Får dem med de skarpeste albuer flest anlægskroner?
Blå partier kræver geografisk regnskab over de kommunale investeringer de sidste små ti år – SF’s Kirstine Bille ser politisk spin og skjulte motiver.
Hvem løber med anlægsmillionerne – og hvem står tilbage på perronen?
Et nyt forslag fra Danmarksdemokraterne, Venstre og Konservative skal én gang for alle afsløre, hvor i kommunen anlægskronerne faktisk havner. Er det de store byer som Ebeltoft, Rønde og Hornslet, der år efter år scorer hovedparten af investeringerne, mens nordkommunen og landdistrikterne må nøjes med resterne?
Partierne kræver nu en detaljeret geografisk opgørelse, der kan kortlægge, hvilke byer og områder der reelt får del i kommunens penge – og hvilke der ikke gør.
Byrådsmedlem Michael Mikkelsen fra Danmarksdemokraterne har på vegne af Det Konservative Folkeparti, Venstre og Danmarksdemokraterne fremsat et forslag om at gennemføre en geografisk anlægsopgørelse.
Forslaget, der er sået i Danmarksdemokraternes baghave, skal behandles af byrådet onsdag 27. maj.
I min optik er det Ebeltoft, Rønde og Hornslet, der har modtaget flest anlægsmidler gennem årene, og det behøver der ikke at være noget forkert i.
Mangler samlet overblik
Ifølge forslaget findes der i dag ikke et samlet og let tilgængeligt overblik over, hvordan kommunens anlægsmidler fordeles geografisk. Forslagsstillerne mener, at en geografisk opgørelse vil kunne skabe et mere oplyst grundlag for politiske prioriteringer.
»Danmarksdemokraterne, Venstre og Konservative foreslår, at der gennemføres en geografisk anlægsopgørelse, som omfatter de to seneste valgperioder samt den gældende anlægsplan,« fremgår det af forslaget.
Opgørelsen skal ifølge forslaget omfatte alle beboede lokaliteter i kommunen med over 200 indbyggere, baseret på Danmarks Statistiks definition.
Krav til opgørelsen
Forslaget lægger op til, at anlægsopgørelsen blandt andet skal indeholde:
- En opgørelse af de samlede anlægsmidler anvendt eller planlagt i den foreslåede periode, opgjort i kroner.
- Anlægsmidler pr. Indbygger fordelt på byer og områder.
- Antal anlægsprojekter og ansøgte projekter pr. by eller område, både godkendte og afviste.Fordeling på forskellige grupper af anlægsinvesteringer, for eksempel institutionsbyggeri, veje, vedligeholdelse af eksisterende anlæg og puljer.
- Midler tildelt gennem puljer i diverse udvalg til anlægsprojekter.
Forslagsstillerne ønsker med opgørelsen at skabe større gennemsigtighed i fordelingen af anlægsmidler og give byrådet et bedre grundlag for fremtidige beslutninger.
Faktabaseret debat ønskes
Michael Mikkelsen forklarer, at formålet er at skabe et mere faktuelt grundlag for den politiske debat om anlægsinvesteringer.
»Vi vil skabe opmærksomhed om fordelingen af anlægskroner. Vi har brug for et konkret fundament at diskutere ud fra. Uden det bliver synsninger og en tro uden faglig viden,« siger Michael Mikkelsen.
Han afviser, at der ligger en skjult dagsorden bag forslaget.
»Det gør der ikke fra vores side. Jeg glæder mig til at få et overblik, for det har været stærkt savnet.«
Han forventer at blive overrasket, når han ser det faktiske billede.
»I min optik er det Ebeltoft, Rønde og Hornslet, der har modtaget flest anlægsmidler gennem årene, og det behøver der ikke at være noget forkert i. De er trods alt kommunens største byer.«
Michael Mikkelsen har personligt en opfattelse af, at den nordlige del af kommunen og landdistrikterne, som han er udvalgsformand for, bliver prioriteret lavt, når det kommer til anlægsmidlerne.
»Men igen, jeg ved det ikke, og jeg vil gerne blive klogere.«
Ressourcestærke byer prioriteres?
