Enhedslisten rejste sig under kongesang: Politisk handling eller misforståelse?

Enhedslistens byrådsmedlemmer, Mohammad Steitan og Jesper Yde Knudsen, rejste sig onsdag aften overraskende under byrådets fællessang, ’Kong Christian stod ved højen Mast’.

Trods deres antiroyalistiske holdning forklarer Jesper Yde Knudsen, at det blot var en rutinemæssig gestus og ikke en ændring i Enhedslistens syn på kongehuset.

»Vi stod op som altid, når der synges sang i byrådet. Det betyder ikke, at vi er enige i, hvad Claus Wistoft sagde i sin indledning, lige som vi heller ikke altid er enige i andres indledninger til sange,« siger Jesper Yde Knudsen.

God anledning

Byrådets medlemmer vælger på skift den sang, der åbner byrådsmødet til klaverledsagelse.

Onsdag var det Venstres Claus Wistofts tur, og han valgte Johannes Ewalds ’Kong Christian stod ved højen Mast’ fra 1779.

Teksten optræder i syngespillet Fiskerne, der er inspireret af en redningsaktion, hvor fem fiskere forsøgte at redde besætningen fra et nødstedt engelsk skib.

Claus Wistoft forklarede, at han fandt sangvalget passende i kølvandet på, at Danmark har fået ny konge og dronning. Han håbede at både royalister, og de, der ikke var så stærke i troen, var parate til at synge med.

Ikke et demokrati værdigt

»Vi opfattede ikke sangen før byrådsmødet som en ceremoni til ære for den nye konge, men som at vi skulle synge en sang, som vi plejer. I øvrigt var vi ikke klar over hvad der skulle synges før end til allersidst i indledningen. Jeg gættede på ’I alle de riger og lande’. Men det var så ’Kong Christian’, en lidt mystisk sang der handler om at skyde hovedet i stykker på svenskere og så hejse det røde flag,« siger Jesper Yde Knudsen.

Han understreger, at Enhedslisten ikke på nogen måde har ændret holdning til kongehuset.

»Vi synes stadigvæk ikke at det hører hjemme i et moderne demokrati, at landets øverste ledelsesposition er noget, man bliver født til. For os har det ikke noget at gøre med, om vi kan lide eller ikke lide kongefamilien, og det handler heller ikke om økonomi.«

Ewald contra Oehlenschläger

Johannes Ewald (1743-1781) og Adam Oehlenschläger (1779-1850), to markante danske digtere, prægede dansk litteratur i forskellige epoker og udtrykte forskellige perspektiver gennem deres værker.

Ewald, der levede under oplysningstiden, reflekterede i sin kongesang, ”Kong Christian stod ved højen Mast” (1779), over enevældens magt og hyldede den samlende konge. Sangen, inspireret af redningsaktionen af en engelsk besætning, fokuserer på heltedyder og kongens idealer som omdrejningspunktet for fortællingen.

I kontrast hertil står Adam Oehlenschlägers nationalromantiske mesterværk, ”Der er et Yndigt Land” (1819). I denne fædrelandssang er det ikke den enevældige konge, men nationalstaten, der er det centrale tema. Oehlenschläger skifter fokus fra enkeltlederskab til den kollektive identitet af et smukt og elsket land, hvilket afspejler periodens nationalistiske bølge.

Dermed repræsenterer de to digteres værker ikke kun en kontrast i stil og indhold, men også et skifte i tidsånden, hvor oplysningstidens idealer om enevælde og heltedyder gradvist blev erstattet af romantikkens nationalromantiske strømninger.