Vådservietter stopper pumper i kloaksystem: »Det er et kæmpe problem«

»Der er kun tre ting, der må komme i toilettet, og det er lort, pis og toiletpapir.«

Kommunikationschef for brancheorganisationen DANVA, Karsten Bjørno, er ikke til at misforstå, når det handler om, hvad der må skylles ud i et toilet.

At det kun er kroppens affald og toiletpapir, der må sendes ned i kloaksystemet, giver nok sig selv for mange. Men ikke mange nok.

Aarhus Vand må i stigende grad bruge ressourcer på at fjerne vådservietter i kloaksystemet.

»Det er et kæmpe problem her i Aarhus. Vådservietter er slemme, fordi de klumper sig sammen, og vi prøver at oplyse vores kunder om, at den slags ting skal man smide i en affaldsspand,« siger pressechef hos Aarhus Vand, Jan Tøibner.

Koster dyrt

Problemet er, at vådservietterne stopper pumperne i kloaksystemet.

»Hvis man har prøvet at rive i en vådserviet, ved man, at den er nærmest umulig at rive over, og så kan man logisk sige sig selv, at den ikke kan opløses i vand,« siger Karsten Bjørno og fortsætter:

»Vådservietter ryger videre ned gennem kloaksystemet og gennem ristene og ind i pumperne, og det fører til driftstop, som koster rigtig mange penge og mandetimer..«

Ristene i kloaksystemet sorterer grove ting fra, men mindre genstande som vatpinde, hår og vådservietter kan snige sig forbi ristene, fortæller Karsten Bjørno.

Risiko for overløb

Hos Aarhus Vand har man måttet nytænke i et forsøg på at løse problemet med de mange vådservietter.

»Det er noget, vores driftsfolk er meget optagede af. Vi har været nødt til at udvikle nogle kæmpe store grab-maskiner, der flår dem fra hinanden. Ellers er det med håndkraft, og det er ikke den rareste opgave,« siger pressechef Jan Tøibner.

Det kan have flere kedelige konsekvenser, når pumperne i kloaksystemet sættes ud af drift.

»Når afløbssystemet bliver stoppet, kommer vandet op andre steder. Man risikerer, at der kommer overløb, og det er også derfor, vi bruger meget krudt på at få opløst de her klumper. Vi vil ikke have, der kommer overløb i naturen,« siger Jan Tøibner.

Kunder betaler

Hvis ikke risikoen for overløb og et hensyn til driftsfolkene hos Aarhus Vand kan få aarhusianere til at stoppe med at smide vådservietter i toilettet, kan et tredje argument måske virke.

»Vi bruger mange timer, og det er nogle unødvendige udgifter, som der er kun vores kunder til at betale,« lyder det fra Jan Tøibner.

Ifølge Jan Tøibner skyldes problemet uvidenhed, ikke ond vilje.

»Vi har for milliarder af kroner rør under jorden, men de er skjulte, så folk tænker nok ikke så meget på, hvad der sker, når man putter noget i toilettet,« siger han.

Det er ikke kun vådservietter, nogle aarhusianere smider i toilettet, og problemet med tilstoppede pumper har fået Aarhus Vand til at tilføje en grafik i det kommende nyhedsbrev.

Nyt ikon på pakker

Det er et relativt nyt fænomen, at vandselskaberne må bruge ressourcer på at bekæmpe vådservietter, der sætter sig fast i pumperne i kloaksystemet, oplyser Karsten Bjørno.

Hans bedste gæt er, at problemet skyldes, at vådservietter er praktiske i mange sammenhænge, og at mange derfor bruger vådservietterne i forbindelse med besøg på toilettet eller badeværelset.

En undersøgelse, som DANVA har foretaget, viser, at vådservietter, der smides i toilettet, koster DANVAs medlemmer cirka 80 millioner kroner om året.

»Vi har på EU-plan brugt ret meget tid på at få mærket vådservietterne med et ikon, så man kan se, de ikke komme i toilettet. Det, synes jeg, vi er kommet langt med. I dag kan ikonet ses på langt de fleste produkter,« siger Karsten Bjørno.

Husk nu. Der er kun tre ting, der må komme i toilettet.