Enhedslisten: Køreplan skal føre til stort biogasanlæg på Djursland

Allerede inden der var indkaldt til borgermøde i Ørum først på sommeren om muligheden for at placere et biogasanlæg på Djursland var der i kommunalbestyrelsen i Norddjurs kritik af, at orienteringen var for ensidig. Kritikken blev fremført af Enhedslisten, SF og til dels også Dansk Folkeparti - og den koncentrerede sig om, at såvel på et lukket temamøde i kommunalbestyrelsen som på borgermødet i Ørum var det Biogas Danmark og Niras, som stod for informationen. Altså information i form af partsindlæg fra en brancheforening og en rådgivende ingeniørvirksomhed, som begge lever af at lave biogasanlæg, lød kritikken.

Kritikerne argumenterede for, at det var tydeligt at det ikke var en neutral fremstilling af fordele og ulemper i forhold til den grønne omstilling, som oprindeligt ønsket af forvaltningen.

»Når man kun informerer politikere og borgere i form af partsindlæg fra Biogas Danmark og Niras, som lever af at lave biogasanlæg, lever vi ikke op til forvaltningens anbefaling om en bred dialog om biogas som en del af den grønne omstilling,« hed det i ændringsforslaget fra de to partier, som dog ved afstemningen ikke fik opbakning fra andre partier.

Ikke mildere stemt

Siden er Ulf Harbo ikke blevet mildere stemt over for den proces, der er blevet sat i værk - at undersøge, om det er muligt at finde en placering til et biogasanlæg på Djursland. Syddjurs Kommune måtte tidligere i år opgive at finde politisk fodslag til en placering i kommunen, og derfor rakte man ud til nabokommunen i nord, som tog imod den fremstrakte hånd.

»Jeg har den oplevelse af forløbet, at det hele er tilrettelagt på en måde, så man i meget lang tid vil undgå at tale om en mulig placering af et biogasanlæg, for så til sidst et gennemføre en meget kort proces, der skal føre til etablering af et stort biogasanlæg,« siger Ulf Harbo.

Han kan ikke forstå, at processen udelukkende går på at undersøge muligheden for at etablere et stort biogasanlæg - og at man ikke i samme omgang ser på, hvilke fordele og ulemper etablering af et eller flere mindre biogasanlæg vil medføre.

Geografien passer bedre

»Med den geopgrafi, vi har på Djursland, vil et mindre biogasanlæg efter min mening passe bedre end et stort anlæg. Den viden har jeg fået gennem kontakt med virksomheden GreenFarm, der på eget initiativ har henvendt sig til alle medlemmer af kommunalbestyrelsen for at gøre opmærksom på sig selv. Virksomheden ville gerne have haft en stand på borgermødet i Ørum, men det blev afvist af kommunens topledelse,« siger Ulf Harbo.

I afvisningen henviser kommunaldirektør Jonas Kroustrup til, at den er et resultat af, at man arbejder ud fra et lighedsprincip, og at der var andre virksomheder ikke forud for borgermødet havde fået muligheden for at udstille.

I den nye henvendelse til kommunalbestyrelsens 27 medlemmer peger GreenFram på, at der i Norddjurs Kommunes komunneplan fra 2021 står, at ”det er kommunalbestyrelsens mål at give mulighed for etablering af biogasanlæg i Norddjurs Kommune enten som større biogasfællesanlæg eller som gårdanlæg.”

Frank Wennerberg fra GreenFarm understreger i henvendelsen, at man opnår den største klimagevinst med et decentralt biogasanlæg direkte på gården, fordi man så undgår lastbiltransporter, som der vil være rigtig mange af med et stort biogasanlæg. Derved undgår man at investere i ny infrastruktur, fordi energiforsyning og vejnet ikke skal udbygges.

Helt ny viden

»Det er helt ny viden for mig. Jeg har ikke hørt om muligheden for at etablere små biogasanlæg på temamødet i kommunalbestyrelsen eller på borgermødet i Ørum. Derfor har jeg forsøgt politisk at spørge ind til, hvorfor vi ikke hører om den mulighed, men jeg bliver bare tromlet ned, fordi man henviser til, at der er nedsat en styregruppe af de to Djurslands-kommuners borgmestre og viceborgmestre samt kommunaldirektører og at de udelukkende arbejder med de tre firmaer, som har vist interesse for at etablere et stort biogasanlæg på Djursland. Men når man så informerer om det, så skriver man kun biogas, så jeg vil kalde det ukorrekt retorik, når man ikke nævner, at der kun arbejdes med et stort biogasanlæg. Hvis man virkelig er interesseret i biogas, ville det være naturligt også at se på muligheden for at etablere mindre biogasanlæg. Og udflugten forleden til Horsens, gik også kun til et stort biogasanlæg,« siger Ulf Harbo.

Han prøvede at rejse spørgsmålet om også at undersøge muligheden for at inddrage små biogasanlæg i processen på det seneste gruppeformandsmøde - men det blev afvist af alle undtagen SF. Og han er også kritisk over brugen af disse gruppeformandsmøder.

