Fortsæt til indhold

Det er de små skridt der tæller

Samfund
Jendre N. Fyhn, sognepræst

Klumme Lige for tiden kan vi ikke mødes under de samme former, som vi plejer. Men en god gåtur kan man stadig gå sammen.

I Projekt Højvangen er man begyndt med en ugentlig gåtur, ledet af DGI gå-guide Ib Agerskov, hvor man kan komme ud og få lidt frisk luft, motion og en snak. Det er ikke kun på grund af corona, men også fordi det i det hele taget bare er en god ide at gå sammen.

Jeg har været med ude at gå, og den første gang skulle vi prøve at tælle skridt. Inde mellem blokkene, hvor turen tager sit udgangspunkt, er der en rød sti, hvor det er markeret, hvornår man har gået 100 meter.

Der skulle vi gå, mens vi talte vores skridt (i dyb stilhed og koncentration). Der var noget forskel på, hvor mange skridt vi hver især havde taget. Nogle tager lange skridt. Andre tager korte skridt. Jeg nåede op på 123 skridt, det laveste antal, men jeg har også lange ben. Andre havde vist ramt 145.

På turen kom vi til at snakke om det her med at få gode vaner. Og hvor vigtigt det er ikke at lægge for hårdt ud. Vi er i januar måned, og det er jo den måned, hvor vi efter jul og nytår ofte drømmer om en ny livsstil og nye vaner. Og ofte kan man have store ambitioner. Men erfaringen viser, at det er de små skridt, man kommer længst med.

Jeg skrev i klummen her inden jul om, at jeg havde besluttet mig for at gå nogle lange ture om mandagen på min fridag. Gerne en time eller to eller tre. For motionens og eftertankens skyld.

Efter det er jeg blevet far til endnu et skønt barn, og jeg har ikke været ude at gå en eneste lang gåtur siden. Vi har trillet lidt med barnevognen, og det er så det.

Der skal man så passe på med ikke at blive utilfreds. Den grøft kan jeg godt falde i. Så bliver det alt eller intet, og så regner man ikke de små skridt for noget længere.

Så er det vigtigt at huske, at Gud har indrettet tilværelsen sådan, at det er de små skridt, der tæller. Måske skulle jeg sætte min ambition ned til en tyve minutters gåtur om mandagen -måske med barnevogn.

Det handler om at kunne nøjes. Og det er svært i en kultur og et samfund som vores, hvor vi hele tiden lærer, at vi har alle muligheder, og at alt skal kunne lade sig gøre. Men nogle gange skal vi være bedre til at skyde under målet. Måske skulle vi ligefrem gøre det til et princip for vores liv her i 2021, at vi vil lykkes med mindre - men lykkes godt.

Det er nemlig de små skridt, der på længere sigt leder til de største forandringer.

I øvrigt, på gåturen i Højvangen var det ikke mængden af skridt og længden af turen, der gjorde det til en god oplevelse. Det var de mennesker, der tog skridtene sammen, som gjorde turen meningsfuld. Det er der en evangelisk pointe i. Det er det, livet handler om. Så tæller alle skridt.