Grøn ambition møder virkeligheden: Nye krav til energiprojekter vedtaget
Efter flere projekter er gået i stå, har Skanderborgs Byråd vedtaget nye kriterier for solceller og vindmøller – men ikke alle partier bakker op.
Det var en ambitiøs beslutning, da Skanderborg Byråd i 2022 slog fast, at kommunen skal være selvforsynende med grøn el i 2030.
Siden har flere projektudviklere budt ind med planer for solceller og vindmøller, men i praksis har det vist sig svært at få projekterne til at hænge sammen – ikke mindst fordi den lokale opbakning flere steder har været begrænset.
Det er baggrunden for, at byrådet nu har vedtaget nye kriterier for fremtidige anlæg til vedvarende energi i kommunen. Fremover skal ansøgninger om solcelle- og vindmølleprojekter vurderes efter Kommuneplan 25 og en ny politisk prioritering, der blandt andet lægger vægt på anlæggenes størrelse, placering og lokale forankring.
»Vi har ikke lagt skjul på, at processen med at etablere vedvarende energianlæg var ny for os. Blandt andet inddrog vi borgerne meget tidligere end normalt, vel vidende, at vi nok blev nødt til at justere processen. Det er så det, vi gør nu,« siger borgmester Frands Fischer.
Erfaringerne fra den første ansøgningsrunde har været blandede. Af de fem projekter for vedvarende energi, som byrådet i 2024 valgte at arbejde videre med, er det kun to, der fortsat har mulighed for at blive realiseret.
Ét projekt med både solceller og vindmøller gik i stå, fordi udvikleren ikke kunne få de nødvendige lokale aftaler på plads. Et andet projekt med vindmøller er sat på pause, mens Energinet afklarer tracéet for nye luftledninger i Østjylland, som ser ud til at kunne ramme det område, hvor møllerne er planlagt. Og et tredje projekt med solceller er helt stoppet, fordi lodsejerne ikke længere ønsker at deltage.
Nye krav efter svære erfaringer
Med de nye kriterier lægger byrådet op til, at kommunen fremover især vil prioritere større projekter med væsentlig energiproduktion, robust placering og tydelig lokal opbakning. Samtidig skal udviklere have de nødvendige aftaler på plads, før deres projekter kan komme i betragtning.
Mens politikerne dermed sender et klart signal om, at arbejdet med nye VE-anlæg fortsætter, er der samtidig en voksende bekymring for, om elnettet kan følge med. Byrådet har derfor bedt Energinet om en status på kapaciteten i elnettet, fordi nye anlæg til vedvarende energi kun giver mening, hvis strømmen kan kobles på.
»Mange steder går projekter om vedvarende energi i stå, fordi de ikke kan kobles op på elnettet. Det gælder også i vores kommune, hvor Energinet på nuværende tidspunkt har sat nye tilkoblinger på pause i mindst tre måneder. Det er jo helt afgørende, at den grønne strøm, vi får fra solceller og vindmøller, kan kobles til det offentlige elnet, så husstandene kan benytte strømmen. Derfor har vi brug for et klart svar fra Energinet,« siger Frands Fischer.
Ikke fuld opbakning
Der er dog ikke fuld enighed i byrådet om den nye kurs. Martin Frausing Poulsen fra Danmarksdemokraterne og Frank Rune Kristensen Nielsen fra Dansk Folkeparti stemte imod. De mener, at udbygningen af vindenergi bør ske til havs, hvor møllerne har højere kapacitetsfaktor og færre lokale gener.
»Jeg kan støtte op om fire ud af fem principper – særligt fokus på lokal forankring, gennemtænkt placering og klare aftaler. Men i praksis er det landdistrikterne, der ender som taberne, når de store anlæg placeres i det åbne land. Målet om 100 pct. selvforsyning af el i 2030 fremstår urealistisk, og det er ikke rettidig omhu at forhaste så store projekter igennem, særligt når kapaciteten i elnettet gør det hele mere komplekst. Vindmøller hører efter min opfattelse til på havet, hvor de kan være større og levere et større bidrag af el, der gavner det globale CO₂-regnskab,« siger Martin Frausing Poulsen.
Heller ikke Liberal Alliances Peter Kruse og Jesper Pilgaard Koldsø kunne støtte vedtagelsen. De peger på partiets ønske om en national strategi for vedvarende energi med vægt på havvind og atomkraft, og de tvivler samtidig på, at målet om grøn selvforsyning i 2030 er realistisk. Desuden mener de, at kommunen burde afvente svar fra Energinet, før nye projekter sættes i gang.
Kommunen forventer snart at åbne en ny ansøgningsrunde. Fristen bliver efter planen 7. august 2026, mens de indkomne forslag skal behandles politisk i december samme år.