Favrskov må kun skære vandplanter én gang om året
Vandplanterne i Gudenåen må kun skæres én gang årligt, siger et udkast til en afgørelse fra Miljøstyrelsen, efter Gudenå-kommunerne ikke selv kunne finde en løsning.
Gudenåen En diskussion blandt Gudenå-kommunerne har nu fået sin første afgørelse fra Miljøstyrelsen, der lyder på, at der kun må klippes vandplanter – det, der hedder grødeskæring – én ordinær gang om året.
Det falder i tråd med ønsket fra Favrskov og Randers Kommuner, som i samarbejde med Silkeborg og Viborg Kommuner arbejder på et nyt regulativ til Gudenåen på strækningen fra Silkeborg til Randers.
De fire kommuner anmodede Miljøstyrelsen om en afgørelse, fordi de ikke kunne blive enige om, hvorvidt der skulle foretages én eller to årlige skæringer.
"Hverken Favrskov eller Viborg har så store å-nære konsekvenser, som vi i Silkeborg Kommune. I Randers åbner vandet sig, landskabet er formet til at kunne absorbere det. De har ikke problemerne. De tænker på deres egne interesser, og vi bliver nødt til at passe på vores interesser."
Jarl Gorridsen (V), Klima- og Miljøudvalget i Silkeborg
Miljøstyrelsens afgørelse er indtil videre et udkast, som er i høring i 10 uger. Ifølge kontorchef i Miljøstyrelsen Jane Hansen er forventningen, at der vil blive truffet en endelig afgørelse kort derefter.
I Silkeborg ønskede byrådet at vedtage et regulativ, hvor der permanent skulle være to årlige grødeskæringer. Det skal der fortsat træffes en beslutning om, men det kan dog godt blive svært at nå frem til et andet resultat end det, som Miljøstyrelsen når frem til i den endelige afgørelse, lyder det fra Miljøstyrelsen.
"Hvis kommunen ønsker at vedtage et regulativ, skal der foretages en miljøvurdering, og det er vanskeligt at forestille sig, at den miljøvurdering kan nå frem til andet end det, Miljøstyrelsen er nået frem til," siger Jane Hansen, der er kontorchef for Vandmiljø og Friluftsliv i Miljøstyrelsen.
Tages til domstolene
Jarl Gorridsen (V) fra Klima- og Miljøudvalget i Silkeborg er imidlertid ikke færdig med at kæmpe. Han vil gerne tage hensyn til de borgere, der bor langs Gudenåen, og han mener, at forudsætningerne har ændret sig, fordi vandet i Gudenåen er langt klarere nu, end det plejede at være, hvilket giver vandplanterne mere sollys, så de vokser hurtigere.
"Så længe det her kun er vurderinger, så må vi fortsætte. Jeg er ikke bleg for at tage det videre til domstolene, og når der så ligger en endelig retslig afgørelse, så skal jeg nok holde kæft. Så må jeg acceptere, at de mennesker og den natur, der lider under det her, er overladt til sig selv."
Jarl Gorridsen (V), Klima- og Miljøudvalget i Silkeborg
"Så længe det her kun er vurderinger, så må vi fortsætte. Jeg er ikke bleg for at tage det videre til domstolene, og når der så ligger en endelig retslig afgørelse, så skal jeg nok holde kæft. Så må jeg acceptere, at de mennesker og den natur, der lider under det her, er overladt til sig selv," siger han.
En mulig løsning ville fra både Jarl Gorridsens og Jonas Sivertsen, (S), der også sidder i Klima- og Miljøudvalget, være, hvis man lavede et regulativ, der gav mulighed for ekstra grødeskæringer, når vandstanden når et vist niveau. Den løsning har Miljøstyrelsen ikke taget stilling til i udkastet til afgørelsen, fordi der i en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet vedrørende et lignende vandløb bliver bemærket, at der kan fastsættes regler og rammer for ekstraordinær grødeskæring.
Dermed er dette udkast til en afgørelse ikke ensbetydende med, at der aldrig kan grødeskæres mere end en gang om året.
Kan løses af Christiansborg
I Favrskov har byrådet allerede vedtaget, at man blot ønsker én årlig grødeskæring, hvilket blandt andet bunder i bekymringen for, at hvis Silkeborg skærer meget grøde, så bliver vandet ledt hurtigt ned til Favrskov og videre til Randers. Det siger Anders G. Christensen (V), formand for Teknik- og Miljøudvalget i Favrskov.
Det får dog ikke Jarl Gorridsen til at ændre mening.
"Vi er nødt til at passe på Silkeborg Kommune, på vores marker, kroer, trækstien og andre ejendomme. Hverken Favrskov eller Viborg har så store å-nære konsekvenser, som vi har. I Randers åbner vandet sig, landskabet er formet til at kunne absorbere det. De har ikke problemerne. De tænker på deres egne interesser, og vi bliver nødt til at passe på vores interesser," siger han.
Randers i vand til halsen
Anders G. Christensen er uenig og mener, at der i stedet for grødeskæring burde udarbejdes langsigtede løsninger, frem for at alle kommunerne gør det på deres egne måder.
"Hvis vi allesammen tænker sådan, så står Randers i vand til halsen, og det er også derfor, miljøministeren har sagt til Gudenå-borgmestrene, at der skal findes fælles løsninger," siger han og fortsætter:
"Jeg hører til dem, der mener, at Gudenåen og generelt vandrammedirektivet er sager, der kun kan løses på Christiansborg, for det bliver kommunerne aldrig enige om. Nu ved jeg godt, at jeg bliver beskyldt for at være pessimist, men jeg mener, at jeg er realist."
Parterne i sagen kan indgive høringssvar frem til den 1. marts.