Når velgørenhed arver danskerne

Det er ikke alle, der har børn eller slægtninge, som kan arve dem, når de går bort. Og selvom man har børn, der kan arve, vil man måske gerne også efter døden forsøge at gøre verden til et bedre sted for kommende generationer. Sikre sig, at ens værdier også fylder noget, når man er væk.

Det kan man sikre ved at lade velgørenhed arve, og der findes et utal af velgørende organisationer, du kan betænke i dit testamente. Organisationer der arbejder for at hjælpe mennesker ramt af Aids, gigt, børnecancer, Alzheimer, diabetes og for at støtte arbejdet med dyrenes beskyttelse, folkekirkens nødhjælp, naturen, hospitalsklovnene, spejderne, julemærkehjemmene og mange mange andre gode formål.

Den seneste undersøgelse fra Analyse Danmark af danskernes lyst til at donere til velgørende organisationer viser, at lige omkring en sjettedel af alle danskere er parate til at testamentere en del af deres arv til velgørende formål som naturbevarelse, dyrevelfærd, sygdomsbekæmpelse og hjælp til udsatte børn og voksne.

Hos organisationer som Unicef Danmark og Kræftens Bekæmpelse oplever man da også en stigende interesse for at nævne dem i testamenter for at gøre en forskel. Mange tror, at det kun er store beløb, der kan doneres gennem testamente, men mindre beløb kan også gøre en kæmpe forskel. Og har man ingen arvinger, og gør man ingenting, så tilfalder alt, hvad man ejer, automatisk staten. Og det er der ikke helt den samme målrettede velgørenhed i.

Det er også værd at nævne, at det vil være en økonomisk fordel for arvingerne, som får flere penge, hvis en almennyttig organisation i testamentet står til at skulle have 30 procent af arven på betingelse af, at organisationen til gengæld betaler bo- og tillægsboafgift for de øvrige arvinger. De øvrige arvinger modtager så 70 procent af, hvad man efterlader sig af værdier – uden at skulle betale afgift. Det er det, der kaldes 30-procent løsningen, men det ved ÆldreSagen og hjælpeorganisationerne en masse om.