Skolehundene gør øv-dage til jubii-dage
Skanderborgs første skolehund, Malik, har i fem år gjort en verden til forskel for børnene på Columbusskolen. Nu er en ny hund, Siska, ved at blive lært op. Men hvad er det egentlig de kan, skolehundene? Det forklarer Nikolaj, Mathilde og William.
Hvad er det egentlig helt præcist de kan, de der firbenede, logrende væsner, som lærere og pædagoger ikke kan? Det kan være svært at sætte ord på, men de børn, der deler hverdag med skolehunden Malik og praktikanten Siska, er ikke i tvivl: De to skolehunde på Columbusskolen i Skovby gør en helt kolossal stor forskel for dem.
Det er egentlig meget nemt at svare på. Når Malik og Siska er her, så bliver det en god dagWilliam, Mathilde og Nicolaj
»Det er egentlig meget nemt at svare på. Når Malik og Siska er her, så bliver det en god dag,« lyder budskabet fra William, Mathilde og Nicolaj, der har indvilliget i at forklare avisens udsendte, hvorfor alle skoler burde have en skolehund… eller to.
»Hundene er simpelthen det bedste ved skolen,« tilføjer William, mens Nicolaj forklarer, hvad hundene betyder for ham og de øvrige elever: »Hvis man har en dårlig dag og alting er svært, så kan man komme ind til hundene, indtil man er rolig. De gør en glad igen. Altid.«
»Og det er derfor, torsdag altid er min yndlingsdag. Da har jeg nemlig Malik-tid,« tilføjer Mathilde.
Trivsel i hverdagen
At hundene har meget stor betydning for Williams, Mathildes og Nicolajs trivsel i dagligdagen, har deres forældre for længst konstateret. For William har det blandt andet betydet, at familien for længe siden blev skrevet op til en hund, som flyttede ind for bare få dage siden.
»Det der gjorde udslaget var, at vi kunne se, hvor meget hundene hjælper William. Helt grundlæggende betyder Malik og Siska, at William kommer afsted i skole. Var det ikke for dem, kom han ikke afsted. Han har mange dårlige skoleoplevelser med sig i bagagen og forestiller sig altid, at det vil blive en rigtig dum dag. Nu har vi en fast aftale om, at han bliver mødt af hundene, når han kommer, og så glemmer han de dårlige tanker og fokuserer på noget andet. Han kommer slet ikke ind i den spiral med negative tanker,« forklarer Louise Nørskov, der håber, at Williams egen hund måske en dag kan følge ham i skole.
Jeg ville sådan ønske, at den her pædagogik med små klasser og hunde kunne komme ud i alle folkeskolerneLouise Nørskov
Også Maj-Brit Pathuel Pedersen, der er mor til Mathilde og Nicolaj, er taknemlig for den forskel, skolehundene gør for børnenes trivsel.
»Skolehundene er en meget vigtig og kæmpestor base af ro og tryghed for børnene. De betyder rigtig meget for børnenes trivsel. Hundene er aldrig utilregnelige, men nemme at aflæse og spejle sig i. De stiller ingen krav og er aldrig sure. Hundene er der altid for børnene, de er glade, logrer og viser kærlighed uanset hvad. Det giver ro, når verden ellers er kaotisk,” konstaterer hun.
»Det betyder også meget for børnene, at de kan vise omsorg for hundene uden at risikere at blive afvist. De kan se, hundene logrer og lapper kærtegn i sig. De får noget godt igen, når de giver noget, og det er en værdifuld oplevelse,« tilføjer Maj-Brit.
Små klasser og hunde
Begge mødre har oplevet, at skolehundene gør øv-dage til gode dage, og at hundene også fungerer som en katalysator, så børnene deltager mere i timerne og blandt andet er begyndt at læser højt... for hundene, naturligvis.
»Jeg ville sådan ønske, at den her pædagogik med små klasser og hunde kunne komme ud i alle folkeskolerne. Når man nu taler så meget om inklusion, så kunne man jo starte med at møde de her børn, der har nogle særlige behov, der, hvor de er. Alle børn vil gerne samarbejde og gøre det, der forventes af dem, men nogle børn har forskellige udfordringer, der gør det svært for dem at være i store klasser. Sørg for flere ressourcer og mere uddannelse til lærere og pædagoger, så de kan tage vare på og undervise de børn uden skæld ud og pres. Og sørg så også for, at der er skolehunde på alle skoler,« understreger Louise.