Østjysk kommune raser over Aarhus: »Letbanen tager ikke ansvar«

Det er ikke kun det manglende springvand i ”Skålen” foran Grenaa Rådhus, der de seneste år har fået mange borgere i byen til at ryste på hovedet og se frustreret til.

Også lukningen af overgangen, der sikrede nem og hurtig adgang for gående og cyklende mellem Østerbrogade og Åbyen har været anledning til stor utilfredshed - og læserbreve her i avisen.

Lukningen skete tilbage i april 2019, da letbanen efter flere års forsinkelse endelig begyndte at køre til Grenaa. Det betød et behov for at parkere flere letbanetog i nattetimerne. Norddjurs Kommune foreslog en ”parkeringsplads” for togstammerne ved Hessel, men det ønskede Aarhus Letbane ikke at medvirke til, og i stedet inddrog letbanen området ved Åbyen - og overgangen blev spærret af.

Fire tog med lysene tændt overnatter i Grenaa for at forhindre de tidlige morgentog i at køre tomme til Grenaa og de sene nattog i at køre tomme den anden vej.

Så et problem i 2017

Allerede i 2017 så man i Norddjurs Kommune et problem i, at det område, Aarhus Letbane havde valgt til opstilling af de overnattende tog ligger midt i byen og i et af Grenaas centrale byudviklingsområder - Åbyen - som et attraktivt boligområde med tilhørende torveområde mellem Grenaa Station og boligområdet.

Opstillingspladsen er bygget med et 100 meter langt trådhegn, overvågning og lysmaster med belysning om natten, hvilket altså ikke kun generer områdets beboere, men også de mange brugere , som ikke længere kunne bruge den eksisterende sporovergang og forhindrede det planlagte åbne torveområde i at blive etableret.

Flere har gennem tiden peget på, at en anden løsning kunne være at forlænge køreledningerne ned mod havnen og så parkere letbanetogene lidt længere væk fra Åbyen, så den gamle overgang kunne åbnes igen. Men i letbaneprojektet var der kun indkøbt 100 meter kørestrøm efter perronen, og hvis opstillingspladsen skal rykkes længere væk, skal der altså indkøbes og opstilles yderligere kørestrøm, signalområdet skal justeres, og efterfølgende skal ombygningen sikkerhedsgodkendes. Det er der hverken økonomi eller tid til, har forklaringen fra Aarhus Letbane lydt.

Kommunen skal betale

Aarhus Letbanes bestyrelse har allerede i 2019 besluttet, at man godt kunne være med til en flytning af natopstillingen - under forudsætning af, at Norddjurs Kommune betaler alle omkostninger. Forvaltningen forventede dengang, at den samlede udgift ville blive på cirka 3,5 millioner kroner.

Arealet, som letbanens tog i øjeblikket parkerer på, er Banedanmarks og dermed letbanens, der er valgt som infrastrukturforvalter. Derfor har letbanen heller ikke spurgt kommunen om lov til at opstille togene der og afvist at finansiere en flytning.

»Vi holder jo på vores eget areal og vores eget spor, og hvis kommunen ønsker, at de vil have os væk af forskellige årsager, så må de også betale det, det koster. Det er helt almindeligt,« sagde letbanedirektør Michael Borre til Randers Amtsavis for over to år siden.

Aarhus Letbane etablerede i stedet en grussti fra sydsiden af sporene hen til den gamle overgang, så man trods alt kunne få adgang til stationen fra Åbyen-siden. Stien er på Banedanmarks areal og driften varetages af Aarhus Letbane.

Midlertidig blev permanent

I første omgang fortalte et skilt på stedet, at spærringen var midlertidig, men efterhånden som tiden gik, spurgte flere og flere hvor lang tid den midlertidige spærring ville vare. Og så tog kommunen affære - og fjernede med et klistermærke ordet ”midlertidig” fra skiltet. Man kunne dog stadig ane bogstaverne - og i dag er der kun et hegn uden information sat op.

Fire og et halvt år er gået.

Men nu er en ny overgang sat på Norddjurs Kommunes budget for 2024. Dog ikke på stedet, hvor man tidligere forbandt Åbyen med resten af byen - men tættere på stationsområdet.

