Ord rammer som vandstrålerne
Klumme Jeg glæder mig til vandkamp i haven. Især fordi, man aldrig helt ved, hvornår man rammes. Pludselig har én sneget sig ind på en, og fyrer vandpistolen af eller kaster en vandballon på nært hold. Af samme grund syntes jeg som barn, at vandingsanlæg på marken var sjove, for jeg kunne aldrig helt regne ud, hvor næste kaskade ville ramme.
I en tid sprøjter vandingsmaskinen i en retning, og pludselig slår den om, og vander i et nyt område på marken. Som barn i det flade Marskland, fik det altid latteren frem, når strålerne ikke blev inde på marken, fordi maskinen ændrede retning, og sjaskede bilen eller cyklisten til med en ordentlig stråle. Sådan et vandingsanlæg kan være svær at indstille helt nøjagtig.
Det slog mig forleden, at det er sådan, det forholder sig med Guds ord, og ja vores ord i det hele taget. Det kan slå ned hvor som helst - også der hvor man ikke lige venter det. Og det fører som regel noget nyt med sig. Latter, forundring, forargelse, læring, glæde eller vrede. Det er som regel i den uventede, ukontrollerbare stråle af ord, at vi vågner op, og tænker "det var lige godt grow, sagde han virkelig det?"
Ord skaber, hvad de nævner, siger man. Det tror jeg, er rigtigt. På godt og ondt. Ord kan løfte os, give selvtillid og føre meget godt med sig. Ligesom det med modsat fortegn kan bringe meget dårligt med sig.
Tænk blot på billedet med det halvtomme eller halvfyldte glas. Hvilke ord vælger man til at beskrive glasset foran sig. Og ser vi bort fra et sådant banalt eksempel, så kan det få afgørende betydning for vores tilværelse, hvad vi selv og andre siger om os.
Vi ser ind i et 2021 med mange udfordringer. Men også muligheder. Vi har nu hver især muligheden for at vælge de ord, som ikke slår hårdt, slår ned og ringeagter, men ord som løfter, støtter og anerkender.
Min gamle bedstemor, Ane, fortalte, at hun som kogekone lavede mad i finere hjem i det meste af Sønderjylland. Hun knoklede for at give sine fem børn mad på bordet, og tjente ti kroner i timen uanset tidspunkt. Men når hun oplevede, at hun blev anerkendt, set og værdsat, så var det indsatsen værd.
"Som den eneste kom hr. Toosbuy (Eccos grundlægger, red.) altid ud i køkkenet, og tog mig med ind til selskabet og præsenterede mig med ordene: Det her er fru Høeg, og hun har lavet den vidunderlige middag til os."
Hun fortalte, at det var alle de hårde og slidsomme timer værd. Toosbuys ord løftede hende, når ryggen efter en lang aften i køkkenet tyngede.
Må Guds ord til os og vores ord til hinanden skabe et godt nytår!
PS: også på Facebook.