»Det er jo møder i en samling, som ikke er nævnt i Styrelsesloven, der fortæller hvordan kommunerne er organiseret. De er uformelle, der bliver ikke taget referat og man kan ikke søge aktindsigt i dem. På det seneste møde havde vi 12 punkter at behandle, så mødet tog længere tid end mødet i økonomiudvalget. Der er nærmest gået inflation i disse møder på det seneste, og det er ikke i orden,« siger Ulf Harbo.

Farvet og politisk

Han kalder processen indtil nu ”farvet og politisk”.

»Udadtil lader man sig om, at der er borgerinddragelse og dialog - og at det drejer sig om at indhente viden på nuværende tidspunkt, men man arbejder udelukkende for at etablere et stort biogasanlæg. Det synes jeg ikke er demokratisk,« siger Ulf Harbo.

Han er sikker på, at strategien er at gemme valget af en placering til så sent som muligt, fordi det er på det tidspunkt, at utilfredsheden fra naboer til et stort biogasanlæg vil vise sig - som det skete i Syddjurs - og så vil man efter en kort høringsperiode stemme et biogasanlæg igennem.

Borgmester afviser

Borgmester i Norddjurs, Kasper Bjerregaard, (V), mener ikke, at Ulf Harbo har ret i sin kritik.

»Vi arbejder ud fra et teknisk papir, som kommunalbestyrelsen har godkendt og tager udgangspunkt i, at vi undersøger muligheden for at etablere biogasanlæg, der udløser en miljøvurdering, og det er biogasanlæg af en vis størrelse. Rent teknisk tager vi i vores aktuelle arbejde ikke stilling til, hvor stort et biogasanlæg skal være og om der skal etableres mere end et. Det er en valid politisk diskussion at tage, og den er Ulf Harbo altid velkommen til at rejse, som han allerede har gjort og som han også kommer til igen er jeg ret sikker på. Men konkret har vi jo tre virksomheder, som har vist interesse for at etablere et biogasanlæg, som kan dække hele Djursland, og det er hvad vi forholder os til indtil videre. Det er dem, der er på banen,« siger Kasper Bjerregaard.

Kommunen bygger ikke biogasanlæg

Han har akkurat som de 26 øvrige i kommunalbestyrelsen i Norddjurs, modtaget henvendelsen fra GreenFarm om muligheden for at etablere mindre, decentrale biogasanlæg - og hvor man henviser til, at der i den gældende kommuneplan omtales både store og små biogasanlæg - såkaldte gårdanlæg.

»Her er det vigtigt at nævne, at det jo ikke er kommunen, der skal etablere et biogasanlæg. Det er landmænd eller virksomheder, der skal gøre det, og hvis GreenFarm vil sælge små biogasanlæg til landmændene, skal de vel henvende sig til dem og tilbyde en løsning. Det skal de ikke gøre til os politikere,« siger Kasper Bjerregaard.

Et andet kritikpunkt fra Ulf Harbo går på det, han kalder den stigende brug af gruppeformandsmøder i Norddjurs. Han mener, at der er gået inflation i disse møder og de ting, der behandles på dem. Og at de er udemokratiske, fordi der ikke tages referat og ikke kan søges aktindsigt. Hvad siger du til det?

»Gruppeformandskredsen beslutter jo ikke noget. Det er møder, hvor der bliver orienteret og ikke træffes beslutninger.«

Men når Ulf Harbo på mødet spørger om, hvorfor der ikke også undersøges mulighed for etablering af små biogasanlæg, og flertallet mener, at der ikke er grund til det, så er det vel en beslutning, hvis et flertal siger nej til det?

»Vi har jo en beslutning fra den samlede kommunalbestyrelse om, hvad vi skal gøre i denne sag. Og det er den, vi kører efter - og med udgangsopunkt i det tekniske papir, som omhandler biogasanlæg, som kræver en miljøvurdering. Og det gør de interesserede virksomheders projekter.«

Men har Ulf Harbo en pointe, når han siger, at der er gået inflation i gruppeformandsmøder, når der er 12 punkter på en dagsorden - og mødet varer længere tid end økonomiudvalgsmødet?

»Nej, og jeg mener ikke, at der er tale om et demokratisk problem. Konkret orienterede jeg om, at jeg havde været med til et møde med Syddjurs. Møderne er en mulighed for gruppeformændene for at komme tættere på det arbejde, jeg laver. Og endnu engang - gruppeformændene kan ikke beslutte noget. Det kan kun de politiske udvalg og kommunalbestyrelsen.

Og her har Ulf Harbo muligheden for at få sager på dagsordenen på eget initiativ?

»Ja. Det gør han jo - og det har han gjort tidligere. Det er kommunalbestyrelsesmedlemmernes fulde rettighed. Men der er forskel på, om man har flertal eller man ikke har. Sådan fungerer det jo.«