Afsløring: Beder om valgkampspenge fra den branche, han gerne vil styre

Den radikale frontfigur og politiske leder i Aarhus, Metin Aydin, går benhårdt efter at blive rådmand for Teknik og Miljø.

Det har arkitekten og politikeren aldrig lagt skjul på.

Han vil udstikke retningen for byens udvikling og have afgørende indflydelse på, hvad der skal eller ikke skal bygges.

En lækket henvendelse til byens byggebranche - ejendomsudviklere, rådgivere og entreprenører - rejser dog nu spørgsmålet, om Metin Aydin med troværdighed kan varetage det embede.

Avisen er kommet i besiddelse af en mail, som han i april sendte bredt ud til branchen med en opfordring til at donere penge til hans valgkamp.

»Jeg stiler mod rådmandsposten for Teknik & Miljø, hvor jeg via min baggrund som arkitekt har særlige forudsætninger for at arbejde med byrum og de kvaliteter, der er væsentlige for at skabe rammerne om den gode by,« skriver han blandt andet og fortæller, at han vil gøre livet lettere for bygherrer og rådgivere, som ifølge ham er »afgørende for byens udvikling«.

Mailen slutter han med at fortælle, at man kan donere anonymt.

»Hvis du finder det meningsfyldt at støtte, at byrådet fremadrettet har en arkitekt – som har prøvet en del af al bøvlet - placeret på en toneangivende position, kan du overveje om jeres virksomhed kan støtte min kampagne økonomisk. Hvis det ønskes gjort anonymt kan der maksimalt gives bidrag op til 24.500 kr.«

Risiko for inhabilitet

Det er risikofyldt farvand at bede om penge fra den branche, han skal - eller gerne vil - holde i ørerne på vegne af borgerne, lyder det fra Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Det er ikke unormalt, at man går efter penge fra dem, der har interesser på et bestemt område. Men der gemmer sig nogle farer i det. Der er en oplagt risiko for, at han kan være inhabil som rådmand, hvis de, der har givet ham penge, efterfølgende har sager til behandling ved kommunen. Det bør han og donorerne tænke over,« siger han og forklarer, at graden af alvorlighed hænger sammen med beløbets størrelse.

At Metin Aydin rådgiver de potentielle donorer om anonymitet overrasker ikke Roger Buch. Reglerne om, at kun donationer over 24.500 kroner skal registreres hos myndighederne, er politikere og donorer meget opmærksomme på. Det er en ordning, der har været meget kritiseret, da det er en nem måde at skjule de økonomiske bånd.

»Problemet er, at vi ikke kan vide, hvem der støtter hvad, og hvilke interesser der er på spil, når man holder sig under beløbsgrænsen. Desuden er der alle mulige kendte smuthuller. Eksempelvis kan en udvikler med ti CVR-numre sende ti beløb under 24.500 kroner og stadig være anonym. Her gemmer sig virkelig nogle faremomenter. Der er en oplagt risiko for korruption pga. den lemfældige lovgivning,« siger kommunalforskeren.

En aarhusiansk Jeudan-historie

Hos Transparency International Danmark, der arbejder for at oplyse om og bekæmpe korruption, kalder formand Jesper Olsen sagen med Metin Aydin en aarhusiansk udgave af Jeudan-sagen fra København.

Her har den socialdemokratiske overborgmesterkandidat fået indirekte støtte fra ejendomskæmpen Jeudan, der har stillet nogle eksklusive og meget dyre lokaler gratis til rådighed.

»Det er også en sag, hvor tætte bånd og penge imellem sig kan problematiseres. Jeudan er jo den helt store aktør på det københavnske ejendomsmarked, som har masser af sager med kommunen. Det samme gør sig gældende med de store udviklere i Aarhus.«

Jesper Olsen mener, at Metin Aydin med sin henvendelse er med til at sætte det aarhusianske byggeerhverv i en penibel situation.

»Er der noget, man gerne vil have på rådhuset, så er det gode kontakter. Og man har ikke lyst til at have afvist nogen, der er ved magten. Når en politiker så direkte byder sig til, så gør man livet en lille smule svært for dem, man henvender sig til.«

Transparency-formanden er enig med Roger Buch i, at Metin Aydin risikerer at komme i habilitetsproblemer. Derfor mener han, at den radikal leder skal lægge frem, hvem han har fået penge fra.

»Han bør aktivt hver gang det er relevant deklarere, hvilke firmaer der har støttet ham og med hvor meget. Hvis han i situationen synes, at det er akavet, så er det måske fordi, at det i virkeligheden er akavet,« siger Jesper Olsen, der understreger, at Transparency International Danmark ikke har noget principielt imod privat partistøtte.

»Vi synes bare, at jeg som borger har ret til at vide, hvem på min stemmeseddel der har fået en forlomme. Vi ved jo godt, at der bliver ringet tilbage, når der rækkes ud fra dem, der har støttet en politikers valgkamp.«

Aydin: Gør ligesom de andre

Den radikale leder og spidskandidat mener ikke, at der er noget fordækt i hans henvendelse til byggebranchen.

Det er sådan, man gør i politik, siger han, og Metin Aydin anerkender heller ikke, at han sætter ham selv og de potentielle donorer i en dum situation.

