Guds nåde er en vintergæk
klumme En af de populære julegaver sidste år var den nye Højskolesangbog og mange glædes nu over nye sange og nye melodier fra den klassiske sangbog. I flere af Favrskovs kirker har vi også en ny salmebog, som vi glædes over og gerne synger fra. Det er udgivelsen ”100 salmer”. I denne nye salmebog er samlet en del af de salmer, der er kommet til siden den klassiske salmebog blev autoriseret i 2002.
For at lære de nye salmer lidt bedre at kende vælger vi ved Kirken i Hinnerup hver måned en ”månedens salme”, som vi synger så ofte vi kan komme til det.
Nuvel, der har ikke været mange lejligheder til at mødes og synge hverken til gudstjenester eller i sognegården siden de nuværende restriktioner blev meldt ud, men vi forsøger alligevel at fortsætte indlæringen med introduktion af månedens salme på de sociale medier. Og når vi samles til andagter i kirken, så lytter vi nu på kirkesangerens sang.
Her i februar er månedens salme skrevet af den danske salmedigter Simon Grotian, og den er velvalgt her til fastetidens begyndelse. Grotians salmeunivers er fyldt med billeder og sanseindtryk. Lyrikken i hver eneste verselinje åbner en række af fortolkninger. Nogle har med rette beskrevet Grotians salmer som en stor katedral med højt til loftet og med en masse kroge, som man kan gå på opdagelse i. Det passer også på denne måneds salme, som hedder ”Guds nåde er en vintergæk”. Her kommer salmens første vers:
Guds nåde er en vintergæk
den er din fostergave
og er du ved at dø af skræk
så plant den i din have
med fastetidens bøn
blir Jorden atter grøn
i angst og overflod
besejres du af mod
og ene er vi flere.
Her i pandemiens tid tumler mange med spørgsmål som: Hvor er Gud henne? Hvad er Guds plan med denne plage? Har vi stadig en nådig og kærlig Gud?
Og netop her har Grotians salme om vintergækken noget helt særligt at fortælle til os. For en vintergæk driver gæk med vinterens kulde, med alt hvad der er mørkt, koldt og fyldt med mismod. Selv hård frost og et tæppe af sne kan ikke holde vintergækken tilbage i jorden. Med sine små grønne bladskud trodser vintergækken kulden og skyder frem og danner små snehvide blomster i vinterhaven. Det sker lige nu i vores haver, i skovbunden og omkring vores kirker.
Skal vi bruge Grotians lyrik som et bud på vores mange spørgsmål, så kan Guds nåde beskrives med samme kendetegn, med samme overvældende styrke og pludselige åbenbaring som en vintergæks vej gennem den frosne jord.
For har vores egen oplevelsen af ”Guds nåde” ikke også samme karakter af pludselighed og uventet overraskelse som kendetegn? Prøv engang at tænke efter et øjeblik. Hvad er nåde for dig? En ventetid, der på et splitsekund ender. En prøvelse, der åbenbarer en forklaring. En lidelse, der lindres eller svinder. En glæde, der uventet forøges. En kærlighed, der ufortjent styrkes.
Salmedigteren Simon Grotians billede er at Guds nåde er en gave. Guds nåde er givet os fra den allerførste begyndelse. Nåde er et menneskevilkår for det gudsskabte menneske, skænket til os af en kærlig Gud.
Så er du ved at ”dø af skræk”, så plant en vintergæk i haven, lyder salmedigterens råd, som jeg gerne vil give videre. For så vil vintergækken med sin ukuelige vækst drive gæk, glæde dig og minde dig om din Gud, om alt godt, pludseligt, uventet, nådigt og kærligt. Så vil vintergækken skænke dig et helt nyt mod, en helt ny tro på Guds nåde og kærlighed – en fornyet tro på, at nu lysner det, nu er foråret snart på vej – både i vores haver og i vores sind.