- Men det er vel fair, at de byer og områder, der er ambitiøse og kommer med forslag til anlægsprojekter, hvad enten det er et kulturhus eller en idrætsfacilitet, også bliver prioriteret? Er du enig i, at politikerne ikke skal presse anlægskroner ned i halsen på borgerne i en by eller et område, hvis de ikke selv er kommet med et projekt?
»Ja, det er fair, men det må ikke blive sådan, at de som er gode til at få forvaltningen i tale og kender indgangene har nemmere ved at blive prioriteret end en mindre by, der ikke har de samme ressourcer. Jeg lyttede mig frem til under valgkampen, at flere vælgere havde denne opfattelse.«
Alle partier fik tilbud
Michael Mikkelsen fortæller, at samtlige partier i byrådet har fået mulighed for at være medforslagsstillere, men kun de tre blå har ønsket at være med.
»Argumenterne har været forskellige, men jeg håber, at vi kan få en god og saglig debat på byrådsmødet, så vi finder en fælles forståelse for at få et fundament, som kan kvalificere debatten. Det er vores ønske, og igen, det handler ikke om mistillid til tidligere beslutninger eller vores forvaltning. Det handler om at få et overblik og diskutere i byrådet, om vi synes, at tingene er, som de skal være, eller vi skal prioritere anderledes.«
Kritik fra SF
Din Avis Syddjurs har talt med flere andre byrådsmedlemmer, blandt andre tidligere Syddjurs-borgmester Kirstine Bille (SF), som ikke er imponeret over forslaget og mener, at det lugter langt væk af mistillid til de beslutninger, som tidligere byråd har været med til at tage i forbindelse med de årlige budgetforlig.
»For mit eget vedkommende kan jeg fortælle, at jeg sammen med SF har taget seriøs stilling til anvendelsen af vores anlægskroner under budgetforhandlingerne hvert eneste år, og jeg har været med i politik samtlige år i kommunens levetid og været en del af forliget alle gangene.«
Kirstine Bille undrer sig over, at Michael Mikkelsen og andre ikke bare har bedt forvaltningen om at lave en oversigt over fordelingen af anlægskroner.
»Det kan ethvert byrådsmedlem bede om uden, at det bliver til en sag på en byrådsdagsorden,« siger en tydeligvis irriteret Kirstine Bille, der fastholder, at der ligger en skjult dagsorden bag forslaget.
»Det kan sagtens være, at nogle har en politisk interesse i at få vist, at nogle byer er blevet forfordelt frem for andre. Jeg skal ikke kunne sige det.«
Hun understreger, at hun har sin samvittighed i orden.
»I SF har vi aldrig haft til hensigt at udelukke dele af kommunen fra udvikling, men er der kommet nogle spændende projekter fra en by eller et område, som kun har kunnet blive til noget, hvis kommunen har villet engagere sig, så har vi kigget på projektet. Det er da ikke noget hemmeligt i.«
Ikke mistillid
Venstres Christoffer Pedersen afviser pure, at Venstre har en skjult dagsorden.
»Vi er medforslagsstiller, fordi vi synes, det er udmærket at få et overblik over anlægskronernes fordeling.«
- Du kunne jo bare tage og kigge i de sidste ti års regnskaber?
»Det kunne jeg, men det er da langt bedre, at vi alle får et samlet overblik udarbejdet af vores forvaltning, så vi alle sammen har et fælles grundlag at forholde os til.«
Han afviser også, at der i forslaget ligger en mistillid.
»Overhovedet ikke. Jeg synes, det er fair at få et overblik. Jeg har det ikke, og det er jeg ikke alene om, tør jeg godt sige. Det på trods af, at jeg har deltaget i lokalpolitik i mange år.«
Christoffer Pedersen forventer, at der bliver opbakning fra hele byrådet til forslaget. Også selv om venstrefløjen har meldt pas på at være medforslagsstillere.
»Det kan da kun gavne os alle, at vi får et oplyst grundlag at diskutere på. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at der ikke vil være opbakning til det.«