Analyse: Den ene skal bevise, at han er mere end likes. Den anden, at han overhovedet kan få nogen
Meningsmåling peger på store problemer hos to toppolitikere, der har ekstra meget på spil ved det kommende valg. Håbet er mere ulige fordelt.
Der er under en måned til valget. Alligevel har hver anden aarhusianer endnu ikke besluttet sig for, hvor krydset skal sættes. Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, men langt fra den eneste overraskelse i Epinions måling for projektet »Dit valg. Vores Danmark«, som Constructive Institute står bag i samarbejde med flere medier, herunder dette.
Meningsmålingen er den største, der nogensinde er foretaget i Danmark. I Aarhus har 1.327 borgere deltaget. Selv med den udbredte tvivl og den statistiske usikkerhed giver den et tydeligt billede af, hvor byen er på vej hen. Det korte svar: et helt andet sted.
Ikke mindst for to af byrådets markante profiler, der for første gang skal gøre sig demokratisk fortjent til deres nuværende poster: borgmester Anders Winnerskjold (S) og den konservative leder, teknikrådmand Nicolaj Bang.
Winnerskjold blev som bekendt borgmester i utide, da kaptajn Bundsgaard gik fra borde – mærket af stadionskandalen, den kuldsejlede havneudvidelse og hvad der kan opfattes som regulær udbrændthed.
På bare et år har Anders Winnerskjold gjort alt, hvad han kan for at slå sit navn og skikkelse fast. Fortravlet er han her, der og alle vegne. Ikke mindst på TikTok, hvilket han da også har fået kritik for. Formen er en anden, virker tilfældig, men er nøje koreograferet af folk, der tager sig betalt for den slags. Formen falder ham naturligt, og det lader til at virke hos målgruppen.
Forleden kunne man høre en flok gymnasieelever bruge frikvarteret på at snakke om Winnerskjold. Ikke om fredagsbar, ferie eller fraværsprocenter – men om borgmesteren. Helt af sig selv.
I byen går der endda historier om en sommerdag, hvor Winnerskjold og familien spadserede gennem midtbyen, og gæsterne på fortovscaféerne spontant begyndte at klappe. Helt af sig selv. Det er næppe en oplevelse, som Wammen, Gade, Knudsen eller Bundsgaard har haft fornøjelsen af.
Om populariteten kan veksles til stemmer, er afgørende. Ikke bare for Winnerskjold selv, men også for Socialdemokratiet, der står til at få det værste valg i arbejdsmands minde. Valget i 2021 var en lussing til Bundsgaard, der mistede over 20.000 personlige stemmer. Dengang gik partiet 9 pct. tilbage. Så grelt ser det ikke ud til at gå denne gang, og Anders Winnerskjold kan som symbol på tiltrængt fornyelse være forklaringen.
Uanset udsigterne til en opbremsning i vælgerflugten fra S, må meningsmålingen være en påmindelse om, at det ikke er nok for et parti, at topfiguren spiller. Hele gruppen skal fungere og i sig selv have politisk tyngde og gennemslagskraft til at kapre opmærksomheden. Her må der være meget tilbage at ønske for de permasocialdemokratiske vælgere.
Hvor socialdemokraterne trods alt kan læne sig op ad Winnerskjolds tilsyneladende popularitet, har Det Konservative Folkeparti ikke meget at klamre sig til.
Frontfigur Nicolaj Bang, der også er borgmesterkandidat, blev hentet ind fra gaden, da den ellers populære Steen Stavnsbo (næstflest personlige stemmer ved valget i 2021) fik nok af eksponeringen og de alt for negative konsekvenser af at være lokalpolitiker. Bang har endnu ikke opnået valg til byrådet. Kun 868 personlige stemmer blev det til, da han prøvede ved sidste valg.
Trafik og infrastruktur er det emne, der ifølge Epinion (og læserinteressen) optager aarhusianerne mest. Som rådmand for området har Bang siden 2022 dermed haft en unik, men også risikabel vejbane at profilere sig på.
Med tanke på Vesterbro Torv-sagaen, Slagter-Riget-affæren og balladen om Jægergårdsgade kan man efterlades med det indtryk, at bakgearet sidder løst hos Bang. Afkastet i form af vælgeropbakning er udeblevet. Asbestsagen og det økonomiske hul i Aarhus Ejendomme har nok heller ikke hjulpet på gennemslagskraften. Ifølge målingen står Det Konservative Folkeparti til at miste 9,3 procentpoint af stemmerne i forhold til 2021-valget. Det kan bringe Venstre tilbage som det største parti i den borgerlige blok.
Bang og Winnerskjolds forgængere fik hurtigt etableret et tæt samarbejde i begyndelsen af denne valgperiode. Stavnsbo kunne få Bundsgaard til at lytte. Den gode kemi trak de konservative i en samarbejdssøgende retning, nogle gange tættere på S end på de andre blå partier.
Nu er de gamle frontpersoner væk. Tilbage står to nye, der må erkende, at opbakningen til deres partier er svækket. Den ene skal bevise, at han er mere end likes. Den anden, at han overhovedet kan få nogen.