Forvaltningen har udarbejdet et forslag, som kan etableres som en direkte adgang fra perronen til Åbyen via trapper og en handicapvenlig asfalteret rampe til Åbyen. Den eksisterende grussti nedlægges, og i stedet forlænges den nuværende cykelsti langs Åbyen hele vejen til rampen/letbaneovergangen. Forvaltningen forventer, at man kan etablere de nye adgangsforhold for 600.000 kroner - det beløb, som er afsat i kommunens budget.

Miljø og Teknikudvalget besluttede på sit seneste møde at søge om 300.000 kroner fra Midttrafik til at forskønne stationsområdet, som i flere læserbreve er blevet kritiseret for ikke at blive vedligeholdt ordentligt. Kritikken lyder, at der ikke saltes på den sti, som Aarhus Letbane har etableret og ukrudtet står højt flere steder - uden at være en del af kommunens ”Vild Med Vilje”-strategi.

I ansøgningen om tilskud fra Midttrafiks stoppestedsmanual - ja, sådan en findes - henviser man til Stoppestedspuljen, som tager udgangspunkt i, hvordan man kan forskønne stationsområder. Der står blandt andet i manualen: ”I Danmark har vi tradition for at indrette byens rum med græs, beton, granit og asfalt, men grønne planter og blomster, som forskønner, kan med fordel indarbejdes i det stopnære område. Generelt skaber beplantning stemning og følelser af ro og overskud.”

Hvis ansøgningen går igennem, vil man altså i alt råde over 900.000 kroner til forbedret adgang og forskønnelse på Grenaa Station.

Ikke første gang

Det er absolut ikke første gang, at de lokale politikere ser på problemet med den lukkede overgang. I februar 2019 besluttede Miljø og Teknikudvalget, at give lov til en midlertidig natparkering midt i byen - under forudsætning af, at letbanen samtidig gik i gang med at etablere den mere permanente løsning, som placerer opstillingsområdet længere ned mod havnen, så man i Åbyen ikke på samme måde generes af natbelysning, og hvor byudviklingsområdet Åbyen går nogenlunde fri af togene.

»Vi kan godt se en ide i, at der ikke skal køre tomme tog, så det vil vi gerne imødekomme, og vi vil ikke sætte en stopper for noget i forhold til letbanen,« forklarede den daværende udvalgsformand Jens Meilvang (LA) om diskussionen på mødet over for JP Aarhus.

Men den ekstra finansiering - den står letbanen for, understregede han.

»Vi skal ikke stå for anlægsudgiften. Det har vi ikke mulighed for, og vi mener heller ikke, det er en kommunal opgave.«

Men det er lige her, at regningen ender - hos Norddjurs Kommune.

Og det er Jens Meilvang, der trak sig som formand for Miljø og Teknik, da han for et år siden blev valgt til folketinget, i bund og grund træt af.

»I princippet mener jeg stadig, at den regning ikke hører hjemme hos kommunen, men der er forhandlet mange gange - både formelt og uformelt - med letbanen uden, at vi kunne komme videre med en tilfredsstillende løsning,« siger han i telefonen fra et møde i folketingets transportudvalg i Berlin.

Avisen har spurgt Jens Meilvangs afløser på formandsposten i teknisk udvalg, Venstres Niels Ole Birk, hvordan det kunne ende sådan.

Hvordan kan det blive Norddjurs Kommunes problem, at Aarhus Letbane har påført Grenaa et problem?

»Uha - det er et rigtig godt spørgsmål.«

Kan man så et svar af tilsvarende kvalitet?

»Det handler om, at Aarhus Letbane ikke har villet påtage sig et ansvar, og derfor har vi i Norddjurs Kommune været nødt til at forholde os til det politisk. Og det er det, vi så gør nu, men jeg havde gerne set Aarhus Letbane deltage. Der er blevet forhandlet i flere omgange, men de er ikke til at hugge eller stikke i.«

Det vil avisen gerne have en kommentar til fra direktør i Aarhus Letbane, Michael Borre. Men det har ikke været muligt at komme videre i letbanens telefonsystem og der er ikke kommet svar på mail fra Michael Borre.