Samtale-bænk i Thorsø er nu indviet
En rød bænk opstillet af Røde Kors skal invitere alle til at tage en snak i Thorsø.
csj
Røde Kors’ nyopstillede samtale-bænk i Thorsø er nu blevet officielt indviet.
»Den lægger op til, vi tager os tid til vort medmenneske. Og hver gang vi kommer forbi bænken her, må den blive en påmindelse om samtalens værdi. At jeg må tage initiativet til samtale med andre. Og måske tænke på samtale med dem, det er længe siden, jeg har set,« lyder det i indvielsestalen af Erik Bertelsen - han fortsætter:
»Mit ønske for samtale-bænken er, at den må bringe livsmod og livsglæde til vore medmennesker. At den må være et vartegn og påmindelse for byen om at tage sig af hinanden.«
Han slutter af med at takke Røde Kors for initiativet.