Juleaften takker provsten af og går på pension

»Min sidste gudstjeneste bliver 24. december. Så er jeg sikker på, der kommer mange,« siger provst Anders Jørgen Bonde.

Han griner lidt og tilføjer:

»Jeg har altid betragtet min juleaftensmenighed som min reelle menighed. Der kommer alle.«

Provsten, der de seneste 13 år har stået i spidsen for Favrskov provsti, er blevet 68 år, og nu vælger han at gå på pension. Juleaftensdag bliver den sidste prædiken.

Samtidig går hans hustru Marianne også på pension. Hun er også præst. I Elsted ved Aarhus. Så når julegudstjenesten er ovre, så kan ægteparret forlade kirkerne. Nu som pensionister og et nyt liv på vej.

»Når vi så sidder til julemiddagen, så vil jeg kigge på min kone og sige: ”Det var så det,”« fortæller Anders Jørgen Bonde.

Han holder julegudstjenesten i Sct. Pauls Kirke Hadsten den 24. december klokken 11.

Taknemmelighed fylder

Han glæder sig til meget mere tid med børnebørnene, han glæder sig til mere tid på landstedet på Djursland. Men i avisen vil han hellere snakke om, hvor taknemlig han er for tiden som provst. Hvor heldig han har været, at alting er gået så godt, og at han ikke rendt ind i for mange problemer på vejen.

»Det er altså med stor glæde og taknemmelighed, at jeg stopper. Jeg er kommet til at arbejde med det, jeg i den grad har interesseret mig for. Det har været spændende, og jeg har været enormt privilegeret. Virkelig,« siger han.

Han taler og gestikulerer, han ændrer konstant siddestilling og slænger de lange ben fra den ene til den anden side, mens han energisk taler om nogen af de mange projekter, provstiet har udført, mens han har været provst.

Det er imponerende projekter, der blandt andet har ført Favrskov Provsti frem som et af de mest grønne provstier i Danmark.

Grøn omstilling

I Favrskov Provsti har man besluttet sig for at nedsætte provstiets CO2 udledning dramatisk med 70 procent inden 2030.

»Men det kan vi kun, hvis vi bliver meget konkrete med det i vores hverdag. Så vi har kigget på vores ansvar her i provstiet. Hvor meget udleder vi, og hvad skal der til, for at vi når reduktionsmålet,« fortæller provsten og smider en tung rapport på bordet.

Rapporten indeholder 36 helt konkrete anbefalinger til at nedsætte CO2 udledningen.

»Der skal sættes ind alle steder på driften. Men intet af det kommer til at virke, hvis ikke det løftes nedefra. Så nu arbejder menighedsråd og medarbejdere videre med rapporten, så det bliver personligt for dem, og de arbejder med, hvor de lige kan sætte ind. Det skal ikke komme som en ordre ovenfra. Vi kan kun løfte i flok. Jeg alene er intet værd,« siger Anders Jørgen Bonde.

Graverne de vigtigste

Nogle af anbefalingerne i rapporten drejer sig meget om, hvad man kan gøre på kirkegårdene. Blandt andet skifte spagnum helt ud med andre komposttyper og lave insekthoteller.

Nu er vi kommet i gang med at tale om kirkegårde, og her oplades provsten med ny energi.

»Jeg har mange gange sagt, at graverne er de vigtigste i Folkekirken. De står der, når vi kommer, de står der, når vi går, og de går sammen med os på de stier, der kan være de vanskeligste at træde på, kirkestierne. Jeg har mødt gravere, som har været langt mere i kontakt med de pårørende end præsten,« siger provsten og forsætter:

»Graverne står med de pårørende i de mest sårbare situationer. Det er noget af det, jeg har holdt mest af som provst. Det er når, jeg har hængt ud med graverne. Den stemning, det miljø, den samtale, den kan jeg godt lide. Den gode historie. På mange måder er en provst jo lidt en storyteller,« forklarer provsten.

Fællesskabsfølelsen

Han kan lide de gode fortællinger, og det har han brugt i sit arbejde som provst.

»Hele filosofien bag min ledelse har gået på at få narrativet op, at få den fællesskabsfølelse. Og det er tillid til folk, men det er jo også et forsøg på at få folk med i en god fortælling, en positiv fortælling, som vi alle deler,« forklarer han.

Han elsker selv at fortælle, han kan godt lide samtaler.

»Jeg elsker at snakke i telefon. Det er fint med computer, det er fint at skrive. Men intet kan konkurrere med den mundtlige dialog – du kan ringe tilbage og få nuancer med. Så jeg har brugt al min tid, når jeg har kørt frem og tilbage mellem steder, i at snakke i telefon,« fortæller han og smiler.

Hans sekretær kan bekræfte, at han ringer meget.

»Han kører jo rundt på sin traktor derude på Djursland, og så får han ideer. Jeg tror, der popper ideer op hele tiden. Så ringer han til mig, der fra traktoren, og så forsøger jeg at gribe nogle af de ideer, han kaster ud. Jeg plejer at sige, at han er en politiker, der tegner de store linjer, og så griber vi andre og udfører,« siger provstisekretær Hanne Lund Foldager.

Hun har været med i alle de 13 år, Anders Jørgen Bonde har været provst.

»Jeg ville være fuldstændig på den, hvis jeg ikke havde haft en meget dygtig provstisekretær, og jeg har haft den samme hele vejen. Jeg er den eneste provst i stiftet, der ikke har skiftet sekretær,« siger provsten.

Gennemsigtig økonomi

Et andet projekt, han har været med til at sætte i værk, er gennemsigtighed i økonomien. Provstiet har ansvar for at fordele de 70 millioner kroner om året, der kommer til provstiet via kirkeskatten til de 35 sogne, der hører under Favrskov Provsti.

»Nu er det blevet sådan, at alle kan se præcist, hvor mange penge de andre får. Vi holder møde med dem alle, og så har vi lavet oversigter, hvor man tydeligt kan se, hvordan pengene er blevet fordelt. Og der bliver telefonen vigtig. For hvis der er usikkerhed og uenighed bagefter, så kan vi tage samtalen og få identificeret uenigheden. Det, tror jeg, er vigtigt,« siger han.

Præst og sognebarn

Endnu en rapport kommer på bordet.

»Det her er noget, vi har været meget optaget af her i provstiet,« siger han og lyser op igen.

»Når jeg tænker tilbage på mit arbejde som provst, så er det vigtigt, at Folkekirken skal fungere godt, og vi skal have styr på økonomien. Men det vigtigste er jo indholdssiden, det er der, vi skal komme med budskabet. Der synes jeg, at præsteembedet er vigtigt. Præsten er vigtig, for præsten er den, som har den nære kontakt i mange situationer, konfirmationer, dåb, tragedien, begravelsen og brylluppet,« fortæller han som indledning til rapporten, ”Folkekirken én til én”, der handler om relationen mellem præst og sognebarn, og hvordan den kan blive bedre.

»Målsætningen er at skabe lidt mere rum for præster at bruge tid på kontakt, for den er så vigtig. Nu ligger rapporten der jo, men vi bliver aldrig færdig med at samtale om det,« siger han.

Men det må han overlade til den næste provst at følge op på. Endnu ved vi ikke hvem, det bliver. Efter nytår går processen med at finde en ny provst i gang.

På folkekirkenifavrskov.dk kan man læse mere om flere projekter i provstiet.