Dyremishandling eller ej?: Tvist mellem aktivister og museum om Mols Bjerge spidser til efter ny aktion

En eftermiddag i sidste uge kastede dyreaktivister bunker af hø over hegnet ind til Molslaboratoriets kreaturer på 17 steder.

Aktionen blev filmet og efterfølgende delt på de sociale medier.

Få timer efter var medarbejdere ved Molslaboratoriet ude at samle høet op igen, for dyrene i indhegningen må ikke fodres. Den seneste hændelse er bare ét kapitel i en efterhånden lang og tilspidset konflikt mellem dem, der står bag rewilding projektet på Mols og modstanderne, som mener, at dyrene mishandles.

Hærværk

Bo Skaarup er direktør ved Naturhistorisk Museum Østjylland, som Molslaboratoriet er en del af. Han kalder, uden at tøve, aktionen for hærværk.

»Det svarer til, at nogle kaster noget ind i din have. Museets området er privat eje, men der er åbenbart nogle personer, som mener, at de har rettigheder over det.«

Der er fodring-forbudt-skilte ved alle indgange til de indhegnede dyr. Museet har meldt hændelsen til politiet. På deres bord ligger i forvejen en stadigt større bunke af anmeldelser, der alle handler om Molslaboratoriet.

Mange mener nemlig, at kreaturerne på laboratoriets område sulter og lider, og at dyreværnsloven brydes hver dag, når dyrene ikke fodres.

Systematisk udsultning

Kritikernes kor er blevet større, især efter at de første fem naturnationalparker i Danmark er blevet en realitet. De sætter dagligt flere sager om dyremishandling til debat, især på de sociale medier.

En af dem er foreningen »Stop vanrøgt af dyr bag hegn«, som også delte videoen af de gavmilde hø-aktivister i sin facebookgruppe. Foreningen har flere gange anmeldt Molslaboratoriet til politiet, blandt andet fordi den mener, at dyrene bliver systematisk udsultet, fordi de ikke fodres hele vinteren.

Formand Dorthe Brauner forsikrer dog om, at hun eller foreningen intet har at gøre med den aktuelle og omdiskuterede fodring.

»Vi er bekendte med den. Vi vil ikke opfordre nogen til at gøre sådan, men vi tager heller ikke lige frem afstand fra handlingen,« siger hun. Faktisk undrer det hende, at det ikke er sket før.

»Hvis Molslaboratoriet var min nabo, havde jeg allerede gjort det. At fodre ser jeg som nødværge for de her stakkels dyr.«

Tilser dyrene hver dag

På det 120 hektar store område i Mols Bjerge går der lige nu 39 dyr, og de har altså uden deres viden fået hovedrollen i en konflikt, hvor omdrejningspunktet er rewilding.

Bag det ord ligger en filosofi om at føre naturen tilbage til dens oprindelige vilde tilstand. Natur på naturens præmisser. Danmark er det land i verden, der er næstmest opdyrket, og det er det, der fra politisk hold forsøges ændret på med oprettelse af natur- og nationalparker og rewildingprojekter.

Men dyrene er, ifølge Bo Skaarup, dog på ingen måde stakkels.

»Vi mishandler ikke dyr. Den antagelse er forkert. Når dyrene er indhegnet, har vi selvfølgelig en forpligtelse for at sikre, at de trives. Vi overholder lovgivningen om dyrevelfærd og almindelig veterinær praksis. Dyrene skal være i god huld (red.: I god stand), og hvis vi frygter mistrivsel for enkeltindivider, tager vi dem ud af bestanden.«

Bo Skaarup forsikrer, at der føres tilsyn med dyrene hver dag året rundt af enten laboratoriet selv, myndigheder eller dyrlæger.

Stoler ikke på dem

Det argument giver Dorthe Brauner ikke meget for. Hun mener ikke, at myndighederne gør deres arbejde godt nok.

»Fodringen er en direkte konsekvens af, at myndighederne ikke tager vores henvendelser alvorligt. Den er et kæmpe opråb om at håndhæve dyreværnsloven, for det gør de ansatte i Molslaboratoriet ikke nu. Vi kan jo tydeligt se, at de dyr ikke er i god huld.«

Ifølge Dorthe Brauner vender de myndigheder, som er tilknyttet Molslaboratoriet, det blinde øje til i noget, der ligner kammerateri og vennetjenester.

Lige for loven?

Hvor mange anmeldelser, der er kommet omkring dyrene i Molslaboratoriet, ved kun politiet, men i følge Bo Skaarup er det mange. De er dog indtil nu blevet afvist, på nær én, hvor et gps-halsbånd havde forårsaget et gnavesår på en hest. Her fik museet en bøde.

