Bedemanden klarer praktikken og lader dig sørge

Der er en grund til, at vi ikke selv står for begravelsen, når vi mister en kær. Bare det at tale med bedemanden og præsten, finde et gravsted og beslutte sange til begravelsen kan virke uoverskueligt. Først og fremmest skal vi have lov til at sørge over at have mistet, og imens tager bedemanden sig af det praktiske.

Bedemanden var i gamle dage en bydemand, som ude i sognene var budbringer, når der skulle inviteres til fest og koordineres en masse praktisk. Siden blev det også hans opgave i forbindelse med dødsfald. Bydemand blev altså til bedemand.

At kalde sig bedemand er en ubeskyttet titel, så i princippet kan alle kalde sig og arbejde som bedemænd, blot de har en rustvogn. Men sådan en ville vi jo aldrig betro den vigtige opgave med at ordne de praktiske ting omkring en nær persons begravelse eller bisættelse.

For det første er bedemandens job at være en støtte for de pårørende, der har mistet og går igennem en svær tid. Bedemanden hjælper med at skabe de bedste rammer til at tage afsked for de efterladte. Men bedemanden har også mange andre opgaver. Han eller hun skal tale med de pårørende om deres ønsker om kistebegravelse eller bisættelse med brænding og urnenedsættelse. De kan også hjælpe med at bestille kranse, buketter og dekorationer og kontakte en sanger, hvis der skal være solosang i kirken.

Bedemanden anmelder dødsfaldet til myndighederne, kontakter en eventuel præst, kirke og kirkegård. Ønsker de pårørende det, indrykker bedemanden dødsannoncen i avisen. Det er også bedemanden, der fortæller de efterladte om lovene om pension, skifteret og så videre og om mulighederne for at få økonomisk hjælp til begravelsen fra sygeforsikring, fagforening eller begravelseskasse.

Inden bisættelsen eller begravelsen skal bedemanden sammen med de ansatte sørge for, at den afdøde bliver gjort i stand, får sit eget tøj eller ligtøj på og bliver lagt i kisten og kørt til kapel eller kirke. Bedemanden sørger desuden for fremvisning af afdøde inden kisten forsegles. Bor den afdøde på plejehjem, er bedemanden med ved udsyngning. Efter ceremonien i kirken kører bedemanden kisten til krematoriet eller kirkegården, og mange gange deltager bedemanden selv ved højtideligheden.

Og imens kan de pårørende koncentrere sig om at sige et værdigt og smukt farvel til deres kære.