»Det synes jeg ikke, men jeg er med på, at det er nemt at lave en overskrift på det. Jeg får penge flere forskellige steder fra, og det gør alle andre i politik også.«

Ifølge stemmeslugeren er alle partier opsøgende i forhold til donationer.

»Jeg har bare et lille parti, der jagter penge, hvor jeg kan finde dem. De store har en meget omfattende praksis og nogle meget større valgkampsbudgetter. Konservative har det ubetinget største, men i modsætning til Nicolaj Bang (K), der gerne vil fortsætte som Teknik og Miljø-rådmand, har jeg nogle meget stærke værdier med mig fra et kvart århundrede som arkitekt. Det faglige kompas gør, at mine holdninger til byggeri ikke står til fals.«

Metin Aydin mener, at hans fire år i aarhusiansk politik taler for sig selv, og der bliver ikke ændret på formen eller holdningerne, hvis han bliver rådmand.

»Jeg har frygtløst - måske også dumdristigt - sagt magtparnasset imod i alle mulige sager. Eksempelvis ved at kritisere byggeriet på Aarhus Ø og dermed fornærme arkitektstanden, udviklerne og folk med alt for mange penge. Jeg har turdet at lægge mig ud med både borgere og erhvervsinteresser i byen, og det bliver jeg ved med,« siger han og understreger, at donationer sker uden dertilhørende forpligtelser.

»De folk, der giver mig penge, gør det uden betingelser. Jeg kan ikke komme med andre indrømmelser, end at det, man får ud af at kaste penge efter mig, er en sandsynlighed for, at jeg bliver genvalgt, og er jeg rigtig heldig, kan jeg måske blive rådmand for Teknik og Miljø. Bliver jeg det, og det kan udviklere, arkitekter og entreprenører have en interesse i, så får de en rådmand, der med et fagligt kompas ikke ryster på hånden, når det bliver svært, som vi har oplevet det med et svagt politisk lederskab af forvaltningen.«

Du har tidligere antydet, at der er lyssky forbindelser mellem andre partier og pengemænd. Sætter du ikke dig selv i den position nu?

»Man kan sagtens lave den historie, selvom jeg kommer til at gøre, som jeg altid har gjort. Jeg kan jo ikke værge for mig, for den historie vil kunne fortælles, men du har selv set brevet. Der loves ingen gaver af nogen art, andet end at der kommer en indenfor, som faktisk ved noget om byggeri og kan styre biksen på en anden måde. Men det er en del af gamet, at man bliver skudt nogle motiver i skoene. Det tager jeg med.«

Ingen navne eller beløb

Du har også været varm fortaler for åbenhed og transparens - eks. i havne-, stadion- og lufthavnssagen. Hvorfor instruerer du i, hvordan man kan donere anonymt?

»For ellers får jeg ikke pengene. Der er ingen af de her mennesker, der har lyst til at få registreret offentligt, hvor mange penge de har givet til et politisk projekt. Så det er simpelthen et spørgsmål om at få nogle penge. Men med den her artikel bliver det sværere at få penge i kassen, så jeg vil gerne opfordre folk derude til fortsat støtte - uanset om man er almindelig borger eller udvikler. For det er svært for mig at kæmpe imod de større partiers store kampagnebudgetter.«

Nu har du en oplagt mulighed for at udvise den åbenhed og transparens, du har talt varmt for. Vil du fortælle, hvem du har fået penge fra?

»Det ville indebære, at jeg skulle bakke på det, jeg har lovet dem. Så nej, det kan jeg ikke. Men pengene er givet på helt legitime vilkår.«

Hvis du ikke vil sige navne, vil du så fortælle, hvor meget du har fået?

»Nej, men det er ikke ret meget, og det er alt, alt for lidt. Pengene sidder ikke så løst i lokalpolitik som nationalpolitik.«

Eksperterne mener, at du risikerer at blive inhabil i en række sager. Vil du mene, at du er inhabil, hvis en udvikler, der har givet dig penge, har en lokalplan til behandling ved kommunen, og du sidder som rådmand?

»Nej, det vil jeg ikke mene. Jeg kender ikke lovgivningen, men jeg forestiller mig, at der er en bagatelgrænse for, at noget kan være et habilitetsspørgsmål. Men jeg er ikke jurist, så det må jeg få vejledning til.«

Kan man stole på, at du vil rejse det overfor kommunens jurister, hvis du skal sagsbehandle en udvikler, du har fået penge fra?

»Ja, det kan man sagtens,« fastslår Metin Aydin, der på baggrund af avisens henvendelse har rakt ud til kommunens jurister for at få en vurdering af, om der kan være habilitetsproblemer.

Den radikale leder understreger flere gange, at han gerne står på mål for at have modtaget donationer fra byggebranchen. Og han opfordrer til, at vælgerne og medierne fremadrettet holder at skarpt øje med hans politiske ageren.

»Det må være lakmusprøven på, om jeg taler sandt, for jeg kan jo ikke gøre andet end garantere, at jeg fortsætter som hidtil. Jeg har foreslået et stop for byggeri af højhuse, begrænsninger på antal etager og meget andet. Jeg har fornærmet alle dem, der overhovedet kunne fornærmes i branchen. At en developer har videreformidlet min mail til dig er nok også et vidnesbyrd om, at jeg har jokket nogen over tæerne. Og det kommer jeg nok til at blive ved med, fordi jeg er den, jeg er.«