Skal man tro dyrlæge og Ph.d. Jens Kristoffersen, så er det ikke fordi, der ikke er noget at komme efter. Han meldte i foråret 2021 Molslaboratoriet for brud på dyreværnsloven.

»Jeg mener, at Molslaboratoriet måde at holde dyr på bør prøves ved en domstol af principielle årsager. Almindelige mennesker kan jo ikke få lov til at holde dyr uden at fodre dem. Vi skal være lige for loven, og så vidt jeg ved, har laboratoriet ikke fået nogen former for dispensation fra den almindelige dyreværnslov.«

Da anmeldelsen blev afvist, klagede han til Statsadvokaten, som dog måtte afvise hans klage, da det i dyreværnssager kun er den anklagede, der har klageret.

»I princippet kan det være en politiassistent, der sidder og vurderer, om der foregår dyremishandling, for de spørger ikke de relevante myndigheder, når de undersøger sagerne. De burde spørge Det Veterinære Sundhedsråd, men det gør de ikke, og så slutter sagen ligesom der, når det ikke er muligt at klage over politiets afgørelse,« forklarer han.

Jens Kristoffersen har både haft foretræde for Folketingets Miljø- og fødevareudvalg og kontakt med Ombudsmanden i bestræbelserne på at gøre opmærksom på, at politiet gør for lidt og den manglende mulighed for at klage over det.

Rydder selvfølgelig op

Et af principperne bag rewilding er, at dyrene skal finde deres mad naturligt. De skal ikke fodres af mennesker, og hvis bestanden bliver for stor og naturen ikke slår til, så reguleres bestanden, så der igen er mad nok.

For i ægte natur dør dyr. Biolog ved Molslaboratoriet Morten D.D. har tidligere sagt det således i et interview til TV 2:

»Dyrene er tilpasset et liv i naturen, fremfor et liv, hvor de bare står passivt og bliver fodret. De må gerne sulte, for det er et vilkår i naturen. Hestene får lov til at leve af landskabet og gøre lige præcis, hvad de er bedst til. Det er sgu en gevinst. Det er ikke en pris.«

Ifølge Bo Skaarup kan en fodring gøre mere skade end gavn.

»Det strider imod ideen om dyrevelfærd at tilbyde de her dyr noget føde, de aldrig har haft kendskab eller adgang til før. Da vi blev orienteret om, at nogen havde fodret vores dyr, så tog vi selvfølgelig ud og ryddede op.«

Det var den lokale fotograf Per Øxenholt, som filmede fodringen og efterfølgende delte videoen. Han kom efter eget udsagn tilfældigvis forbi, og ved ikke, hvem aktivisterne er. Han var også tilfældigvis til stede og kunne filme, da medarbejdere på Molslaboratoriet et par timer senere fjernede høet.

Den video blev også delt på Facebook, og så faldt den gode stemning i kommentarsporet drastisk.

Føj for…

Da Molslaboratoriet fjernede høet, udbrød der voldsom opstandelse i ekkokammeret for de dyreelskende Facebookbrugere.

»Føj for satan nogle svin« og »Ondskabsfulde, snotdumme dyremishandlere« er nogle af de tillægsord, der kom frem i kommentarsporet.

Dorthe Brauner sender umiddelbart efter at have set videoen et åbent brev til folketingspolitikere og Østjyllands Politi, hvor hun kalder det vanvid og fanatisme at fjerne foderet fra sultne dyr.

Hun skriver også i brevet, at det er en direkte lovovertrædelse.

»Jeg ved ikke lige, hvilken lov, men jeg føler, det er ulovligt at fjerne nødstedte dyrs føde,« siger hun og har derfor, på vegne af foreningen »Stop vanrøgt af dyr bag hegn«, anmeldt Molslaboratoriet for at fjerne foderet.

I biodiversitetens navn

Ifølge Molslaboratoriet vil der, hvis dyrene fodres, komme for mange dyr i forhold til arealets bæreevne, og det går ud over naturen. Og det er netop naturen og mere specifikt biodiversitet, der er målet i Molslaboratoriet. Ikke heste eller kvæg.

»Vi skal finde en måde at sikre, at vores børn og børnebørn også kommer til at leve i en verden med mange arter. Vi skal anerkende, at biodiversiteten er i krise, og så skal vi forpligte os på at undersøge nye måder, hvorpå mennesker og natur kan sameksistere,« siger Bo Skaarup.

Heller ikke denne næsten messianske argumentation for Molslaboratoriets virke gør et indtryk på Dorthe Brauner.

»Jeg ved ikke, hvor slemt det er med biodiversiteten. Og ærligt talt, så kan jeg ikke se, hvad det er, de vil redde i Mols Bjerge. Der er jo ikke andet en gyvel. Uanset hvad skal det i hvert fald ikke gå udover dyrene.«