Skolevægring er som sorg i familien: »Det kan blive slangen der bider sig selv i halen«

»Hvis et barn har det skidt, ved barnet godt, at alle i familien er påvirket. Barnet mærker også godt, det er besværligt for mor eller far at blive hjemme, og rigtig mange børn og unge har svært ved at være i, at de belaster familien. Det kan forstærke en indre fortælling om, at man er til besvær.«

Sådan lyder det fra psykolog Anne Bräuner, der sidestiller skolevægring med en sorg i hele familiesystemet.

Uge-Bladet Skanderborg har kontaktet psykologen i forbindelse med, at udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste på børne- og ungeområdet i Skanderborg Kommune er fordoblet på syv år. Det kan med andre ord mærkes i kommunekassen, at flere og flere forældre kompenseres for at blive hjemme fra arbejde for at passe et barn, der har det skidt mentalt.

Dobbelt svært

I sin praksis i Skanderborg arbejder Anne Braüner dagligt med børn og unge, der eksempelvis lider af angst eller ADHD, og ifølge psykologen kan børn, der mistrives, blive forstærket i deres negative tanker om sig selv, når de går hjemme med mor eller far, da det er et bevis på, at de ikke det samme som andre børn.

»Skolefravær er et kæmpe problem, og det kan blive slangen, der bider sig selv i halen. Oveni i, at børnene har det svært, føler de, at de belaster familien,« siger hun og fortsætter:

»Jeg plejer at få forældrene til at sige: ”Du er det dejligste i verden, det er din angst, for eksempel, der er besværlig”. Det er for at tage ansvaret fra barnet. Det har det ikke skidt med vilje, og lidelsen må ikke blive barnets identitet. Man skal lige så stille have etableret en historie om, at barnet kan gå i skole. Så kan succeskriteriet i starten være, at det går i skole to timer om dagen,« siger Anne Bräuner.

Det kan som forælder være svært ikke at blive frustreret over barnets skolevægring, lyder det.

»Man bliver nødt til at omstille sig og omlægge sit liv, og man ikke ved, hvor længe det varer. Det er et kontroltab og ekstremt ubehageligt. Forældrenes trivsel daler også, og mange kommer til at føle skuffelse over, at deres barn ikke kan det samme, som andre børn kan. Det er en meget skamfuld følelse,« siger Anne Bräuner.

Bedre, hurtigere

Mange kloge mennesker har forsøgt at finde svar på, hvorfor flere og flere børn ikke vil i skole. Udover eventuelle udfordringer i forhold til sociale relationer, kan den »klassiske formidling« i folkeskolen ifølge Anne Bräuner spille ind.

»Undervisningsformen passer ikke til alle børn. Børn lærer forskelligt, og det er meget tydeligt, hvem der har flair for tavleundervisning. Hvis du ikke er boglig, kan det starte en indre stemme, der siger: ”Hvorfor kan jeg ikke det, de andre kan. Hvad er der i vejen med mig?” Det er rigtig ubehageligt, og så får man lyst til at finde alle strategier for at undgå at komme i skole, fordi man ikke vil konfronteres med at føle sig dårligere end de andre,« siger Anne Bräuner.

Hele rammen om skolelivet kan også være en del af problemet, mener psykologen.

»Man kan kigge på klassemiljøet, på de forventninger, man stiller helt fra starten af. Der har sneget sig en forbedringstanke ind i skolesystemet og i de unges eget system. Rigtig mange tænker hele tiden over, om de kan gøre det bedre eller hurtigere. De skal også selv vide, hvad de vil. Når man selv skal vælge, kommer angsten også for at vælge forkert,« siger Anne Bräuner og fortsætter:

»Når vi kigger på ADHD og angst, har man haft tendens til at antyde, at det er barnets skyld, at det ikke kan passe ind i systemet. Nu kigger man lidt mere på, om det er det system, vi sætter barnet ind i, der gør det forkerte. Vi kan ikke lave om på, at børnene lever i 2023, hvor der er flere usynlige sygdomme, så man skal have skabt et klassemiljø, hvor man ikke fodrer angsten,« siger Anne Bräuner.

I 2016 udbetalte Skanderborg Kommune 16 millioner til forældre, der måtte blive hjemme fra arbejde for at passe et barn, der ikke ville gå i skole. I 2023 hed tallet 32 millioner kroner.

Børne- og Ungdomsudvalget i Skanderborg har igangsat en analyse, der skal kaste lys på, hvorfor så mange børn mistrives i en sådan grad, at de ikke vil/kan i skole.