

Sidstnævnte godt nok lidt med modifikationer.

Der er i det nye budget afsat 500.000 kroner til en styrkelse af PPR - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Det skal mere ses i lyset af, at politikerne er obs på børn og unges trivsel og gerne vil styrke arbejdet med at komme mistrivsel til livs.

Pressemødet indikerede dog ikke, at de politikere, der talte kritisk om inklusion forud for kommunalvalget i 2021, planlæger at rejse en sag politisk.

Der blev nævnt en konference om emnet, men man fornemmede ikke hos Kasper Kolstrup Møller og Heine Skovbak Iversen, at de har en politisk dagsorden i skuffen.

Det har Jesper Yde Knudsen, men det går som nævnt på den økonomiske side af sagen.

Enhedslistens gruppeformand har selvfølgelig måttet erkende, at han fortsat er i mindretal.