Fortsæt til indhold

Omikron-smitte fra julefrokost breder sig

Omikron-smitte fra en julefrokost den 27. november har nu spredt sig til tre ungdomsuddannelser.

Samfund
af

Smitte med Omikron-varianten, der brød ud efter en julefrokost med 150 personer i Viborg-området, har nu spredt sig til tre ungdomsuddannelser i Viborg.

Det melder Styrelsen for Patientsikkerhed i en pressemeddelelse.

Der er tale om en julefrokost lørdag den 27. november i Viborg-området – og smitten spreder sig nu til flere udbrud i det jyske.

Det drejer sig om Viborg Katedralskole, Midtbyens Gymnasium og Viborg Gymnasium.

»Vi kan konstatere, at smitten kan spores tilbage til samme smittekilde, og dermed er der sammenfald mellem smitten til julefrokosten, Martin Jensen-koncerten i Aalborg og udbrud på de tre ungdomsuddannelser. Og vi kan konstatere, at det er gået meget hurtigt,« siger Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det er velkendt, at sociale arrangementer på den måde kan fungere som smitte begivenheder.

Men julefrokosten ved Viborg er dog indtil videre den største af sin slags i forhold til Omikron-varianten.

I alt er 69 deltagere ud af 150 deltagere konstateret smittet.