Over 20 kilometer lang kø fra Christiansfeld til Kolding
Massiv kødannelse på E45 ved Kolding skaber forsinkelser på op til en time.
af
Mandag morgen er der blevet rapporteret om massiv kø på E45 i nordgående retning ved Kolding.
Det meddelte P4 Trafik på twitter ved otte-tiden.
De mange bilister på ruten må derfor væbne sig med en vis portion tålmodighed, da der kan forekomme ventetid på mere end 45 minutter.
Der er nemlig tale om massiv kødannelse fra Christiansfeld til Kolding Ø.
Et uheld og en havareret bil tidligere på morgenen er årsagen til den kilometerlange kø.