Sådan bliver Lars Høgh hyldet i hjembyen
Onsdag åbnede Odense Stadion portene og gav adgang til “Høghens Mur”, der hurtigt blev omdannet til en mindevæg efter meldingen om Lars Høghs bortgang.
Lars Høgh er ikke længere blandt os. Den folkekære fynbo sov stille ind onsdag efter flere års kamp mod kræften. Siden er reaktionerne væltet ind fra nær og fjern på de sociale medier efter den triste melding ramte fodbold-danmark.
For den danske fodboldverden er blevet én stor og utrolig vellidt person fattigere.
Målmanden blev 62 år.
Onsdag åbnede Odense Stadion portene og gav dermed adgang til “Høghens Mur”, der hurtigt blev omdannet til en mindevæg.
I videoklippet herunder kan du se, hvordan ”Høghens Mur” hurtigt blev omdannet til en mindevæg.
Her strømmede fans til for at hylde den fynske legende.
Herunder kan du se en række billeder fra Odense Stadion:
Lars Høgh spillede 817 kampe for OB og blev danmarksmester i 1977, 1982 og 1989. Det blev desuden til en række kampe for det danske landshold.
Høgh er især kendt for sin indsats i OB’s kamp på udebane mod Real Madrid i Uefa Cuppen i 1994. Her lykkedes det fynboerne på sensationel vis at vinde 2-0 over den spanske kongeklub.