Biogas på Djursland? Borgerne blev klogere, men mange spørgsmål er stadig ubesvarede

Hvor skal det ligge?

Hvor stort bliver anlægget? Og hvor meget vil det genere?

Der var lagt an til den helt store spørgetime mandag 24. juni.

Her havde Syd- og Norddjurs Kommune inviteret til fælles borgermøde om et potentielt biogasanlæg på Djursland.

Mødet kom i stand efter en længere proces, hvor Syddjurs Kommune først måtte opgive at finde en placering til et anlæg i kommunen. Efterfølgende takkede Norddjurs Kommune ja til en forespørgsel om at lave et fælles biogasanlæg.

Mandag aften var første møde, hvor borgerne fra begge kommuner kunne komme på banen.

Dermed var stregerne kridtet op til en oplysende og diskussionsrig aften.

De fremmødte, der havde håbet på at få svar på de helt centrale spørgsmål om placering, lugtgener og trafikbelastning, måtte dog gå delvist skuffede fra mødet.

De to kommuner kunne nemlig ikke sige noget konkret om hverken placering af – eller størrelsen på – biogasanlægget.

Alligevel var der masser at information at hente.

Gensidig oplysning

Uanset om man var for eller imod et biogasanlæg, så var en ting på forhånd sikkert.

Interessen var stor.

Parkeringspladsen foran Ørum Aktiv Center var fyldt til bristepunktet.

Indenfor stod politikere og embedsfolk klar til en mindre charmeoffensiv. Her var der nemlig stor opbakning til projektet.

Det var dog ikke alle, der var dukket op med ja-hatten på.

Poul Damgaard fra Bedsteforældrenes Klimaaktion Syddjurs bød borgerne velkommen ved indgangen med pamfletter og en klar opfordring: sig nej til biogasanlægget.

Selvom linjerne på forhånd var trukket skarpt op, så forløb mødet i ro og orden.

Dette blev understreget, da kommunaldirektør i Norddjurs Kommune, Jonas Kroustrup, i slutningen af sin velkomsttale opfordrede til at holde den gode tone. En opfordring der blev mødt med stor applaus.

Efter en kort introduktion fra borgmestrene for hhv. Syd- og Norddjurs Kommune Michael Stegger Jensen (A) og Kasper Bjerregaard (V) tog aftenens to oplægsholdere over.

Først var Bruno Sander fra brancheforeningen Biogas Danmark på banen. Han fortalte indgående om biogassektoren i Danmark, om biogasprocessen og om de politiske rammebetingelser er i Danmark.

Herefter fulgte et oplæg af Rasmus Lie Nielsen fra rådgivningsfirmaet Niras.

Her var fokus på potentielle påvirkninger fra et biogasindlæg både når det kommer til miljø, natur og trafik.

Oplæggene var fyldt til bristepunktet med information, og det kunne være svært for lægmænd at følge med.

Derfor var det ideelt, at der var arrangeret to spørgerunder.

Først 50 minutter, hvor deltagerne fik mulighed for at besøge seks forskellige stande med hvert sit særfokus og til slut 30 minutter i plenum.

225 lastbiler

Et af de store spørgsmål var, hvor meget et potentielt biogasanlæg ville komme til at påvirke trafikken i lokalområdet.

Det fik medarbejdere fra vejafdelingerne i Syd- og Norddjurs Kommune lov til at svare på.

Svarene var dog med et vist forbehold. Man kender nemlig på nuværende tidspunkt hverken placeringen eller størrelsen på anlægget.

»Hvis man regner ud fra et anlæg, der omdanner 800.000 tons biomasse årligt, så er der tale om 225 lastbiler i døgnet – seks dage om ugen,« lød svaret fra de to kommuner, der samtidig ikke kunne noget om i hvilke tidsrum disse lastbiler vil køre. De vedkendte dog, at der i perioder vil være tale om natkørsel.

De påpegede dog samtidig, at et anlæg med al sandsynlighed vil blive placeret i nærheden af større veje. Derfor forventer man ikke, at det vil skabe de store udfordringer.

Lugt og støj?

Miljømedarbejdere fra Nord- og Syddjurs Kommune stod klar ved standen, hvor man kunne spørge ind til lugt- og støjgener.

Det helt centrale spørgsmål var her, hvordan et biogasanlæg vil påvirke beboere i nærområdet.

Her lød svaret også, at det var svært at sige uden at kende placeringen.

»Det afhænger af helt lokale forhold og størrelsen på anlægget; om det f.eks. er kuperet terræn eller skovterræn. Så det er svært at sige,« svarede de to kommuner og uddybede.

»Et anlæg skal som minimum ligge 500 meter fra en byzone. Samtidig er der strenge lugtkrav til, hvor meget det må påvirke bebyggelse. Der er nogle helt faste grænser, og det samme gælder for støjen. Nogle vil til tider kunne fornemme det. Alt afhængigt af vindretning, men der relativt skrappe krav.«

Placering ukendt

Til det første fælles borgermøde havde de to kommuner valgt ikke at invitere uafhængige eksperter til at holde oplæg.

Det var der ifølge de to borgmestre flere grunde til.

»Primært fordi vi har en kommuneplan, hvor der står, at vi gerne vil have et biogasanlæg i det åbne land. Vi har en pligt til at arbejde for virkeliggørelsen af kommuneplanen. Samtidig er der lavet et forståelsespapir mellem de to kommuner, om at man gerne vil det her. Derfor arbejder vi i retning af det og derfor starter vi her. Man kan jo diskutere meget, hvordan man udformer det her, men vi har valgt at gøre det på den her måde,« sagde Kasper Bjerregaard og han blev bakket op af Michael Stegger.

»Jeg synes faktisk, de her to parter er de bedste til at beskrive det stadie, vi er på lige nu. Det der med, at det skulle være et partsindlæg, det har jeg svært ved at se. Der er forskellige holdninger til, hvor klimavenligt biogas er. Der er jeg bare nødt til at forholde mig til de statslige retningslinjer og dem fra EU.«

Havde man håbet på at blive klogere på en potentiel placering af anlægget, blev man skuffet. Og det var helt bevidst forklarede Kasper Bjerregaard.

»I så ville det blive en anden snak. Vi prøver først at få snakken om biogas generelt på bordet, så kommer den proces jo helt automatisk efterfølgende. Hvem der bliver berørt af det og diskussionen om, hvor det kan placeres.«

Alt i alt forløb det første fælles borgermøde efter hensigten.

Ifølge Kasper Bjerregaard var det »primært et spørgsmål om at få formidlet viden til borgerne, og mærke om der er opbakning. Det handler om gensidig oplysning,« sagde han.

Spørgsmålet er dog, hvor meget klogere vi reelt bliver, før vi kender anlæggets endelige størrelse og placering.