Præst i Hinnerup siger op og tager til Nicaragua

Efter 23 år som sognepræst i Kirken i Hinnerup har Kjeld Bjørn Nielsen valgt at opsige sin stilling pr. 1. februar 2022.

Han er kun 60 år, så det er en kende for tidligt at gå på pension. Men det er heller ikke det, der er planen. Slet ikke.

»Jeg går ikke på pension. Det er for at bruge noget mere tid i Nicaragua, at jeg vælger at stoppe nu. Det er nu, hvor det hele passer i mit liv, så der er plads og tid til, at jeg kan koncentrere mig om det,« siger Kjeld Bjørn Nielsen.

Han kommer oprindeligt fra Trøjborg, men har boet i Hinnerup i snart 25 år. Og her bliver han boende. Hans ærkeaarhusianske dialekt bliver sikkert også sammen med ham ligesom det ”egå”, der kommer efter næsten hver sætning.

Det passer fint i samtalen, at sætninger og talen bliver understreget af en stribe ”egåer”. For det er vigtigt, det skridt som Kjeld har taget nu.

Nicaragua i hjertet

Nicaragua har fyldt i hans hjerte, siden han var der første gang for mere end 25 år siden. Og han har været tilbage hvert år siden. Hver eneste gang han har haft ferie eller afspadsering, så er han taget tilbage til landsbyen El Coyolar i det nordlige Nicaragua i 10 eller 12 dage.

»Jeg duer ikke til at holde ferie. Jeg gider ikke gå på museer eller efter turistattraktioner. Jeg har heller ikke rejst til mange steder i mit liv. Jeg holder mig til den landsby, jeg kender i Nicaragua, og det er der, jeg tager til hvert år,« fortæller sognepræsten.

Tilhørsforholdet startede, da han i 1986 valgte at skrive sit speciale i I Nicaragua. Det blev introduktionen til landet, som han siden har været mere end meget begejstret for.

»Så tænkte jeg, at jeg skulle jo ikke skulle være præst i Nicaragua, for der er de jo relativt gode til selv. Hvis jeg skulle have en rolle ved dem, så skulle det være indenfor økonomi og administration, og derfor tog jeg efter endt speciale bifag i driftsøkonomi, for så havde jeg nogen redskaber til at komme til at arbejde i Nicaragua,« fortæller Kjeld Bjørn Nielsen.

Arbejder med kaffe

Og det er altså med økonomiredskaberne, han arbejder i Nicaragua. Ikke som præst.

For han har arbejdet alle årene med kaffe og beslutningen om at stoppe handler både om det kaffekooperativ og den kaffefarm, han drifter.

Men det handler i højeste grad om menneskelige relationer og det, at kunne gøre en forskel.

»Jeg regner med, at jeg tager til Nicaragua fire gange om året i 3-4 uger af gangen. Så er der en kontinuitet,« forklarer Kjeld Bjørn Nielsen.

Han har to projekter kørende i Nicaragua. Det ene projekt er Kirkekaffe, som Kjeld Bjørn Nielsen selv er ophavsmanden til.

»Jeg har lavet et kooperativ sammen med ti kaffebønder, som jeg kender fra langt tilbage. De leverer kaffebønner, som jeg så køber, og bringer til Danmark, hvor de sælges videre som færdig kaffe. Priserne er fastlagt efter Fairtrade, så de får nogen ordentlige priser og vigtigt - de betaler dem, der arbejder for dem, ordentlig løn også,« siger præsten.

Udover at købe kaffebønnerne, så bidrager indkomsten fra den solgte kaffe også til udviklingsprojekter i byen. Blandt andet er der oprettet et bibliotek i landsbyen.

Gøre mere end hjemme

Når vi skal komme ind på, hvad det præcis er ved det sydamerikanske land, der i den grad har taget hans hjerte, så er det, i bund og grund det at gøre en forskel, der hvor man gøre mest.

»Du kommer ud, hvor tingene stadig er meget i proces - veje er ikke lavet, der er ikke strøm overalt, skoler er der ikke, sundhed - det vil sige, der er stadig mulighed for at udvikle. Jeg kom ud og følte, at man kan være med til at gøre mere, end man kan gøre herhjemme. Der er lidt større udfordringer, end jeg oplever som sognepræst i Hinnerup. I Nicaragua handler det om noget mere grundlæggende, man skal sørge for, der er en produktion i noget. I det tilfælde her er det kaffe,« forklarer han.

I dag er ti familier tilknyttet kooperativet i El Coyola. Familier som Kjeld Bjørn Nielsen kender indgående. Fra kooperativet får han bønner til Kirkekaffe. Kirkekaffe sælges i dag til kirker i hele landet.

Kaffefarmen

Og sognepræsten har endnu mere kaffe på hjertet. For han har også egen kaffefarm. Den ligger 10 timers kørsel væk fra El Coyola i San Pablito i Murra-kommunen, for dem der er kendt i området.

Så når han ankommer til El Coyola, så bruger han en dag på at hilse på og lave aftaler med kaffebønderne. Derefter kører han til kaffefarmen og er der et par dage, hvor han laver aftaler og drifter. Og så kører han tilbage til El Coyola og de kaffebønder, han har kendt hele sit voksenliv. Så får de lukket leveranceaftalerne for de næste leveringer af kaffebønder.

»Vi er 30 personer, mange er her fra Hinnerup, der har kaffefarmen sammen. Det har vi haft siden 2007. Den ejer vi og har ansatte, der arbejder der. Så den besøger jeg også altid,« siger den snart daværende sognepræst.

Hjemme i Hinnerup er han i nær kontakt med kaffebønderne via Whatsapp.

Vil savne begravelser

Efter 23 år i embedet, skal vi runde, hvad han kommer til at savne ved den præstegerning, som han nu lægger bag sig.

»Jeg vil savne alle de mange både bryllupper, begravelser, konfirmationer og søndagsgudstjenester. Det er en ufattelig stor luksus, at man får lov at være med til de allervigtigste begivenheder i folks liv. Det kan lyde mærkeligt, jeg vil savne begravelser, men de er trods alt der, hvor man kommer ud og møder en familie i sorg. Der hjælper man som præst, fordi man står for en ceremoni i kirken, der er en ramme, hvor man snakker om den afdøde og sammenhængen mellem Gud og mennesker. Det betyder noget for familierne,« siger han.

Efter så mange år som sognepræst oplever han, at nogen af de første han døbte, nu kommer tilbage og får deres egene børn døbt og bliver viet af ham.

»Jeg synes, det er en utrolig stor tillidserklæring, og det giver et utrolig stort sus, at jeg får lov,« siger sognepræsten.

Det bliver en dåb på Helligtrekongers dag, den 6. januar, der bliver Kjeld Bjørn Nielsens sidste kirkelige handling.

Han glæder sig til det nye liv. Og udover, at det passer i hans privat liv, så mener han også det passer godt ind i kirkens liv, at han stopper nu.

»Vi har nogen dygtige præster til følge op, og de skal altså have fred til gøre jobbet, som de mener giver mening for dem. Jeg har fyldt meget, og derfor skal jeg nu give plads til andre, « siger Kjeld Bjørn Nielsen.

Han bliver boende i Hinnerup, og beholder sine bestyrelsesposter i Witten forsamlingshus, Borgerforeningen og FOF Favrskov.