Fortsæt til indhold

Et helbredstjek for en sikkerheds skyld

Der er forskellige meninger om, hvorvidt det er en god ide at få lavet et helbredstjek, når man er rask. Mange læger anbefaler det.

Samfund
kehlet

Det lumske ved livsstilssygdomme er, at de ofte kommer snigende. Selvfølgelig skal man som kvinde tage imod tilbuddet om gratis mammografi-tjek fra 50-års alderen og screening for livmoderhalskræft fra 23 års-alderen, og selvfølgelig skal man indsende en afføringsprøve, når man fra 50-års alderen med posten modtager kuverten fra Sundhedsstyrelsen, så man kan få undersøgt, om der skulle være tegn på tyk- og endetarmskræft – en af de mest almindelige kræftformer i Danmark.

Men om man bør eller ikke bør få lavet et årligt helbredstjek hos lægen - eller mod betaling på en privat klinik – er lidt et temperamentsspørgsmål eller en religion, om man vil.

Helbredstjek eller sundhedstjek er en undersøgelse af det generelle helbred, uden at der nødvendigvis er mistanke om nogen sygdom.

Forskellige undersøgelser indikerer, at årlige helbredstjek kan forøge den gennemsnitlige levetid med mellem et og to år, andre læger er imod det, fordi man ikke bør bruge ressourcerne på raske patienter, mener de.

Modstanderne er dog enige i, at det altid er en god ide at undersøge blodtrykket, kan være relevant at tage et EKG, at kontrollere lungefunktionen og se på blodsukkeret – hvis der er en grund til det.

Det er netop fra 50-årsalderen, at livsstilssygdommene som hjertekarsygdomme, diabetes 2 og forhøjet blodtryk viser sig. Og du opdager dem typisk ikke bare af dig selv. Hellere opdage dem i tide end for sent, og af den grund kan et helbredstjek være en rigtig god ide.

Man kan også der midt i livet i stedet få en samtale med sin læge og se på, hvordan det hele står til. Måske skal man motionere lidt mere eller begynde på det, måske skal man have hjælp til at kvitte smøgerne. Ryger man, er blodtrykket eller kolesteroltallet for højt, er man overvægtig, er der tilfælde af blodpropper i familien, bør man naturligvis opsøge lægen og få tjekket sit helbred oftere.

Og så skal man huske – helbredstjek eller ej – at det ikke er lægen, der skal ændre livsstilen, hvis der er behov for det. Det skal man selv. Et helbredstjek er ikke ligesom at køre bilen til mekaniker. Desværre.