Derfor er Nordic Waste-lån måske ikke så dårlig en idé: Er billigere, længere og giver Randers luft i økonomien

Nordic Waste-sagen har efterladt Randers Kommune med et stort hul i økonomien. Uden hjælp fra staten og et særligt lån ville kommunen have stået i minus i 2026.

Kommunen har derfor optaget et lån på 290 millioner kroner. Det sker med en særlig tilladelse fra Indenrigsministeriet – en lånedispensation, som giver Randers bedre vilkår end normalt.

Din Avis har her op til valget sat sig for at undersøge, hvad lånet egentlig har af betydning for Randers Kommune.

»Man kan sige, at lånet har standset blødningen. Det giver os ro til at fastholde både velfærd og udvikling i stedet for at lave dybe besparelser,« siger Mogens Nyholm fra Radikale Venstre.

Ved årsskiftet stod det klart, at kommunens kassebeholdning var under pres. Den gennemsnitlige kasse ville falde til omkring 390 millioner kroner ved udgangen af 2024.

Samtidig havde byrådet allerede truffet beslutninger om projekter og investeringer, der samlet set kostede mere, end der reelt var penge til.

»Kommunen havde med andre ord brugt flere penge på papiret, end der var dækning for,« forklarer vicekommunaldirektør Lars Sønderby til Din Avis.

Lån eller besparelser

Flere byrådsmedlemmer foreslog at sælge ud af kommunens værdipapirer.

Men det ville ikke have hjulpet, understreger Lars Sønderby, da vi spørger om det:

»At sælge værdipapirer ændrer ikke kassebeholdningen. Værdipapirerne indgår i forvejen i opgørelsen af kommunens kassebeholdning. Det ville derfor bare flytte midlerne fra den ene lomme til den anden.«

Da sagen blev lagt frem, stod valget mellem to løsninger:

Enten at tage lånet eller at gennemføre store besparelser.

»Lånet var nødvendigt for at undgå, at byrådet skulle i gang med en prioriteringsrunde og reducere på udgiftssiden siger Lars Sønderby.

Særlige lånevilkår

Det nye lån er på 290 millioner kroner. Det løber over 30 år og har op til fem års afdragsfrihed. Kommuner må normalt kun optage lån med op til 25 års varighed.

Kommunen har valgt at optage det nye lån med afdragsfrihed til og med 2029. Udgifterne til rentebetalinger er finansieret i det vedtagne budget 2026-2029.

I 2029 har Randers Kommune samtidigt et stort gammelt lån som udløber. Der er tale om et lån med en oprindelig hovedstol på 632 millioner kroner og et årligt afdrag på omkring 36 millioner kroner.

»Når det gamle lån er betalt ud i 2029 giver det luft til, at vi kan betale afdrag på det nye lån, når perioden med afdragsfrihed udløber. Vi kan derfor fra 2030 og frem afdrage på Nordic Waste-lånet indenfor de nuværende budgetmæssige rammer, hvis det bliver nødvendigt,« siger Lars Sønderby.

Lån kun midlertidigt

Flere partier stemte imod lånet og mente, at kommunen burde klare sig uden.

Men ifølge Radikale Venstre og flere andre partier i byrådet, er lånet en midlertidig løsning, indtil regeringen sender penge retur.

»Vi træder vande, indtil staten tager over. Det her lån skal bare holde hånden under kommunen i en periode,« siger Mogens Nyholm.

Hvis staten senere dækker udgifterne til Nordic Waste, vil Randers Kommunes økonomi blive tilsvarende styrket.

»Hvis det ender med at kommunen – helt eller delvist – ikke skal betale lånet tilbage, så vil opgørelsen af kommunens fremtidige økonomiske råderum blive forbedret tilsvarende. Altså med værdien af de årlige renter og afdrag som vi så ikke skal betale.« siger Lars Sønderby.

Lånet ændrer ikke ved, at Nordic Waste-sagen har kostet Randers Kommune dyrt.

Men uden lånet ville kassen være på vej til at blive tømt, og flere projekter måtte droppes.

Nu er målet at holde økonomien stabil, mens kommunen genopbygger sin pengekasse og får ro til at arbejde videre.

»Det er ikke borgerne i Randers, der skal betale for Nordic Waste. Det ansvar ligger et andet sted,« siger Mogens Nyholm.