Ekspert fastholder: Kommunen brød loven og modsiger sig selv

Må en borgmester egenhændigt tage en beslutning, der medfører en mistet indtægt til kommunekassen på 16 mio. kr. årligt, uden at byrådet involveres?

Det er kernen i sagen om den rentehenstand, hvor Jacob Bundsgaard (S) gav Aarhus Airport et 200 mio. kr. stort lån, så gælden nu er vokset til 252 mio. kr.

Eksperter er ikke i tvivl, men spørger man Aarhus Kommune, er svaret på spørgsmålet både ja og nej.

Der er i hvert fald forskel på stadionskandalen og renteskandalen, mener kommunen.

De to sager er ellers er blevet sammenlignet, da man i begge tilfælde bag lukkede døre har siddet og taget beslutninger, som koster kommunekassen dyrt, uden om byrådet.

Ifølge kommunen var det helt okay, at eksborgmesteren gav lufthavnen henstand på rentebetalinger i det øjeblik, han udbetalte de 200 mio. kr., som byrådet havde givet grønt lys til at låne ud.

»Det er vurderingen, at henstanden kunne gives uden særskilt forelæggelse for byrådet, da der ikke var tale om yderligere ydelse af lån,« har økonomidirektør Eddie Dydensborg sagt til avisen og forklaret, at byrådet derfor ikke skulle bevilge pengene.

Men når det kommer til stadionskandalen, er sagen åbenbart en anden.

Her skal byrådet, som det gjorde onsdag aften, bevilge penge til at betale den enorme ekstraregning. Det har kommunens juraafdeling også slået fast med syvtommersøm i en besvarelse til byrådet, som har spurgt, om det var inden for rammerne af kommunestyrelsesloven, at man sad og tog dyre beslutninger i et lukket rum.

»Når det kommer til retten til at allokere midler i kommunal sammenhæng, er der tale om et prærogativ for kommunalbestyrelsen. Dette følger af kommunestyrelseslovens § 40, (…) at alle sager om meddelelse af bevillinger skal behandles i kommunalbestyrelsen, gæld såvel bevillinger, som gives i forbindelse med budgettet, som bevillinger, som gives på ethvert tidspunkt i budgetåret,« lyder det utvetydigt fra rådhusets jurister.

Kommune: Det er teknisk

Det er nærmest en til en det samme, som bl.a. Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring, har sagt i sagen om rentehenstand.

»Kommunens vurdering i stadionsagen er korrekt, og derfor virker det også selvmodsigende, at man i lufthavnssagen anlægger en anden vurdering af, om en forøgelse af udlån skal bevilges,« konstaterer han.

Avisen har bedt Aarhus Kommune forklare, hvorfor man mener, at der er forskel på de to sager.

»Det er noget teknisk at forklare,« indleder økonomidirektør Eddie Dydensborg sit skriftlige svar.

»I sagen om lufthavnen har byrådet med regnskabet for 2021 forholdt sig til det bevillingstekniske, fordi der ikke er budgetlagt med en renteindtægt eller afdrag. Derfor er en henstand ikke formelt set en ny disposition – altså en handling, der afviger for forudsætningerne i budgettet – som byrådet skal forholde sig til. I sagen om stadion er der tale om en udvidelse af den eksisterende bevilling, en tillægsbevilling, som netop er lagt frem for byrådet.«

Med andre ord: Selvom enhver vil forvente, at der betales renter af et lån, så har byrådet ved at godkende et regnskab, hvor renteindtægten ikke fremgik, reelt accepteret, at der ikke opkræves renter.

Ingen tvivl

Den forklaring har både eksperter og adskillige byrådsmedlemmer kritiseret. Man kan ikke forvente, at menige byrådsmedlemmer kan afkode sådan noget i et milliardstort regnskab på hundredvis af sider, lyder det.

Selv Per Nikolaj Bukh ville som økonomiekspert »aldrig« opdage det, hvis han sad i byrådet, har han sagt.

Avisen har bedt Aarhus Kommune udpege præcis, hvor og hvornår byrådet er blevet gjort opmærksom på henstanden.

Det eneste, man har kunnet pege på, er formuleringen »merudgifter vedrørende finansielle tilskud på 203 mio. kr. primært som følge af kapitalindskud i Aarhus Airport« fra 2021-regnskabet.

Per Nikolaj Bukh mener, at kommunens forklaring og udpegning er »sort snak«.

»En bemærkning til regnskabet er ikke tilstrækkeligt, når vi taler om renter for 16 mio. kr. om året. Og Indenrigsministeriet har i tidligere sager fastslået med retsvirkning, at godkendelse af et regnskab ikke fritager for pligten til at søge byrådet om tillægsbevilling.«

»Men hvis vi skærer alt det her fra, så er det egentlig ret simpelt: Et udlån skal bevilges af byrådet, og hvis man øger sit udlån ved at give rentehenstand, så skal det også bevilges.«

Så du fastholder, at uanset hvad så skulle byrådet have givet lov til henstandsordningen?

»Ja, for det kræver en bevilling, når man øger sit udlån, og som kommunen selv har sagt i stadionsagen, så er det kun byrådet, der kan meddele bevilling,« siger han og henviser til en 1.300 siders moppedreng af en bog med titlen ”Lov om kommunernes styrelse med kommentarer”, hvor topfolk fra ministerier, kommuner og styrelser har tolket loven.

Forfatterne har desværre ikke ønsket at udtale sig om sagen til avisen.

»Men jeg kan ikke læse det anderledes heri heller,« fastslår Per Nikolaj Bukh.

»Jeg mener ikke, at der kan være nogen tvivl om, at byrådet skulle have bevilget det her. Bevillinger kan ikke delegeres på nogen måde. Den regel har man, netop for at forhindre at en borgmester kan bruge løs efter forgodtbefindende.«

Enhedslisten i Aarhus har nu bedt Ankestyrelsen afgøre, om Aarhus Kommune har overholdt loven i rentesagen.