Klimasikring: Forhøjede kajkanter stemt ned

Der var ikke flertal for at handle nu og sikre Randers med højere kajkanter, som Østbroen ellers har foreslået.

Østbroen ønskede, at Randers midtby klimasikres nu, uafhængigt af den planlagte klimabro og det klimabånd, som et flertal i byrådet har besluttet skal etableres langs Gudenåen for at beskytte byen mod vandmasser i fremtiden.

Men som Din Avis tidligere har beskrevet, mener flere eksperter, at det kræver mere end blot at hæve kajkanterne langs Gudenåen. Hvis man bare hæver kajkanterne, skaber man en kanal, hvor vandet enten suser med stor fart den ene vej eller den anden vej.

»Hvis man sætter hårdt mod hårdt, altså hvis man installerer høje kajkanter af beton, så er det for at holde vandet ude. Det kan virke nu og her, men på sigt vil vandet flyde over med store konsekvenser for den nærliggende bebyggelse. Og det kommer til at koste,« har blandt andet Lasse Bech Knudsen, der er ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, forklaret.

Rapport ikke ny viden

Desværre for Østbroens forslag lænede partiet sig op ad en rapport fra Niras fra 2011. Og det undsiger flere eksperter. Blandt andet Rikke Lybæk, der er lektor i klima og energiplanlægning ved Roskilde Universitet.

»Der er jo slet ikke taget højde for inflation, og at tingene er blevet meget dyrere,« siger hun.

Lektoren fra Roskilde Universitet mener, at rapporten kun kan bruges som et pejlemærke.

»Der skal nogle rådgivere ud, altså in real life, og kigge på det her, for at komme med et overslag og give et bud,« siger hun.

Også Sara Bugge Ploug, der er udviklings- og markedschef i den internationale rådgivningsvirksomhed Niras, der i sin tid stod bag rapporten, er skeptisk over Østbroens brug af rapporten. Hun mener, at dens data er forældede og ikke kan bruges i dagens kontekst.

»Man kan ikke nødvendigvis tage de tal og bruge dem i en anden kontekst og så tænke, det er nok den rette sandhed,« siger hun til Din Avis.

Hun forklarer, at tidligere fokuserede man primært på skybrud og stormflod, men nu er der mange flere sammenhænge, der skal tages i betragtning.

»Vi bliver jo klogere hele tiden, men klimatilpasning er en kompleks størrelse,« siger udviklings- og markedschefen i Niras.

Ødelæggende for midtbyen

Borgmester Torben Hansen (S) var klar i sin afvisning af det nye forslag.

»Jeg kan på ingen måde tilslutte mig forslaget. Det vil være helt ødelæggende for midtbyen og for borgernes adgang til Gudenåen,« sagde han.

Han understregede, at en forhøjelse af kajkanterne ville skabe større problemer med vandet end løsninger.

Erik Bo Andersen fra Østbroen argumenterer, at byudviklingen i Aalborg, Aarhus, Vejle, Sønderborg, Kolding og Lemvig og mange andre steder foregår på samme måde ved at hæve kajkanterne.

»Så hvorfor skulle det så ikke kunne lade sig gøre i Randers?« spørger han retorisk.

»Hvis man vil have nogen chance for, at vores arealudviklingsselskab skal realisere etape to, så skal der klimasikres.«

Han påpegede, at den planlagte klimabro er urealistisk inden for de næste årtier på grund af manglende finansiering.

Kloakvand fra højden

Daniel Madié (løsgænger) fremhævede Randers’ særlige udfordringer.

»Vores største problem er ikke kun havvandsstigninger, men også regnvand, der samles i byens laveste områder,« sagde han og advarede mod at lave lukkede kanter, som kan føre til oversvømmelser med kloakvand.

»Et kendetegn ved alle de byer, som Erik Bo Andersen nævner, er, at det er flade byer, der ligger fladt ned til vandet. Det, der er helt specielt ved Randers, og hvorfor Randers er en af de meget udsatte byer for havvandsstigninger og oversvømmelser, er, at vi ligger i en dal med store bakker på begge sider,« lød det fra Daniel Madié, der også er formand for Randers Havn, inden han uddybede:

»Det vil sige, at vores udfordring med vand er ikke bare, at flodens vand hæves samtidig med havets vandstigninger. Men også det vand, der kommer op af kloakkerne, når det regner rigtigt meget, samles ned i bunden af byen. Og kloakvand er faktisk meget værre, for det er urent og fyldt med bakterier.«

Ingen sluse i fjorden

Mogens Nyholm (RV) var også imod forslaget, hvor de hævede kajkanter på sigt også skulle hjælpes på vej ved at anlægge en sluse ved Udbyhøj. Altså et godt 500 meter langt betondige med en sluse i midten.

»Det her forslag handler vist mest om Østbroens forsøg på at undgå klimabroen. Vi har fået at vide af forvaltningen utallige gange, at det er et no-go at oprette en sluse ude i fjorden. Naturhensyn gør, at vi aldrig nogensinde får lov,« sagde han.

Bjarne Overmark fra Beboerlisten mente, at kanter er nødvendige.

»Hvis vandsætningsstigningen bliver mellem to og tre meter, så bliver der nødt til at være nogle kanter nogle steder,« sagde han og påpegede, at klimabroen ikke vil løse alle problemer.

Peter Møller Kjeldsen fra Østbroen fremhævede fleksibiliteten i hans partis forslag.

»Med den fremtid, vi kigger ind i, er der noget grundlæggende farligt i at lave en statisk løsning som klimabroen. En adaptiv løsning baseret på kajkanter kan tilpasses forholdene efterhånden som de ændrer sig,« sagde han.

Østbroens forslag blev afvist med 22 stemmer imod, otte for og en person undlod at stemme. Byrådet fortsætter med de nuværende planer, der inkluderer klimabroen og andre langsigtede klimasikringsprojekter.