»Svømmehal på Klank har aldrig været tættere på«
Budgetaftalen for 2025-2028 øremærker 50 millioner kroner til kultur-, fritids- og idrætsområdet i Galten-Skovby området. Det giver ny næring til drømmen om en svømmehal på Klank.
Værs’go’ – her er en sæk med 50 millioner anlægskroner. Find ud af, hvad I vil have for dem.«
Nogenlunde sådan lyder den opgave, aktører indenfor kultur, fritid og idræt i Galten-Skovby-området nu er stillet af de 28 byrødder bag budgetaftalen for de kommende år. Aktørerne har et par år til at komme op i omdrejninger, for pengene er først afsat i budgettet for 2029 og 2030.
At lige netop Galten-Skovby bliver betænkt med så mange penge er på bedste høker-manér en konsekvens af den beslutning, byrødderne tog sidste år om at få kortlagt, hvordan udviklingen i anlæg er fordelt på tværs af kommunen. Her viser det sig nemlig, at Galten-Skovby området halter bag i forhold til resten af kommunen.
At afsætte de 50 millioner kroner til at rette op på den ubalance kunne byrødderne sagtens blive enige om. Hvad pengene skulle bruges til, var en helt anden sag.
Vi ser naturligvis helst at pengene går til svømmehallen på Klank, for den har vi ventet på i næsten 50 årKristian Larsen, Klank Svømmehal
»Virkelig mange penge«
Nogle byrødder finder det oplagt omsider at komme Foreningen Klank Svømmehal i møde med ”udviklingshjælp” til den våde drøm på Klank, som foreningen har arbejdet intenst på gennem de seneste år. Til den gruppe hører Venstre og Konservative Folkeparti.
»Jeg vil ikke lægge skjul på, at for os har en svømmehal på Klank aldrig været tættere på,« konstaterer således Venstres Jens Szabo.
Andre mener, at en svømmehal er for dyr ikke kun i anlæggelse, men også i drift. Samtidig sætter en svømmehal et stort negativt klimaaftryk. I den boldgade befinder SF, Enhedslisten og løsgængeren Malene Ringberg sig.
»Det skal ikke være en hemmelighed, at SF ikke er så begejstret for en svømmehal, fordi det CO2-mæssigt er rigtig dyrt at bygge en svømmehal. En svømmehal skal også driftes fremadrettet, og hvem skal betale for det?« Lyder det fra SF’s Charlotte Vindeløv.
Flere påpeger, at mens man ikke får meget svømmehal for 50 millioner kroner, så er det faktisk muligt at realisere flere andre projekter for pengene.
»50 millioner kroner til et område er virkelig mange penge. En svømmehal koster måske 100 eller 130 millioner kroner, så der er langt fra nok til en svømmehal i det, vi har sat af. Måske vil man også kunne glæde sig over andre ting end en svømmehal. Rigtig meget andet vil kunne lade sig gøre med så stort et beløb,« konkluderer de Radikales Anne Heeager.
Uenigheden er endt i et kompromis, hvor pengene nu er øremærket til et eller flere markante projekter indenfor kultur-, fritids- og idrætsområdet. Dermed er der åbnet op for, at også andre aktører har mulighed for at komme på banen. For at sikre, at processen inddrager lokalsamfundet og det lokale foreningsliv, oprettes et kommissorium, der skal godkendes i byrådet.
Smil og forvirring
Hos dem, der har knoklet for en svømmehal på Klank, er der smil på læben, men også lidt forvirring. Næstformand i Foreningen Klank Svømmehal, Kristian Larsen, glæder sig over, at de mange penge er på vej til Galten-Skovby.
»Jeg synes, det lyder rigtig spændende, at der nu er penge på vej til det, der mangler her i Galten-Skovby. Det er dog lidt uklart for os, hvad pengene skal gå til – er det til et stort projekt eller flere små projekter? – og hvad ligger der præcist i det med borgerinddragelsen. Vi ser naturligvis helst at pengene går til svømmehallen på Klank, for den har vi ventet på i næsten 50 år, og vi er ikke i tvivl om, at det vil gavne byen allermest,« siger han.
»Nu er muligheden her for at få en stor sum penge til at realisere svømmehallen. Vi skal finpudse vores projekt og finde den rette strategi. Og så skal vi have talt med de lokale politikere, så vi er helt skarpe på, hvad det med borgerinddragelsen og den lokale opbakning helt præcist dækker over. Vi har omkring 900 medlemmer, der årligt betaler kontingent, så vi kan dokumentere, at der er mange, der ønsker sig en svømmehal,« konstaterer Kristian Larsen.
Ifølge Foreningen Klank Svømmehals egne beregninger kan en svømmehal på Klank realiseres for godt 100 millioner kroner. Foreningen forventer selv at kunne stille med 20 millioner kroner via fonde og sponsorer. I forbindelse med budgetforhandlingerne sidste år forsøgte foreningen uden held at få kommunen til at stille en garanti for en lånoptagelse på 76 millioner kroner i Kommunekredit.
»Det er klart, at det vil være et kæmpestort skub i den rigtige retning, hvis pengene ender med at gå til svømmehallen, også selvom det ikke i sig selv er nok til at realisere projektet. Vi er i kontakt med flere fonde, der er positive overfor vores projekt. Ender de 50 millioner på Klank, vil det blive langt lettere at få finansieret det resterende beløb. Derfor vil vi nu række ud til de fonde, vi allerede er i kontakt med, og høre, hvad de tænker om den situation, vi står i nu,« siger Kristian Larsen.
På Facebook skriver bestyrelsen for Klank svømmehal, at man allerede i denne uge vil mødes og arbejde på en plan, der kan få de 50 millioner til at lande i svømmehalsprojektet på Klank.